Person

Ulrik Dahlin

Artikler
31. januar 2007

Myte: USA fænglser egne torturbødler

Med en række beslutninger har den amerikanske regering de seneste år sikret, at det i fremtiden bliver meget svært at retsforfølge amerikanske torturbødler
1. marts 2007

Belgisk ridder afviser dansk pornoforbindelse

Den belgiske toperhvervsmand Guy Paquot har siden 1985 været bestyrelsesmedlem for porno-biografen Non-Stop-Bio Cinerotic i Istedgade. Men da sagen kom frem i medierne i Danmark i efteråret, trak han sig ud i en fart. Paquot, der i juli 2000 blev slået til ridder for sine fortjenster i Belgien, afviser at have vidst det mindste om porno-biksen eller om de afrikanske prostituerede, der betjener deres kunder i video-kabinerne, skriver belgisk magasin
29. juni 2007

Nej til sommerpause!

Mission Funny Paper 19 - Nu risikerer dine baller at blive lige så kloge som dit hoved! Avisens hårdtarbejdende Cypern-medarbejder udlodder originale Information-betræk til cykelsadlen til de tre læsere, der på den mest overbevisende måde forklarer, hvorfor Mission Funny Paper ikke skal holde sommerpause af Ulrik Dahlin Ethvert medie med respekt for sig selv har selvfølgelig en læser-analyse at falde tilbage på. Den kan trækkes frem i snævre vendinger og bruges som tyngde i enhver diskussion om, hvad læsere efterlyser og dermed antyde, hvad dagbladene dog skal finde på. At Mission Funny Paper ikke har en sådan tilbagefaldsmulighed, stod klart, da jeg for nylig blev kaldt ind på chefredaktørens kontor. Rundt om det store mødebord sad alle avisens høvdinge fra tredje sal iklædt usædvanlig dystre miner. Jeg går lige til sagen, sagde chefredaktøren og tilføjede efter et øjebliks betænkningstid: Det ligger nu engang for mig! Altså, vi har drøftet de forskellige muligheder, men vi er blevet enige om, at Misssion Funny Paper, det nogle kalder avisens morsomme (og her gjorde chefredaktøren så nogle tegn i luften med to fingre) spalte, skal holde sommerpause. Weekendsektionerne skæres ned, og du skal tilbage til Cypern-stoffet for fuld kraft resten af sommeren! Han kiggede bordet rundt som for at hente opbakning fra de øvrige redaktører, men de kiggede alle ned i deres papirer. Ingen af dem ønskede åbenbart at få fingrene rodet ind i chefens upopulære beslutning. Hverdagsgru De første mange minutter stod jeg som ramt af en budding, mens tankerne slog flikflak i min hjerne. Hvad ville de trofaste læsere til Mission Funny Paper dog sige til den beslutning? I et lynklart øjeblik fornemmede jeg endda den gru, der hurtigt kunne opstå hos kernelæserne, dvs. en masse 30-44 årige børnefamilier, når far eller mor fortvivlet havde bladret rundt i Paradoks (Eller er det Refleks?) i fredagens Information for at lede efter Mission Funny Paper. Og hvad skulle jeg dog sige som landsformand for LMSV, altså Landsforbundet af Mission Funny Papers Sande Venner, hvis vi f.eks. på sommerens hvervemøde i Køge kom til at diskutere kampen mod blok-journalistikken? For ikke at snakke om de flere tusind t-shirts, caps og tasker med et chikt MFP-logo, som jeg netop havde bestilt hjem. Risikerede jeg nu at brænde inde med dem? Eller hvis jeg nu tilfældigvis skulle støde ind i Anders Samuelsen, og han straks begyndte at blære sig med Ny Alliance? Hvad havde jeg så at føre i marken andet end lidt småsnak om en delt ferieø i Middelhavet? Tilbage ved mit skrivebord tog jeg en stor beslutning. Mission Funny Paper må omgående gennemføre en læserundersøgelse. Hvis bare tre-fire tusinde af MFP's kernelæsere med tilstrækkelig klar røst siger nej, så kan det ikke undgå at gøre indtryk, heller ikke på avisens tredje sal. Og så for at lokke de sidste deltagere med, udlodder jeg hermed hele tre originale Information-betræk til cykelsadlen. De flotte regntætte betræk, der vil holde ballerne tørre i den danske sommer, vil gå til de tre bedste besvarelser. Læserundersøgelse Undersøgelsens første del omhandler generelt Mission Funny Paper (MFP). Husk, du må gerne sætte flere krydser. Synes du at MFP er: Genial Nyskabende Simpelthen det bedste siden skivet franskbrød i pose? Hvor mange gange læser du hver MFP? Desværre kun én gang To-tre gange 5-10 11-20 Flere Hvor ofte hiver du gamle MFP frem fra dine gemmer og genlæser? Mindst én gang om dagen 365 gange om året eller oftere Flere end 30 gange om måneden Når du hører om planerne om tvungen sommerpause for MFP, er din første indskydelse så... Raseri Fortvivlelse Seriøst at overveje at opsige abonnementet At søge nærkontakt med Anders Samuelsen Så skal vi høre, om du er til blandt kernelæserne. Er du.... Mellem 30 og 45 år Ældre end 29 og yngre end 46 år I start 30'erne til midt 40'erne Nu 7 (syv) medlemmer! Hele spørgeskemaet flås ud af avisen og omvikles med et solidt lag gaffa-tape, hvorefter det enten sendes pr. postbud eller afleveres direkte til: Mission Funny Paper, Postboks 188, 1006 Kbh. K På falderebet skal vi lige orientere om medlemstilstrømningen til LMSV. Som de inkarnerede læser vil huske, så var der til og med sidste fredag kommer tilsagn fra 3 (tre) læsere, nemlig 'Johnny', 'din nabo' og 'Katrine'. Siden da er det gået rigtigt stærkt: Således skriver 'Bartrofff x 3' følgende: "Vi melder os omgående som begejstrede tilhængere af den nye hvad-det-nu-var-det gik-ud-på bevægelse", og tilmeldingen slutter med en hilsen fra "dine i øvrigt uendeligt trofaste og begejstrede læsere". Se, den slags mails varmer, og 'Bartroff x 3' får derfor medlemsnumrene 5 (fem), 6 (seks) og 7 (sy (Frem til den 17. august holder Mission Funny Paper sommerpause. Læsere, der inden da ønsker at grine, henvises til at finde inspiration andetsteds i avisen) HYPERLINK "mailto:uda@information.dk" uda@information.dk Mission Funny Paper 19 - Nu risikerer dine baller at blive lige så kloge som dit hoved! Avisens hårdtarbejdende Cypern-medarbejder udlodder originale Information-betræk til cykelsadlen til de tre læsere, der på den mest overbevisende måde forklarer, hvorfor Mission Funny Paper ikke skal holde sommerpause
23. februar 2007

