Tansu Ciller

SKØNHED er nok ikke det rigtige ord - men ikke desto mindre er den er sær pervers æstetik over det moralske sammenbrud, den tyrkiske stat gennemlever i disse uger og måneder. Amnesty International har dette efterår gjort Tyrkiet til politisk bombemål med pinagtige rapporter om krænkelser af menneskerettigheder - forleden var det tortur af børn ned til 12-års-alderen der var på tapetet...

JA, vi er bitre... lød overskriften på gårsdagens leder i den liberale avis Turkish Daily News. Lederskribentens sindstilstand var naturligvis en reaktion på, at EU-Kommissionen har dømt Tyrkiet uegnet til optagelse i den Europæiske Union – i modsætning til de tolv ansøgerlande fra Central- og Østeuropa...

NÅR STATEN TILSKYNDER nationalisme i en grad, som Tyrkiet gør, er det ikke mærkeligt, folk selv begynder at definere, hvad der er i nationens tjeneste. Det gjorde både færgekapreren Nihat Acar og journalistmorderen Ogün Samast. Værre bliver det hele af, at samme stat med sine anklager om fornærmelser mod tyrkiskheden har udpeget og brændemærket Hrant Dink og mange andre med ham. Som det fremgår af dagens avis er der ingen udsigt til, at det bliver ændret. Hvis Erdogan alvorligt mener, at han vil gøre noget ved 'Den dybe stat' enten nu eller efter valgene, så er han også nødt til at gøre noget ved den forstenede nationalisme, der råder i byer som Trabzon og mange andre steder. Et sted at begynde er undervisningssystemet, der sidder fast i repetitioner og udenadslære, og som er ude af stand til at lære eleverne almindelig kritisk fornuft.