Lige nu er der mest grund til at glæde sig over dansk scenekunst i internationalt perspektiv. Til gengæld mangler vi en politik, der viser forståelse for scenekunstens langsommelige processer. F.eks. inden for dansen. En koreograf har brug for adskillige års arbejde for at udvikle sin personlige stil, sådan som det er lykkedes for Tim Rushton hos Dansk Danseteater eller solisten Kitt Johnson. Så når Granhøj Dans, landets mest turnerende kompagni, har måttet klare sig med et-årige og to-årige bevillinger i 19 år, så er der noget galt med prioriteringerne.
Så jo, danske scenekunstnere længes efter at skabe kunst med udblik. Men kulturpolitikken skal følge med.