Tim Rushton har skabt et nyt, aggressivt mesterværk med menneskerettighedsballet ’Carrying a Dream’ for Dansk Danseteater. Her udtrykker dansernes kroppe alle slags krænkelser – smidigt, grusomt og magisk
Tim Rushton er inde i en koreografisk raptus, hvor han ikke kan lade en danser strække en arm frem, uden det virker genialt. Så det er Dansk Danseteaters egne dansere, der scorer størst bifald i Politigården
Dansk scenekunst i 00'erne ville allerhelst være realistisk teater. Også selv om performanceteatret og dukketeatret sammen med dansen og teaterkoncerten tilbød raffinerede stiliseringer. Teatret drømte om drømmen ...
Det klæder ’Napoli’ at blive plantet om til 1950’erne i Maja Ravns skæve scenografi. Også selv om koreografien i 2. akten er ikke så vovet, som Nikolaj Hübbe har lagt op til
Tina Tarpgaards nye koreografi for Dansk Danseteater knitrer som nysne på en isflage. Smukt, men også dybt foruroligende: Efter frost kommer al for tidlig tø
Det klæder ’Napoli’ at blive plantet om til 1950’erne i Maja Ravns skæve scenografi. Også selv om koreografien i 2. akten er ikke så vovet, som Nikolaj Hübbe har lagt op til
Dansens gode fe er generøs: Granhøj Dans magnetiserer, Det Unge Dansekompagniet charmerer, Othello manipulerer, Cullberg Balletten sørger - og Askepot ligner Alex
Tim Rushton har inviteret arketyperne til en ekstrem dødsdriftsfest, hvor Michael Kviums malerier er blevet levende. Og hvor Dansk Danseteater måske aldrig har danset bedre
Det er ikke kun Den røde Ballon, der flyver over scenen på Det Kgl. Teater. Ungerne springer lykkeligt efter. Men behøver så mange af dem virkelig at blive sorteret fra?
