Person

Svend Brinkmann

Jeg hader ikke mindfulness

Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, at jeg skulle være fjendtligt indstillet over for mindfulness – det er jeg slet ikke. Selvom jeg godt nok mener, at det er problematisk, når det bliver opfattet som et universalmiddel

Mindfulness er langtfra navlepilleri

Psykologiprofessor Svend Brinkmann anklager selvhjælpsindustrien – herunder mindfulness – for at gøre os til selvoptagede børnevoksne. Men faktisk viser indgående forskning, at mindfulness har god effekt på mennesker, der lider af alt fra stress til kroniske smerter

Stress – det er da noget man vælger!

300.000 danskere lider af alvorlig stress. Men tilgangen til problemet er useriøs og blottet for ethvert strukturelt og kulturelt perspektiv. Det er individet, og individet alene, der har ansvaret

Skal det nu være yt at være klidmoster?

Mennesker, der forsøger sig med selvudvikling og terapi, bliver fremstillet som selvdyrkende klynkehoveder. Men intet kunne være mere forkert. Mit arbejde som terapeut handler om at befri folk fra deres narcissisme – ikke at opdyrke den

’Hold op med at mærke efter i dig selv’

Det kan være svært for det moderne menneske at finde et ståsted i en tid, hvor alting er under evig forandring. Sikkert er det dog, at vi ikke finder fodfæstet gennem coaching, selvudvikling og ’mærken efter’, mener psykologiprofessor Svend Brinkmann. Han vil med en ny bog have os til at rette blikket udad frem for indad

Vi bestemmer ikke selv vores selv

Forskeren Svend Brinkmann har skrevet en bog om 'identitet' i forbrugersamfundet, som udmærker sig som et katalog over samtidens teorier om identitet og selvfortolkning
Fra arkivet

Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene?

De digitale medier har pustet nyt liv i 80’ernes selv-dyrkelse, og en ny narcissisme har ramt Vesten som en epidemi

Sider

Mest læste

  1. Det kan være svært for det moderne menneske at finde et ståsted i en tid, hvor alting er under evig forandring. Sikkert er det dog, at vi ikke finder fodfæstet gennem coaching, selvudvikling og ’mærken efter’, mener psykologiprofessor Svend Brinkmann. Han vil med en ny bog have os til at rette blikket udad frem for indad
  2. Min søn er kun lige begyndt i 1. klasse, men han føler allerede, at han er langt bagefter. Vi må gøre op med den kultur, der får små børn til at presse sig selv og føle sig utilstrækkelige
  3. Sorgen som en af de fundamentale menneskelige følelser – som nøglen, der kan låse op for det menneskelige sind, er hovedemnet for psykologen Svend Brinkmanns nye bog. Brinkmann er berømt for sin nej-hat, men viser sig her først og fremmest som en blændende vidensformidler, der doserer sit stof godt og fastholder et kritisk fokus
  4. De digitale medier har pustet nyt liv i 80’ernes selv-dyrkelse, og en ny narcissisme har ramt Vesten som en epidemi
  5. Graviditeten udfordrer den postmoderne diskurs om selvrealisering og konstant udvikling. For når man er gravid, er der ikke andet for end at vente i ni måneder, og det skal vi som samfund hjælpe hinanden til at acceptere
  6. 300.000 danskere lider af alvorlig stress. Men tilgangen til problemet er useriøs og blottet for ethvert strukturelt og kulturelt perspektiv. Det er individet, og individet alene, der har ansvaret
  7. Psykologiprofessor Svend Brinkmann er blevet en guru for offentligt ansatte, som er trætte af regler og mikrostyring. Men hans analyser er ifølge kritikere forsimplede og uden svar
  8. Man stopper dialogen, både når man henviser til sin krænkelsesfølelse som et veto, og når man afviser, at følelser skulle betyde noget for sagen. Krænkelsesfølelsen er nemlig ikke bare subjektiv, men moralsk og opstår, når man har været udsat for en krænkende handling, skriver professor mso Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg