Person

Sufjan Stevens

Sufjan Stevens vil skrive musik til menneskeheden som helhed. Men det er ikke så ligetil

’Convocations’, titlen på Sufjan Stevens’ nye albumkompilation, betyder indkaldelser til messe eller bøn. Viljen til at skrive musik til menneskeheden som helhed går dog tabt i ambitionen om at skabe et moderne kristent rekviem
Anmeldelse

St. Vincent er sexet som Prince, kamæleonsk som Bowie og stilsikker som Byrne

St. Vincent er mere funky og psykedelisk end nogensinde før på sit sjette album ’Daddy’s Home’, hvorpå smerte er den møntfod, hendes plateauskoklædte poppersona bruger til at betale sig vej gennem nedtur på nedtur, og det er der kommet en optur af en plade ud af
Anmeldelse

Sufjan Stevens er saliggørende ståluld for krop og sjæl

Med Sufjan Stevens’ nye album er vi trådt ind i en ny storhedstid for denne amerikanske auteur. Det er et kolossalt album, der forsøger at indfange tidsånden i stedet for selv at blive fanget af den
Anmeldelse

En skærsommernatsdrøm

’Call Me by Your Name’ er en barsk film at se om vinteren. For den fortæller om den romantiske kærlighed som én lang, sanselig, uforglemmelig sommer. Sommeren som ungdom. Og ungdommen som et potentiale, man ikke må formøble

Sufjan Stevens udfordrer sit eget syn på døden

Amerikanske Sufjan Stevens afstiliserer døden med et appendiks til det album, han lavede kort efter sin mors død. Det klæder det første værk, at der med denne tilføjelse bliver ridset i de tætte lag af musikalsk patos, som han lagde ned over sin personlige smerte

Erindringskunstnerne og sorgmusikeren

Sufjan Stevens har præsteret en intim, musikalsk sorgproces efter sin mors død. Mens Joni Mitchell og Chrissie Hynde, John Martyn og Tim Buckley spøger på yngre musikeres plader

Fællessang til en indie-prædikants postapokalypse

Et sært skue med mindelser om Bob Dylans helligbrøde ved en folk-festival for længe siden: Den amerikanske indie-folk-mester Sufjan Stevens afsvor sig sin status som sjælesørger ved en flamboyant koncert. Og havde folket med sig

Det amerikanske alternativs forfald og fortsættelse

Det skulle ske. Og det er sket. Den amerikanske alternative rock er begyndt at vakle. Men det er nu en til tider ret så underskøn vaklen

Hybris og en død isbjørn

Potentielt megaloman udblokning af et enormt lærred og kattepoter over økologiske marengs. Både Sufjan Stevens og Antony & The Johnsons har klassisk tilsnit og instrumentering, men de udvider paletten og er for meget - fornemt for meget - på hver deres måde

Mest læste

  1. ’Call Me by Your Name’ er en barsk film at se om vinteren. For den fortæller om den romantiske kærlighed som én lang, sanselig, uforglemmelig sommer. Sommeren som ungdom. Og ungdommen som et potentiale, man ikke må formøble
  2. St. Vincent er mere funky og psykedelisk end nogensinde før på sit sjette album ’Daddy’s Home’, hvorpå smerte er den møntfod, hendes plateauskoklædte poppersona bruger til at betale sig vej gennem nedtur på nedtur, og det er der kommet en optur af en plade ud af
  3. Med Sufjan Stevens’ nye album er vi trådt ind i en ny storhedstid for denne amerikanske auteur. Det er et kolossalt album, der forsøger at indfange tidsånden i stedet for selv at blive fanget af den
  4. ’Convocations’, titlen på Sufjan Stevens’ nye albumkompilation, betyder indkaldelser til messe eller bøn. Viljen til at skrive musik til menneskeheden som helhed går dog tabt i ambitionen om at skabe et moderne kristent rekviem
  5. Amerikanske Sufjan Stevens afstiliserer døden med et appendiks til det album, han lavede kort efter sin mors død. Det klæder det første værk, at der med denne tilføjelse bliver ridset i de tætte lag af musikalsk patos, som han lagde ned over sin personlige smerte