Den store musikfilmfortæller Baz Luhrmann har med ’Elvis’ lavet en flyvsk biografisk, popfilosofisk, snedigt sammenskruet film med en upålidelig fortæller. Den er overvældende, medrivende, overspillet og for lang. Den læser Elvis og hans inspirationskilder stærkt, og den påpeger, at vi i datidens seksualforskrækkelse over for afroamerikansk kultur kan genkende nutidens samme