Person

Sufjan Stevens

Anmeldelse
31. maj 2021

Sufjan Stevens vil skrive musik til menneskeheden som helhed. Men det er ikke så ligetil

’Convocations’, titlen på Sufjan Stevens’ nye albumkompilation, betyder indkaldelser til messe eller bøn. Viljen til at skrive musik til menneskeheden som helhed går dog tabt i ambitionen om at skabe et moderne kristent rekviem
Sufjan Stevens ligner en dommedagspræst fra en frikirke, som han står der med wife-beater, banjo og englevinger og forkynder budskaber om klimaforandringer og håbløse systemer. Der er dog intet hverken latterligt eller foruroligende ved ham eller hans musik, skriver Sophia Handler.
Anmeldelse
21. maj 2021

St. Vincent er sexet som Prince, kamæleonsk som Bowie og stilsikker som Byrne

St. Vincent er mere funky og psykedelisk end nogensinde før på sit sjette album ’Daddy’s Home’, hvorpå smerte er den møntfod, hendes plateauskoklædte poppersona bruger til at betale sig vej gennem nedtur på nedtur, og det er der kommet en optur af en plade ud af
St. Vincent er mere funky og psykedelisk end nogensinde før på sit sjette album ’Daddy’s Home’, hvorpå smerte er den møntfod, hendes plateauskoklædte poppersona bruger til at betale sig vej gennem nedtur på nedtur, og det er der kommet en optur af en plade ud af
Anmeldelse
26. september 2020

Sufjan Stevens er saliggørende ståluld for krop og sjæl

Med Sufjan Stevens’ nye album er vi trådt ind i en ny storhedstid for denne amerikanske auteur. Det er et kolossalt album, der forsøger at indfange tidsånden i stedet for selv at blive fanget af den
Sufjan Stevens’ reaktion på nuets USA er en klart artikuleret vrede, selvransagelse og samfundskritik – uden at give køb på poetiske dobbelttydigheder og en sanselig tilgang til Bibelen, skriver Ralf Christensen.
Anmeldelse
2. februar 2018

En skærsommernatsdrøm

’Call Me by Your Name’ er en barsk film at se om vinteren. For den fortæller om den romantiske kærlighed som én lang, sanselig, uforglemmelig sommer. Sommeren som ungdom. Og ungdommen som et potentiale, man ikke må formøble
Unge Elio (Timothée Chalamet) og den noget ældre Oliver (Armie Hammer) forelsker sig i Luca Guadagninos betagende ’Call Me by Your Name’. Foto: UIP
Anmeldelse
19. januar 2018

Sufjan Stevens udfordrer sit eget syn på døden

Amerikanske Sufjan Stevens afstiliserer døden med et appendiks til det album, han lavede kort efter sin mors død. Det klæder det første værk, at der med denne tilføjelse bliver ridset i de tætte lag af musikalsk patos, som han lagde ned over sin personlige smerte
Betragtet som selvstændig udgivelse er ’The Greatest Gift’ en anelse rodet. Men det er rodet, ridserne i lakken, der gør den fremragende.
Anmeldelse
31. marts 2015

Erindringskunstnerne og sorgmusikeren

Sufjan Stevens har præsteret en intim, musikalsk sorgproces efter sin mors død. Mens Joni Mitchell og Chrissie Hynde, John Martyn og Tim Buckley spøger på yngre musikeres plader
Sufjan Stevens var kun et år, da hans mor forlod sin mand og sine fire børn. Men de grimme erindringer og følelser, hvor alt ryster og skælver i teksterne, pakkes ind i  et sikkert musikalsk håndværk, og det skaber en passivt aggressiv fornemmelse i forhold til teksterne – som om musikken skal udglatte vreden eller smerten fra alle de svære erindringer.
Anmeldelse
3. maj 2011

Fællessang til en indie-prædikants postapokalypse

Et sært skue med mindelser om Bob Dylans helligbrøde ved en folk-festival for længe siden: Den amerikanske indie-folk-mester Sufjan Stevens afsvor sig sin status som sjælesørger ved en flamboyant koncert. Og havde folket med sig
Sufjan Stevens de seneste år har skiftet fra at være den ny folkmusiks lysende håb til at være blevet voldsomt elektronisk og ganske flamboyant, grænsende til det festlige. Her optræder han ved en koncert i New York sidste år.
Anmeldelse
19. april 2011

Det amerikanske alternativs forfald og fortsættelse

Det skulle ske. Og det er sket. Den amerikanske alternative rock er begyndt at vakle. Men det er nu en til tider ret så underskøn vaklen
Anmeldelse
11. oktober 2010

Hybris og en død isbjørn

Potentielt megaloman udblokning af et enormt lærred og kattepoter over økologiske marengs. Både Sufjan Stevens og Antony & The Johnsons har klassisk tilsnit og instrumentering, men de udvider paletten og er for meget - fornemt for meget - på hver deres måde
Potentielt megaloman udblokning af et enormt lærred og kattepoter over økologiske marengs. Både Sufjan Stevens og Antony & The Johnsons har klassisk tilsnit og instrumentering, men de udvider paletten og er for meget - fornemt for meget - på hver deres måde
  • Anmeldelse
    2. februar 2018

    En skærsommernatsdrøm

    ’Call Me by Your Name’ er en barsk film at se om vinteren. For den fortæller om den romantiske kærlighed som én lang, sanselig, uforglemmelig sommer. Sommeren som ungdom. Og ungdommen som et potentiale, man ikke må formøble
    Unge Elio (Timothée Chalamet) og den noget ældre Oliver (Armie Hammer) forelsker sig i Luca Guadagninos betagende ’Call Me by Your Name’. Foto: UIP
  • Anmeldelse
    21. maj 2021

    St. Vincent er sexet som Prince, kamæleonsk som Bowie og stilsikker som Byrne

    St. Vincent er mere funky og psykedelisk end nogensinde før på sit sjette album ’Daddy’s Home’, hvorpå smerte er den møntfod, hendes plateauskoklædte poppersona bruger til at betale sig vej gennem nedtur på nedtur, og det er der kommet en optur af en plade ud af
    St. Vincent er mere funky og psykedelisk end nogensinde før på sit sjette album ’Daddy’s Home’, hvorpå smerte er den møntfod, hendes plateauskoklædte poppersona bruger til at betale sig vej gennem nedtur på nedtur, og det er der kommet en optur af en plade ud af
  • Anmeldelse
    26. september 2020

    Sufjan Stevens er saliggørende ståluld for krop og sjæl

    Med Sufjan Stevens’ nye album er vi trådt ind i en ny storhedstid for denne amerikanske auteur. Det er et kolossalt album, der forsøger at indfange tidsånden i stedet for selv at blive fanget af den
    Sufjan Stevens’ reaktion på nuets USA er en klart artikuleret vrede, selvransagelse og samfundskritik – uden at give køb på poetiske dobbelttydigheder og en sanselig tilgang til Bibelen, skriver Ralf Christensen.