Der findes i den nye danske litteratur et ret selvoptaget jeg. Et jeg som helst gerne vil forblive i reservatet og finde genkendelse og anerkendelse hos alle dem, det ligner. Men der findes også et ikkekoloniserende jeg, et jeg der åbner sig mod verden i al dens konkrete, sanselige betydning
Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent
Forfatteren Thomas Boberg boede i Barcelona i perioden 1986 til 1990. Nu har han genbesøgt byen og bevæget sig rundt mellem synspunkter i de catalanske gader i et forsøg på at forstå kampen for løsrivelse
Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
I danske boghandlere finder man ikke mange oversatte fiktionsværker fra Japan, Mexico, Iran eller Jordan, men de få, der er, tilbyder til gengæld deres læsere unikke indblik i de kulturer, de skildrer
Om natten bliver min rejsekammerat syg, han vælter ud af sengen og kaster op under stjernerne, feberen stiger, om morgenen er han meget svag og nervøs. Godt vi har de der ’fucking americans’. Tredje del af Thomas Bobergs rejsebreve fra Etiopien
Gennem fem år rejser Thomas Boberg rundt i Etiopien, Sudan og Gambia for at kunne skrive rejseromanen ’Africana’ og give Afrika sin egen stemme. Livets smertepunkter er stadig de samme, men undervejs finder han kærligheden til en kvinde og et helt kontinent
Forfatteren Thomas Boberg boede i Barcelona i perioden 1986 til 1990. Nu har han genbesøgt byen og bevæget sig rundt mellem synspunkter i de catalanske gader i et forsøg på at forstå kampen for løsrivelse
Forfatteressay. Jeg troede ikke, der kunne klemmes en lus mere ind i kabinen, men der tog jeg fejl; en tynd mand og hans lille bredrøvede kone har på en eller anden måde fået hængt deres flettede køjer op ved vinduet. Nu kan man heller ikke længere se ud, og døren er lukket. Forfatteren Thomas Boberg er taget på rejse med sin halvt peruvianske søn, Mateo, dybt inde langs Perus mudrede floder
Der findes i den nye danske litteratur et ret selvoptaget jeg. Et jeg som helst gerne vil forblive i reservatet og finde genkendelse og anerkendelse hos alle dem, det ligner. Men der findes også et ikkekoloniserende jeg, et jeg der åbner sig mod verden i al dens konkrete, sanselige betydning
To danske digtere på rejse til Tarapoto i Peru for at deltage i en shamanistisk ayahuasca session. Begge er interesseret i de shamanistiske ritualer og planternes bevidsthedsudvidende og helbredende indvirkning på krop og psyke. Koppen med den bitre sortgrønne væske er i en vis forstand rejsens inderste dråbe
Om natten bliver min rejsekammerat syg, han vælter ud af sengen og kaster op under stjernerne, feberen stiger, om morgenen er han meget svag og nervøs. Godt vi har de der ’fucking americans’. Tredje del af Thomas Bobergs rejsebreve fra Etiopien
