Person

Thomas Hobbes

Anmeldelse
20. november 2021

Ny bog dykker ned i renæssancens opgør med middelalderens »barbariske latin«

Renæssanceforfatternes opgør med middelalderens filosofi rettede sig blandt andet mod periodens ’barbariske latin’, viser ny bog: Det skulle erstattes af et mere ’folkeligt’ sprog, som pudsigt nok fandtes hos forfatternes romerske forbilleder
Den engelske filosof Thomas Hobbes skrev også på engelsk, og det gav hans reference til ’folkets sprog’ en større tyngde i forhold til den verden, han skrev i
Kronik
6. oktober 2021

Emma Holten: Feministisk kritik kan give os et nyt blik på de økonomiske modellers blinde vinkler

Jeppe Druedahl kritiserer mit foredrag om feministisk økonomi for at fratage folk interessen for at sætte sig ind i økonomi. Men hans frygt er nok nærmere, at økonomernes magt til at definere rammerne for samtalen om pengenes magt svækkes, skriver debattør Emma Holten i denne kronik
Jeppe Druedahl kritiserer mit foredrag om feministisk økonomi for at fratage folk interessen for at sætte sig ind i økonomi. Men hans frygt er nok nærmere, at økonomernes magt til at definere rammerne for samtalen om pengenes magt svækkes, skriver debattør Emma Holten i denne kronik
Anmeldelse
3. oktober 2020

Renæssancen indvarslede en radikal ændring i vores forståelse af, hvad viden er

Amerikanske Victoria Kahn viser os renæssancens betydning for den moderne kunstforståelse. Og at forkromede teorier om det litterære som en uforanderlig og evig størrelse kun holder, indtil man får dem efterprøvet på det historiske materiale
Victoria Kahn kalder i sin bog Thomas Hobbes’ ’Leviathan’ fra 1651, der ellers typisk læses som politisk filosofi, for et litterært mesterværk.
Anmeldelse
7. maj 2020

Judith Butlers forsvar for ikkevold starter og slutter med en samtale mellem Einstein og Freud

Filosoffen og sociologen Judith Butler er aktuel med sit nye værk ’The Force of Nonviolence – An Ethico-Political Bind’, der kan læses som en nutidig feministisk udgave af Freuds bud på vejen til en pacifistisk verden
Judith Butler (i midten), der her deltager i en protest i Buenos Aires, Argentina, sidste år, argumenterer i sin nye bog for, at ikkevold skal være en modstandspraksis til autoritære tendenser, vi ser i dag i lande over hele verden: Ikkevold forstået som en praksis, der modstår voldens destruktive kræfter.
Kommentar
1. april 2020

Husk Thomas Hobbes, når du skal forstå politik under coronakrisen

Under nedlukningens undtagelsestilstand kan vi se, at filosoffen Thomas Hobbes havde ret: Politik handler i sidste ende om rå magt, tvangsmidler og orden, skriver David Runciman, professor i politik ved Cambridge University
Under nedlukningens undtagelsestilstand kan vi se, at filosoffen Thomas Hobbes havde ret: Politik handler i sidste ende om rå magt, tvangsmidler og orden, skriver David Runciman, professor i politik ved Cambridge University
Klumme
27. marts 2020

Her er tre onlinetjenester til alle litteratur-interesserede i isolation – og andet nyt

Peter Adolphsen beretter nyt fra bøgernes verden og anbefaler lithub.com, Louisiana Channel og Jørgen Leths coronaoplæsninger som litterært indspark i coronakarantænen
Hver aften klokken 19 laver Jørgen Leth live-oplæsninger af forskellige danske forfattere på Facebook.
Anmeldelse
23. november 2019

Filosoffer er trods alt også mennesker

To af den moderne periodes store filosoffer, René Descartes og Thomas Hobbes, var enige om meget. Blandt andet at de ikke kunne lide hinanden. En fremragende ny bog afdækker en af de mærkeligste debatter i filosofihistorien
Anmeldelse
26. oktober 2019

I 'The Narrow Corridor' ligger Danmark lige i Guldlok-zonen med en stat og et civilsamfund, der er lige stærke

Forfatterne til nyklassikeren ’Why Nations Fail’ ser i ny bog på, hvorfor nationer lykkes, og finder svaret i en fin balance mellem en stærk stat og et stærkt samfund, men kun få lande er så heldige at finde plads i denne ’snævre korridor’
Anmeldelse
20. april 2019

Borgerkrigen som grænsefænomen

Filosofistjernen Giorgio Agamben udfolder borgerkrigen som paradigmet for politik i Vesten. Man kunne have ønsket sig større begrebslig præcision, hvis denne forestilling virkelig skulle have været overbevisende
Kommentar
17. december 2016

Det er ikke nok at placere det moralske ansvar for Aleppo

Ansvaret for volden i Aleppo ligger entydigt hos de syriske, russiske og iranske despoter. Men ansvaret for, at vi i dag lever i en verden, hvor despoterne i stigende grad svinger taktstokken, ligger hos os selv.

