Var litteraturåret 2017 egentlig så skidt, som det er blevet beskrevet? Og har Erik Skyum-Nielsen ret i, at hybrider er halvhjertede og collager kaotiske? I stedet for at affærdige dem bør vi spørge os selv, hvad årets mange genrehybrider siger om tiden
Kunsten er et modsprog til de regler, vi normalt spiller efter. Her er seks værker, der får kapitalisme og forbrugersamfund til at fremstå ugenerøse, nedværdigende, latterlige og som gift for menneskelige relationer
Vi optimerer vores kroppe og investerer i os selv. Det finanskapitalistiske system styrer ikke alene den globale økonomi, men har også invaderet vores sprog og relationer. Men kunsten går til kamp mod den økonomiske tænkning
Der bygges hospitaler som aldrig før i Danmarkshistorien, og på de nye hospitaler skal kunsten tænkes ind fra begyndelsen. Ny udstilling på KØS viser, hvor forskelligt det kan gøres
Ved et underligt tilfælde – eller måske snarere et meningsfuldt sammenfald – taler i dagens udgave af Litteratur danske Ursula Andkjær Olsen sammen med norske Karl Ove Knausgård. De taler begge om menneskets følelse af utilstrækkelighed over for de menneskeskabte klimaforandringer, der ikke længere bare er noget, der kommer, men allerede er her
Ursula Andkjær Olsens første roman er i lange stræk enerverende og rent ud sagt bundirriterende læsning, men der findes måder at læse den på, som kan forvandle den til en gyldig kunstoplevelse
Ursula Andkjær Olsen har skrevet en roman om myter, markedskræfter og klimakatastrofer.
Selv føler hun sig tit utilstrækkelig som menneske, så går hun rundt i cirkler, spiser resterne af sin søns madpakke og holder stædigt fast på, at det er vigtigt, at vi allesammen gør noget. At vi vover pelsen, også selv om vi ved, at det, vi gør, måske ikke batter i store globale sammenhænge
De blå partier løber for tiden med den kulturpolitiske dagsorden. På Information vil vi gerne hjælpe venstrefløjen med at komme tilbage i kulturkampen. Vi har derfor nedsat en tænketank, der skal komme med forslag til, hvilke kulturpolitiske emner en progressiv venstrefløj kan – og bør – beskæftige sig med
Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor
Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
På en gammel herregård i Næstved giver kunstner Sophia Kalkau og digter Ursula Andkjær Olsen os et (form)sprog for en ellers ignoreret livsfase. De formulerer på ny, hvad frugtbarhed kan være, hvis det ikke kun betyder børnefødsel og evig vækst
Med performancekunsten tager internationalt anerkendte Jessie Kleemann ejerskabet over sin egen krop tilbage efter en barndom med overgreb. Hun afsøger tilhørsforhold og magtbalancer, og bruger typiske grønlandske genstande i sine værker, som også handler om at ruske op i opfattelsen af grønlandsk kultur. »Vi er ikke længere et oprindeligt folk, men hvad er vi så,« spørger hun
Ursula Andkjær Olsens første roman er i lange stræk enerverende og rent ud sagt bundirriterende læsning, men der findes måder at læse den på, som kan forvandle den til en gyldig kunstoplevelse
Det er biologiens pres, der råder i den nye litteratur. De unge forfattere er vrede på kroppen og dens besværligheder, men også kroppens muligheder udforskes. Det, der kendetegner den nye litteratur, er ifølge kritiker og lektor Elisabeth Friis et uironisk forhold til kroppen
Ursula Andkjær Olsen har skrevet en roman om myter, markedskræfter og klimakatastrofer.
Selv føler hun sig tit utilstrækkelig som menneske, så går hun rundt i cirkler, spiser resterne af sin søns madpakke og holder stædigt fast på, at det er vigtigt, at vi allesammen gør noget. At vi vover pelsen, også selv om vi ved, at det, vi gør, måske ikke batter i store globale sammenhænge
