Person

Torben Weinreich

»Benny Andersen havde sit livssyn, og det holdt han fast ved«

Benny Andersen er død. Vi har bedt en forfatterkollega, en litterat og en tidligere forlagsmand om at se tilbage på det aftryk, han satte sig som digter og menneske

Klassekamp for børn

I 1970’erne talte man meget om, hvordan man via børnebogen kunne gøre børn revolutionære. Men faktisk blev der ikke skrevet særlig mange socialistiske børnebøger. Alligevel har den position haft stor betydning – også for moderne dansk børnelitteratur. Interview med Torben Weinreich

Børnelitteraturen er igen blevet politisk

I 1970’erne var meget børne- og ungdomslitteratur socialistisk. Siden har genren mere eller mindre været renset for politik, men nu har forfatterne atter holdninger. I stedet for partipolitik handler den aktivistiske børnelitteratur i dag imidlertid om klima, miljø, flygtninge og økonomisk krise

De bedste

Torben Weinreich er på banen med sine yderst kvalificerede bud på og analyser af, hvad han ser som de bedste forfatterskaber i nyere dansk børnelitteratur

En lille bog med stor betydning

Hvert år langes over en million pixi-bøger over skranken i landets boghandler. Den lille bog i lommeformat synes mere populær end nogensinde. Men i det børnelitterære establishment har bøgerne aldrig vundet indpas. Deres næringsindhold er på niveau med en pose slik, lyder dommen. Så fine fornemmelser har Gunhild Madsen fra Gladsaxe ikke

Fra opdragelse til oplevelse

Den danske børnelitteratur har ændret sig væsentligt i løbet af en generation. Væk er den løftede pegefinger - børnene er kommet på kunstnerisk niveau med de voksne i litteraturens verden

Læserbreve

Uwe Max Jensen om Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjældgaard, Kasper Støvring om modernitetens selvbesindelse, Bent Hansen om Bent Vinn Jensen og Eva Kjeldsen om klimasaltomortaler i et glas vand

En sand øje-pleaser

Den første danske børnelitteraturhistorie skrevet til børn emmer af overskud og smittende formidlingslyst

Ole og di heslige slønglers klup

Hovedpersonerne i Ole Lund Kirkegaards børnebøger er ikke helt almindelige drenge. Forfatteren selv var heller aldrig en helt almindelig mand, lærer eller forfatter. Hans fantasimættede og antiautoritære litterære univers er af Lindgrenske dimensioner

Negerproblemet i Tintin og anden fiktion

Med kirurgisk præcision er nypuritanerne ved at rense verdenslitteraturen for racistiske temaer.

Sider

Mest læste

  1. Med kirurgisk præcision er nypuritanerne ved at rense verdenslitteraturen for racistiske temaer.
  2. Den danske børnelitteratur har ændret sig væsentligt i løbet af en generation. Væk er den løftede pegefinger - børnene er kommet på kunstnerisk niveau med de voksne i litteraturens verden
  3. Hovedpersonerne i Ole Lund Kirkegaards børnebøger er ikke helt almindelige drenge. Forfatteren selv var heller aldrig en helt almindelig mand, lærer eller forfatter. Hans fantasimættede og antiautoritære litterære univers er af Lindgrenske dimensioner
  4. Hvert år langes over en million pixi-bøger over skranken i landets boghandler. Den lille bog i lommeformat synes mere populær end nogensinde. Men i det børnelitterære establishment har bøgerne aldrig vundet indpas. Deres næringsindhold er på niveau med en pose slik, lyder dommen. Så fine fornemmelser har Gunhild Madsen fra Gladsaxe ikke
  5. I 1970’erne var meget børne- og ungdomslitteratur socialistisk. Siden har genren mere eller mindre været renset for politik, men nu har forfatterne atter holdninger. I stedet for partipolitik handler den aktivistiske børnelitteratur i dag imidlertid om klima, miljø, flygtninge og økonomisk krise
  6. I en vis forstand har Torben Weinreich arbejdet på bogen i mere end 30 år. Hele hans professionelle liv har haft børnelitteratur som omdrejningspunkt - den dybe fascination af genren er nu konkretiseret i bogen 'Historien om børnelitteratur'
  7. Morale blev erstattet af mangfoldighed i 1800-tallet, hvor der for alvor kom gang i den danske børnelitteratur. En samling af det bedste fra børnelitteraturens vugge er nu udkommet
  8. Der blæser nye vinde i den danske undervisningsverden. Almen dannelse og respekt for viden er for alvor ved at erobre dagsordenen efter 1970’ernes danske gymnasiepædagogik, hvor man ud fra misforståede ideologiske præmisser lod eleverne tabe fornemmelse for kronologi og sammenhæng, og hvor man overlod børn til lærere med kun sparsomme evner udi at undervise i det danske sprog og dets grammatik...