mission åbenhed

* Information søgte i december 2006 egen-adgang til PET's og FE's eventuelle oplysninger om journalisterne Charlotte Aagaard og Ulrik Dahlin samt den tidligere venstrefløjsaktivist Gert Rasmussen...
6. juni 2005

LÆSERBREVE

I morgen tilhører ikke Jer I en tid, hvor flere af de lande, som deltog i USA's aggressionskrig mod Irak enten allerede har trukket deres styrker tilbage eller overvejer at gøre det, har et flertal i Folketinget netop besluttet at forlænge de danske troppers tilstedeværelse i Irak indtil februar 2006...
30. maj 2005

bagside

ved Ulrik Dahlin Ølprinsen Utrolige prins Henrik finder i dag kræfter til at modtage årets ølpris 2005 fra Danske Ølskribenters Laug. Yngste afkom kunne være oplagt kandidatemne næste år...
28. maj 2005

bagside

ved Ulrik Dahlin Fogerty John Fogerty, frontfigur i legendariske Creedence Clearwater Revival, fylder 60. Forhåbentlig kommer John gennem dagen (og natten) uden at se Bad Moon Rising...
7. februar 2005

OPINION

Lige nede om hjørnet er pillerne – ikke længere Hvor er det himmelsk at være gammel pt., alt det valgflæsk vi får serveret, vi kan dårlig nok æde os igennem det. Måske får vi så også vores apoteker tilbage, så rollatorbrugerne igen får nem adgang til Balancid’erne mod halsbrand og svien i maven...
8. januar 2005

Kritik af statsministerens håndtering

Enhedslistens Søren Søndergaard undrer sig over, hvorfor en koordineret indsats først blev sat i gang tirsdag efter katastrofen i Sydøstasien. Statsministeren burde have trådt til langt før, mener han
20. december 2004

LÆSERBREVE

Forskningsfri kanon Kanonen er en afvisning af de sidste 20-30 års forskning i litteratur: Den store nordiske kvindelitteraturhistorie, Det moderne gennembrudskvinder, og en lang række værker om kvindelige forfattere, der giver et mere komplet billede af, hvad der er skrevet af kvinder i vores litterære bagland...

Sider