Person

Svend Brinkmann

Klar til stenalderrevolutionen

Vi bliver nødt til at stoppe vækstmotoren, ellers går Jorden under. I en ny bog taler Rane Willerslev, Svend Brinkmann og Tor Nørretranders om, hvad der skal komme i stedet for industrisamfundet. Måske skal vi lade os inspirere af stenalderen

Min søn er kun syv år, men han føler sig allerede som en taber

Min søn er kun lige begyndt i 1. klasse, men han føler allerede, at han er langt bagefter. Vi må gøre op med den kultur, der får små børn til at presse sig selv og føle sig utilstrækkelige

Gravide bør iføre sig en solid ’nej-hat’

Graviditeten udfordrer den postmoderne diskurs om selvrealisering og konstant udvikling. For når man er gravid, er der ikke andet for end at vente i ni måneder, og det skal vi som samfund hjælpe hinanden til at acceptere

Svend Brinkmann: »Vi mangler brede samfundsanalyser, der tør løsrive sig fra forskningsresultater«

Psykologiprofessor Svend Brinkmann har brugt måneder og år på at udgive videnskabelige artikler, som kun få har læst. Det var først, da han kastede sig ud i ’et skørt formeksperiment’, at han fik sit folkelige gennembrud

Vi tænker som hobbitter: uambitiøst og kortsynet

Og vi er for dårlige til at overskride det givne samfunds begrænsninger. Og vi glemmer det grundlæggende ved handlinger: at vi kan bruge dem til at forandre vores liv. To af folkene bag Center for Vild Analyse giver et bud på at nå ud over hulemenneskets horisont

Filosofien bør indføres i gymnasiet

Filosofien skal løse dannelseskrisen og ruste os til vor tids store udfordringer. Derfor vil politikere indføre filosofi i folkeskolen og på universitetet. Men hermed overser man den bedste løsning: at indføre filosofien i gymnasiet

Når Rane Willerslev fejler som museumsdirektør, udstiller det snedigt de politiske krav, han er underlagt

Rane Willerslev fremstår både som en komisk og en tragisk figur i dokumentarserien ’Ranes museum’. Men det er en systemfejl, ikke hans egne menneskelige fejl, som klovnerierne udstiller
Anmeldelse

Brinkmann-teater føles som en mellemting mellem sketchshow og brainstorm

Der er masser af komik og lidt kedsomhed i at gennemspille Svend Brinkmanns nejhat-/jahat-situationer og påbud om at sige nej til coach og nej til følelser og nej til kage og bare stå fast på scenen

Brinkmann bør stille op til folketinget

Læserbrev

Pædagogik: Sagen i centrum – men hvilken…?

Dannelse er andet og mere end erhvervelse af kompetencer, undervisning andet og mere end indløsning af læringsmål. De urene pædagoger slår endnu et slag for at sætte sagen, faget og indholdet i centrum. Men hvor er det, de vil hen?

Sider

Mest læste

  1. Det kan være svært for det moderne menneske at finde et ståsted i en tid, hvor alting er under evig forandring. Sikkert er det dog, at vi ikke finder fodfæstet gennem coaching, selvudvikling og ’mærken efter’, mener psykologiprofessor Svend Brinkmann. Han vil med en ny bog have os til at rette blikket udad frem for indad
  2. Min søn er kun lige begyndt i 1. klasse, men han føler allerede, at han er langt bagefter. Vi må gøre op med den kultur, der får små børn til at presse sig selv og føle sig utilstrækkelige
  3. Sorgen som en af de fundamentale menneskelige følelser – som nøglen, der kan låse op for det menneskelige sind, er hovedemnet for psykologen Svend Brinkmanns nye bog. Brinkmann er berømt for sin nej-hat, men viser sig her først og fremmest som en blændende vidensformidler, der doserer sit stof godt og fastholder et kritisk fokus
  4. De digitale medier har pustet nyt liv i 80’ernes selv-dyrkelse, og en ny narcissisme har ramt Vesten som en epidemi
  5. Graviditeten udfordrer den postmoderne diskurs om selvrealisering og konstant udvikling. For når man er gravid, er der ikke andet for end at vente i ni måneder, og det skal vi som samfund hjælpe hinanden til at acceptere
  6. 300.000 danskere lider af alvorlig stress. Men tilgangen til problemet er useriøs og blottet for ethvert strukturelt og kulturelt perspektiv. Det er individet, og individet alene, der har ansvaret
  7. Psykologiprofessor Svend Brinkmann er blevet en guru for offentligt ansatte, som er trætte af regler og mikrostyring. Men hans analyser er ifølge kritikere forsimplede og uden svar
  8. Man stopper dialogen, både når man henviser til sin krænkelsesfølelse som et veto, og når man afviser, at følelser skulle betyde noget for sagen. Krænkelsesfølelsen er nemlig ikke bare subjektiv, men moralsk og opstår, når man har været udsat for en krænkende handling, skriver professor mso Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg