Jeg er desværre ikke så god til at acceptere folk, der ikke tænker som mig, skriver Lone Aburas, der netop har udsendt den kritikerroste debutroman 'Føtexsøen'
I forhold til Den Tredje Verden har jeg ikke oplevet nogen ulykker, skriver Ditte Gråbøl, der spiller den protestantiske Elizabeth I, i Betty Nansens opsætning af 'Maria Stuart'
Den intellektuelle verden er blandt meget anden også social praksis, smag, fællesskaber og magt. Illusioner om andet slører for selvkritiske erkendelser og den forkalkning, som kan ramme selv den mest oplyste
Forfatter Merete Pryds Helles største bedrift er at bestige en vulkan, mens hendes opdigtede pseudonym, den blinde Liv Mørk, selvfølgelig mener, det er hendes netop udgivne krimi 'Falken og falkoneren'
Ikke alle er fordummede fjernsynskiggere. Der er også mange, der er sultne, efter at man taler med dem om de vigtige ting i livet, mener den schweiziske filosof Peter Bieri, der skriver tanketunge romaner under pseudonymet Pascal Mercier
Henning Mankell begår en brølende bommert, når han i Kineseren benytter romanformen til først og fremmest at fremføre sine politiske synspunkter i stedet for at fortælle en historie
Klaus Manns selvbiografi er et enestående dokument om den evige kamp for den civiliserede verden. Nu foreligger bogen for anden gang på dansk i udvidet udgave
Nekrolog. Digteren Asger Stig Møller kom pludselig på forsiderne ved sin pludselige død i lejligheden på Nørrebro. Han kom fra en succesrig, politisk familie, som mageligt kunne have været tema for et romanværk af Christian Kampmann, for bag facaden lurede dæmonerne
Det konservative borgerskab afskyede Klaus Manns exhibitionistiske udskejelser, boulevardpressen dyrkede ham, tidens yuppies snobbede for ham, mens venstrefløjen foragtede ham for hans sociale apati, dødsdrift og modløshed. Siden kommer Hitler til magten, og alt blev politiseret. Alt det anes og er baggrunden for romanen ’På flugt mod nord’, der nu er kommet på dansk
I Frankrig er Camus’ klassiker ’Pesten’ pludselig blevet en bestseller, 73 år efter den først udkom. Men sygdomsudbrud og epidemier findes overalt i litteraturen. Både som skrækindjagende virkemidler, dramatisk plot eller iscenesættelse af dommedag, og i lige så høj grad som afsæt for kulturkritik og som mulighed for at omkalfatre de gældende litterære former
