Person

Tim Knudsen

Fra arkivet
15. januar 2022

Lars Findsen kunne bruge åbenhed strategisk og var dygtig til spin. Måske lidt for dygtig

Lars Findsen gjorde kometkarriere i embedsværket og efterretningstjenesterne, hvor han blev kendt for sin politiske tæft og ønsket om at skabe større åbenhed. Men han havde også sans for spin og evnede at bruge åbenheden strategisk – nu spekuleres der i, om det kan have fældet ham
Tidligere kolleger og personer med kendskab til efterretningsarbejde beskriver det som Lars Findsens største ledelsesmæssige prioritet at skabe mere offentlighed og åbenhed omkring PET og FE.
Forvaltningshistorie
5. november 2021

Ny bog af Tim Knudsen gør op med de mange myter, der er opstået om danske statsministre

Fjerde og næstsidste bind af Tim Knudsens værk om danske statsministre er et væsentligt bidrag til den danske forvaltningshistorie
Fjerde og næstsidste bind af Tim Knudsens værk om danske statsministre er et væsentligt bidrag til den danske forvaltningshistorie
Anmeldelse
22. januar 2021

Tim Knudsens tredje bind om danske statsminstre blomstrer i fortælleglæde

Tredje bind begynder i det besatte land, hvor den politiske dimension i forhandlingspolitikkens dage nødvendigvis måtte forvrides til det uigenkendelige
Centrum i Tim Knudsens fremstilling må nødvendigvis blive Viggo Kampmann (foto) og Jens Otto Krag, der for alvor udviklede statsministerposten til det, vi kan genkende i dag og gjorde det i en anderledes slags samvirke med embedsapparatets superstjerner.
Anmeldelse
20. november 2020

Tim Knudsen skriver fortrinligt og overskueligt om folkestyrets historie

Med professor emeritus Tim Knudsen ved hånden kan man undre sig over vor glade junifejring af demokratiets ’fredelige’ indførelse i Danmark. For det var ikke helt sådan, det gik til
Grundloven signeret af den bizarre løgnhals Frederik 7. banede vejen for den nye slægt af politikere, der de næste vigtige år søgte at styre landet. Forrest stod konseilspræsidenterne, med andre ord statsministrene, der i begyndelsen ikke var særligt overordnede af gavn.
Klumme
12. juli 2019

Ungdom og galskab

Magtovertagelsesgenerationen søger deres forbilleder
Nyhed
11. december 2014

’Politik trumfer efterhånden lovlighed, sandhed og faglighed’

Den såkaldte Eritrea-sag kan være udtryk for politisk tilskæring, mener professor Tim Knudsen. Han vurderer, at cheferne på Slotsholmen i stigende grad er blevet udvalgt ud fra politisk tæft. Derfor behøver Udlændingestyrelsen heller ikke at have fået en direkte ordre fra en minister om at nå til en bestemt konklusion
Analyse
13. oktober 2014

Sådan tager humaniora magten

Langt de fleste topposter i både det private og i det offentlige er besat af andre faggrupper end humaniorauddannede. I øjeblikket er det cand.scient.pol.'ernes verdenssyn, som dominerer, mens humaniorafagene, er placeret langt nede i hakkeordenen. Hvordan får humanisterne vendt udviklingen?
Interview
5. juni 2013

Folketinget lukker sig om sig selv

I takt med at de folkevalgte politikeres arbejdsbyrder er vokset, har Folketinget lukket sig om sig selv. Der er brug for flere redskaber, der kan styrke den demokratiske kontrol, mener professor i offentlig forvaltning
Nyhed
28. juni 2012

Udenrigsministeriet erkender at have skjult regnskabsfusk

Udenrigsministeriet hemmeligholdt kreativ bogføring på menneskeretsinstitut for Finansministeriet og Folketinget under finanslovsforhandlinger om ekstra penge til instituttet. Det erkender ministeriet i redegørelse
Kommentar
19. juni 2012

Lykkebergs pointer er korrekte – og tidligere besvaret

I sin anmeldelse af ’Demokratiets historie’ savner Rune Lykkeberg argumenter, som fremgik af bogens forgænger fra 2010

Sider

  • Anmeldelse
    4. oktober 2008

    Den morsomme politik

    Bag alvoren er det politiske liv fuldt af humør. Kristen Bjørnkjær har samlet en buket af tankevækkende anekdoter fra det muntre liv på Christiansborg - en oplagt mandelgave
    Bag alvoren er det politiske liv fuldt af humør. Kristen Bjørnkjær har samlet en buket af tankevækkende anekdoter fra det muntre liv på Christiansborg - en oplagt mandelgave
  • 2. oktober 2006

    Disciplin og kontrolsamfundet - universitetet som eksempel

    Vores tid er kontrolsamfundets og pligt-etikkens tid, ikke kritikken eller oplysningens. For Helge Sander handler sammenlægningen af universiteter og højere læreranstalter ikke om synergieffekter, indhold eller videnspolitiske strategier. Sander er ikke til vidensstrategiske tanker. Han er administrator
  • 11. maj 2006

    Entreprenørstaten

    Velfærden bliver i stigende grad underlagt konkurrenceevnen. Det handler mere om at gøre os beredte til den globale konkurrence end om at lade fællesskabet tage medansvar for den enkelte De, der siger, at den borgerlige regering er imod kultur og kunst, tager fejl...
  • 24. maj 2007

    Svingdørspolitikere

    I dag begynder og slutter karrierer hurtigere for folketings-medlemmer end tidligere, hvor mange års tro partitjeneste blev belønnet. Det gør det ikke i dag, hvor en folketingsplads kan fremme karrieren, men også ende den hurtigt
  • 15. marts 2008

    Et hårdt tryk på speederen

    Siger SF kun det venstrefløjen skulle have sagt for lang tid siden? Realpolitisk har SF flyttet sig minimalt, men retorisk er der brudt mure ned. Information dissekerer partiets kursskifte. Punkt for punkt
    Et andet sprog. Villy Søvndal er i modsætning til de fleste andre partileder ikke DJØF-er. Derfor kan han tale et sprog der er langt mere direkte - det gør ham til en blændende kommunikator, vurderer im Knudsen.
  • Forvaltningshistorie
    5. november 2021

    Ny bog af Tim Knudsen gør op med de mange myter, der er opstået om danske statsministre

    Fjerde og næstsidste bind af Tim Knudsens værk om danske statsministre er et væsentligt bidrag til den danske forvaltningshistorie
    Fjerde og næstsidste bind af Tim Knudsens værk om danske statsministre er et væsentligt bidrag til den danske forvaltningshistorie
  • Fra arkivet
    15. januar 2022

    Lars Findsen kunne bruge åbenhed strategisk og var dygtig til spin. Måske lidt for dygtig

    Lars Findsen gjorde kometkarriere i embedsværket og efterretningstjenesterne, hvor han blev kendt for sin politiske tæft og ønsket om at skabe større åbenhed. Men han havde også sans for spin og evnede at bruge åbenheden strategisk – nu spekuleres der i, om det kan have fældet ham
    Tidligere kolleger og personer med kendskab til efterretningsarbejde beskriver det som Lars Findsens største ledelsesmæssige prioritet at skabe mere offentlighed og åbenhed omkring PET og FE.