Sider

  • 14. juni 1999

    Om det fornuftige ved tillid

    For 31 år siden forsøgte den tyske sociolog Niklas Luhmann at afdække tillidens rationalitet i sin bog 'Vertrauen', der her i foråret er oversat til dansk OVERSAT Fredsaftalen er endelig i hus, og Serbiens præsident Slobodan Milosevic - der i begyndelsen af krigen blev sammenlignet med Hitler og det onde selv, og som fornylig blev anklaget ved krigsforbryderdomstolen i Haag - skal nu vise, at han er den tillid værdig, som fredsaftalen med de vestlige lande yder ham til låns...
  • Kronik
    6. oktober 2021

    Emma Holten: Feministisk kritik kan give os et nyt blik på de økonomiske modellers blinde vinkler

    Jeppe Druedahl kritiserer mit foredrag om feministisk økonomi for at fratage folk interessen for at sætte sig ind i økonomi. Men hans frygt er nok nærmere, at økonomernes magt til at definere rammerne for samtalen om pengenes magt svækkes, skriver debattør Emma Holten i denne kronik
    Jeppe Druedahl kritiserer mit foredrag om feministisk økonomi for at fratage folk interessen for at sætte sig ind i økonomi. Men hans frygt er nok nærmere, at økonomernes magt til at definere rammerne for samtalen om pengenes magt svækkes, skriver debattør Emma Holten i denne kronik
  • 10. oktober 2008

    Vore basale behov er mad, sex og andre mennesker

    Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt
    Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt
  • Kommentar
    1. april 2020

    Husk Thomas Hobbes, når du skal forstå politik under coronakrisen

    Under nedlukningens undtagelsestilstand kan vi se, at filosoffen Thomas Hobbes havde ret: Politik handler i sidste ende om rå magt, tvangsmidler og orden, skriver David Runciman, professor i politik ved Cambridge University
    Under nedlukningens undtagelsestilstand kan vi se, at filosoffen Thomas Hobbes havde ret: Politik handler i sidste ende om rå magt, tvangsmidler og orden, skriver David Runciman, professor i politik ved Cambridge University
  • Anmeldelse
    20. november 2021

    Ny bog dykker ned i renæssancens opgør med middelalderens »barbariske latin«

    Renæssanceforfatternes opgør med middelalderens filosofi rettede sig blandt andet mod periodens ’barbariske latin’, viser ny bog: Det skulle erstattes af et mere ’folkeligt’ sprog, som pudsigt nok fandtes hos forfatternes romerske forbilleder
    Den engelske filosof Thomas Hobbes skrev også på engelsk, og det gav hans reference til ’folkets sprog’ en større tyngde i forhold til den verden, han skrev i
  • Anmeldelse
    9. maj 2009

    På kant med Kant

    På filosofiens område er der en velgørende tendens til at gå i mod det domænetab dansk sprog i øvrigt udsættes for i disse år. En ny bog om Kants kritik af den rene fornuft er ikke for den forudsætningsløse læser, dertil mangler den et gelænder eller eller to. Men den tør diskutere sit stof - og det skal en bog om kritik
    På filosofiens område er der en velgørende tendens til at gå i mod det domænetab dansk sprog i øvrigt udsættes for i disse år. En ny bog om Kants kritik af den rene fornuft er ikke for den forudsætningsløse læser, dertil mangler den et gelænder eller eller to. Men den tør diskutere sit stof - og det skal en bog om kritik
  • Anmeldelse
    3. oktober 2020

    Renæssancen indvarslede en radikal ændring i vores forståelse af, hvad viden er

    Amerikanske Victoria Kahn viser os renæssancens betydning for den moderne kunstforståelse. Og at forkromede teorier om det litterære som en uforanderlig og evig størrelse kun holder, indtil man får dem efterprøvet på det historiske materiale
    Victoria Kahn kalder i sin bog Thomas Hobbes’ ’Leviathan’ fra 1651, der ellers typisk læses som politisk filosofi, for et litterært mesterværk.
  • Anmeldelse
    29. oktober 2002

    Forskelle ender i forskellighed

    Sloterdijk bedriver præcis og ubehagelig diagnose af massesamfundet