Person

Tue Andersen Nexø

Inger Christensen

Arkivet findes; digtene, notaterne og udkastene findes

Inger Christensen er en af de største europæiske forfattere i det 20. århundrede, en af de få, man stadig vil kunne huske om 100 år – og ikke kun i Danmark. I ti år, siden Inger Christensens død, har hendes efterladte papirer samlet støv i et arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Nu udkommer de i et gigantisk mammutværk på knap 1.000 sider, der kaster nyt lys over den verdensberømte digters arbejdsproces

Det er for let at affærdige genrehybride værker som mislykkede

Var litteraturåret 2017 egentlig så skidt, som det er blevet beskrevet? Og har Erik Skyum-Nielsen ret i, at hybrider er halvhjertede og collager kaotiske? I stedet for at affærdige dem bør vi spørge os selv, hvad årets mange genrehybrider siger om tiden

Konkurrencevelfærdsstaten? – og litteraturen

Først og fremmest tak til Jens Kramshøj Flinker for at tage mine essays her i avisen så alvorligt, at han skriver en gennemtænkt og reflekteret replik til dem. Lad mig svare, så godt jeg kan

Velfærdslitteratur eller konkurrencestatslitteratur?

Ifølge Tue Andersen Nexø er nyere dansk litteratur temmelig hård ved velfærdsstaten. Men det er ikke så meget den ortodokse velfærdsstat, litteraturen er kritisk over for, men derimod det, velfærdsstaten er ved at udvikle sig til, nemlig en konkurrencestat

Samfundet findes i litteraturen

I litteraturforsker Tue Andersen Nexøs analyser af samtidslitteraturen spores en social vending som svar på velfærdsstatens melankolske ruintilstand

Identitetstyveri

Skal hensynet til samfundsmæssig ligeværdighed også udstrækkes til at gælde fiktionslitteraturen? Kan man sætte grænser for, hvilke andre identiteter forfattere lever sig ind i?

Velfærd på krykker

Nogle af de vigtigste romaner fra 00’erne undersøger funktionsnedsatte borgeres skæbne i velfærdsstaten. Det lader dem udtrykke en helt særlig velfærdsskepsis, og alle bøgerne er skeptiske over for velfærdsstatens såkaldte progressive humanisme. Andet essay af Tue Andersen Nexø om litteraturens mellemværende med velfærdsstaten

Habermas kommer til kort

Tue Andersen Nexø giver i sin bog en ny forståelse af grundlaget for skabelsen af en borgerlig offentlighed i England

Bogdebat: Læserbreve

De forenkler virkeligheden til en kliché

At Jakob Ejersbo, Christian Jungersen og Hanne-Vibeke Holst har så stor succes skyldes, at de lever op til en kynisk og politisk kliché, og at alt i deres bøger reduceres til skematiske modsætninger og forudsigelige konflikter

Sider

Mest læste

  1. Inger Christensen er en af de største europæiske forfattere i det 20. århundrede, en af de få, man stadig vil kunne huske om 100 år – og ikke kun i Danmark. I ti år, siden Inger Christensens død, har hendes efterladte papirer samlet støv i et arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Nu udkommer de i et gigantisk mammutværk på knap 1.000 sider, der kaster nyt lys over den verdensberømte digters arbejdsproces
  2. Brillant, overvældende, en fantastisk rigdom: Letkøbte superlativer overskygger læsningen af Inger Christensens bøger. Kan det være anderledes, når de er, som de er? Tue Andersen Nexø skriver om en levende klassiker Hvis nogen digter i Danmark er en levende klassiker, må det være Inger Christensen...
  3. Villy Sørensens noveller har en allegorisk styrke, der rækker langt ud over tid og sted
  4. I litteraturforsker Tue Andersen Nexøs analyser af samtidslitteraturen spores en social vending som svar på velfærdsstatens melankolske ruintilstand
  5. At Jakob Ejersbo, Christian Jungersen og Hanne-Vibeke Holst har så stor succes skyldes, at de lever op til en kynisk og politisk kliché, og at alt i deres bøger reduceres til skematiske modsætninger og forudsigelige konflikter
  6. Var litteraturåret 2017 egentlig så skidt, som det er blevet beskrevet? Og har Erik Skyum-Nielsen ret i, at hybrider er halvhjertede og collager kaotiske? I stedet for at affærdige dem bør vi spørge os selv, hvad årets mange genrehybrider siger om tiden
  7. Nogle af de vigtigste romaner fra 00’erne undersøger funktionsnedsatte borgeres skæbne i velfærdsstaten. Det lader dem udtrykke en helt særlig velfærdsskepsis, og alle bøgerne er skeptiske over for velfærdsstatens såkaldte progressive humanisme. Andet essay af Tue Andersen Nexø om litteraturens mellemværende med velfærdsstaten
  8. Ifølge Tue Andersen Nexø er nyere dansk litteratur temmelig hård ved velfærdsstaten. Men det er ikke så meget den ortodokse velfærdsstat, litteraturen er kritisk over for, men derimod det, velfærdsstaten er ved at udvikle sig til, nemlig en konkurrencestat