På en gammel herregård i Næstved giver kunstner Sophia Kalkau og digter Ursula Andkjær Olsen os et (form)sprog for en ellers ignoreret livsfase. De formulerer på ny, hvad frugtbarhed kan være, hvis det ikke kun betyder børnefødsel og evig vækst
I Norden fortsætter den for staternes fælles kulturforståelse befordrende kappestrid. I øst og vest går det på højst forskellig vis anderledes hårdt for sig
I en candyflossfarvet scenografi og iført absurde kostumer fremfører Ellen Hillingsø på Teater Grob Ursula Andkjær Olsens nyskrevne monolog om ... midtlivskrise? Overforbrug? Instruktør Niels Erlings retning drukner i iscenesættelsens mange påfund
Krisetider kaster nye ord af sig og genaktualiserer gamle. Information besluttede sig for at give sprogudviklingen et skub i ryggen ved at bede forskellige sprogmennesker om at bidrage med et ord til coronatiden. Og det er er faktisk lykkedes ifølge seniorforsker ved Dansk Sprognævn, der her vurderer de opfindsomme ord
Med performancekunsten tager internationalt anerkendte Jessie Kleemann ejerskabet over sin egen krop tilbage efter en barndom med overgreb. Hun afsøger tilhørsforhold og magtbalancer, og bruger typiske grønlandske genstande i sine værker, som også handler om at ruske op i opfattelsen af grønlandsk kultur. »Vi er ikke længere et oprindeligt folk, men hvad er vi så,« spørger hun
I Ursula Andkjær Olsens nye sorgfulde, besværgende digtsamling angribes verden på én gang nøgternt og mysticistisk med en insisteren på, at alt i kosmos hænger sammen. Det er tungt og godt
Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
Det er biologiens pres, der råder i den nye litteratur. De unge forfattere er vrede på kroppen og dens besværligheder, men også kroppens muligheder udforskes. Det, der kendetegner den nye litteratur, er ifølge kritiker og lektor Elisabeth Friis et uironisk forhold til kroppen
Med performancekunsten tager internationalt anerkendte Jessie Kleemann ejerskabet over sin egen krop tilbage efter en barndom med overgreb. Hun afsøger tilhørsforhold og magtbalancer, og bruger typiske grønlandske genstande i sine værker, som også handler om at ruske op i opfattelsen af grønlandsk kultur. »Vi er ikke længere et oprindeligt folk, men hvad er vi så,« spørger hun
Det er tid til at sætte sig hjem. Og læse og lytte. I stilhed. Til det mod, årets bøder er udtryk for. På bogmessen drukner det hele i larm, iltmangel og dalende litterær modtagelighed
