Menu
Log ind

Person

Tomas Espedal

Elsken er en kortroman på 90 sider. Den skiller sig ud fra Espedals øvrige forfatterskab på flere måder. For det første, fordi romanen har en næsten konceptuel ramme: En mand har bestemt sig for at dø for et år siden, og nu er dagen kommet, skriver Kristin Vego.

Tomas Espedal har skrevet sin måske smukkeste roman. Den er ikke uproblematisk

Det er godt romanstof, stærke, tabuiserede følelser, men også svært at læse, når man ved, at Tomas Espedals forfatterskab lægger sig tæt op ad virkeligheden
I ’Året’ sætter Espedal sig for at ’beskrive hver eneste dag / i et helt år / men hvor og hvornår begynder året / i køkkenet eller i stuen / i september eller november?’.

At miste som det stabile i verden

I Tomas Espedals nye bog om årstiderne bliver døden mere nærværende, end den nogensinde har været i hans tidligere værker

Bogfolk

Ja, det er ham, der fyrede en pistol af i Politikens Hus en februaraften i 1919

Forsvar for det private

Vi blotlægger vores inderste og viser rask væk billeder af vores børn på de sociale medier og skriver deres historie for dem, længe før de selv har ord for det. Det kan virke sødt og kærligt, men er det ikke også en krænkelse af deres ret til at have et eget liv?
Norske Tomas Espedal er ikke bekymret over overvågningen. Han har ingen hemmeligheder, siger han. ’Hvad skulle det være? Det har aldrig været så vigtigt for mig. Jeg tror, det er en god ting, at vi hele tiden bliver set.’

’Jeg skulle have været østeuropæer før Murens Fald’

Han har ingen hemmeligheder, den norske forfatter Tomas Espedal, og han mener, at overvågning kun er godt. Hans forfatterskab handler om hele tiden at nedbryde grænsen til det private. Alt skal fortælles og være synligt. Næsten, i hvert fald

Smukkest i Norden

Tomas Espedals nye bog ’Bergeners’ er sorg-bearbejdning udført i den smukkeste prosa
Liv Nimand Duvå (forrest) har valgt at bruge et år på Skrivekunstakademiet i Bergen. Hun overvejer at oversætte nyere norsk lyrik til dansk, fordi ’der er meget af det nye vigtige, der ikke når over vandet’. I baggrunden sidder Benedicte Thurah Huang, der også er en studerende fra Danmark.

Byen der skriver sig stor

Med sin nye roman ’Bergeners’, der udkommer på dansk på Norges nationaldag, den 17. maj, har Tomas Espedal lavet et hybridt portræt af Bergen og det at være Bergenforfatter – kraftigt inspireret af det byportræt, James Joyce lavede med ’Dublinfolk’. Information er taget til Bergen for at undersøge, hvad det er ved byen, der skaber de store digtere
Den norske forfatter Tomas Espedal er aktuel med en samling af tre tidligere udgivelser, hvor han udforsker genrerne biografi, dagbog og breve. Tilsammen giver bøgerne et poetisk indblik i Espedals sind og hans refleksion over livet.

Nødvendigheden er en gave

Tomas Espedals strålende poetiske refleksion handler om at indkapsles af de døde, hans mor, hans elskede, og på en gang trodsigt og med nødvendighed at vende tilbage til de levende
Tomas Espedal beskriver rum, interiører og døre på præcis samme måde som man i lyrikken beskriver naturen. Han ville ønske han kunne bo i litteraturen.

Slagene er de mest skattede barndomsminder

Tomas Espedals far lærte ham at se boksning som et hus, hvor alle rum fører til det, hvor man bliver slået ned, så man skal indrette dem fornuftigt. Vold har fyldt meget i Espedals liv, men i dag bruger han dens rum til at bygge huse i litteraturen. Og hvis folk brokker sig over mængden af autobiografiske værker, så slår han igen
Usammenlignelig. Knausgårds roman bliver betragtet som usammenlignelig med noget som helst andet, vi ellers kender fra den litterære verden. Pludselig er der ingen, der husker Montaigne, Rousseau, Proust eller Gombrowicz.

Når anmelderne lægger sig helt ned

Kritik. Hvis det er sandt, at Knausgård har skrevet et mesterværk, så skal kritikken også afspejle dette. Med andre ord så bør stor litteratur afkræve stor litteraturkritik. Det har ikke just været tilfældet indtil videre

Sider

Mest læste

  1. Tomas Espedal har skrevet sin måske smukkeste roman. Den er ikke uproblematisk
    Det er godt romanstof, stærke, tabuiserede følelser, men også svært at læse, når man ved, at Tomas Espedals forfatterskab lægger sig tæt op ad virkeligheden
  2. Vandrehistorier fra fodgængere
    En ny litterær tendens lister sig langsomt af sted
  3. At miste som det stabile i verden
    I Tomas Espedals nye bog om årstiderne bliver døden mere nærværende, end den nogensinde har været i hans tidligere værker
  4. Slagene er de mest skattede barndomsminder
    Tomas Espedals far lærte ham at se boksning som et hus, hvor alle rum fører til det, hvor man bliver slået ned, så man skal indrette dem fornuftigt. Vold har fyldt meget i Espedals liv, men i dag bruger han dens rum til at bygge huse i litteraturen. Og hvis folk brokker sig over mængden af autobiografiske værker, så slår han igen
  5. Nødvendigheden er en gave
    Tomas Espedals strålende poetiske refleksion handler om at indkapsles af de døde, hans mor, hans elskede, og på en gang trodsigt og med nødvendighed at vende tilbage til de levende
  6. Forsvar for det private
    Vi blotlægger vores inderste og viser rask væk billeder af vores børn på de sociale medier og skriver deres historie for dem, længe før de selv har ord for det. Det kan virke sødt og kærligt, men er det ikke også en krænkelse af deres ret til at have et eget liv?