Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Villy Sørensen

Rasmus Daugbjergs debutroman ’Rygtet’ føles som et langt Francis Bacon-maleri: Deforme kroppe, der lader som om, at mareridtet er helt normalt.

Rasmus Daugbjergs debut genopliver gruen i de nordiske skove

I en sær verden kommer en fremmed til byen, og det får snakken til at gå. Pludselig genopstår nordisk mytologi og skovvækster som den rene horror. ’Rygtet’ er mere rædselskartotek end roman, men det er kun godt

Med Morti Vizkis dramatik rejser sig et større lys end det, teaterchefer anno 2019 lader skinne

Morti Vizkis dramatiske værk minder os om, at det poetiske teater er muligt, at det engang for ikke så længe siden stadig kunne være mainstream
»Jeg kan ikke sige, hvordan mit liv ville have været uden fløjten, for jeg kan ikke huske noget liv uden fløjten,« siger Michala Petri.

»Jeg har altid set blokfløjten som noget, der egentlig ikke var der. Jeg spillede den luft, der gik gennem fløjten«

Michala Petris tilværelse har været bestemt af musikken, siden hun var tre år. Gennem et halvt århundrede har den 60-årige blokfløjtevirtuos rejst verden tynd, og hun er blevet et begreb også for folk, der ikke plejer at lytte til klassisk musik. Valdemar Lønsted har mødt Michala Petri for at komme tættere på et levet liv, der viser sig at være mangesidet
Oprør
I denne måned er det 40 år siden, at Niels I. Meyer, Kristen Helveg Petersen og Villy Sørensen udgav bogen ’Oprør fra Midten’. Bogen satte gang i et folkeligt oprør og en livskraftig bevægelse baseret på visionen om et andet samfund med demokrati, lighed og bæredygtighed i centrum.

Hvis ikke der kommer et oprør FRA midten, kommer der et oprør MOD midten

For 40 år siden udgav Kristen Helveg Petersen, Villy Sørensen og Niels I. Meyer en bog, der udløste et folkeligt oprør og en livskraftig bevægelse baseret på visionen om et andet samfund med demokrati, lighed og bæredygtighed i centrum. I dag er oprøret dødt og borte – eller er det?
Forfatter Klaus Rifbjerg var en af de kunstnere, der i halvtredserne og tresserne også var en vigtig stemme i den offentlige debat , når det kom til spørgsmålet: hvorfor velfærd?

Der var engang, hvor litteraturen blandede sig i velfærdsdebatten

I halvtredserne og tresserne var kunsten og litteraturen politikernes samtalepartnere i diskussionen af velfærdens mål og mening
Ejvind Larsen fortæller her om, hvordan han som ung journalist interviewede statsminister Viggo Kampmann. Det blev et afgørende interview, hvori udviklingsbistanden blev introduceret og kunstfonddebatten sparket i gang. Og så viste det, at for meget Kierkegaard-læsning kan få en socialdemokrat til at forholde sig skamløst etisk til politik

’Det danske folk har moralsk godt af at hjælpe’

Ejvind Larsen fortæller her om, hvordan han som ung journalist interviewede statsminister Viggo Kampmann. Det blev et afgørende interview, hvori udviklingsbistanden blev introduceret og kunstfonddebatten sparket i gang. Og så viste det, at for meget Kierkegaard-læsning kan få en socialdemokrat til at forholde sig skamløst etisk til politik

Om at give nytåret bag(h)jul

Og håb
Velfærdsboom. Det er ikke tilfældigt, at Klaus Rifbjerg blev forbundet med høj livsførelse, lod sig fotografere i åben sportsvogn og i det hele taget hyldede det at tage godt for sig af livets glæder. Her ses Rifbjerg (tv.) sammen med Jørgen Gustava Brandt (i midten).

Velstandsmodernisme

Når modernismen gøres alt for beboelig, fører det ofte til intellektuel dovenskab

Jesus, Manu og kærligheden

Efter nok en påskeopstandelse – når spurven tjipper solforrykt i sind

Antividenskab er nu det store slagnummer

Skønt det moderne ellers påstås at bygge på netop naturvidenskab. Men naturvidenskaben strider jo mod kapitalismen — Hvilket omvendt kunne (burde) være en chance for Radikale Venstre, SF og Socialdemokraterne — for ikke at tale om Enhedslisten

Sider

Mest læste

  1. Rasmus Daugbjergs debut genopliver gruen i de nordiske skove
    I en sær verden kommer en fremmed til byen, og det får snakken til at gå. Pludselig genopstår nordisk mytologi og skovvækster som den rene horror. ’Rygtet’ er mere rædselskartotek end roman, men det er kun godt
  2. Håbet for dem uden håb
    Franz Kafkas ’Slottet’ i kongenial nyoversættelse af Villy Sørensen
  3. Der var engang, hvor litteraturen blandede sig i velfærdsdebatten
    I halvtredserne og tresserne var kunsten og litteraturen politikernes samtalepartnere i diskussionen af velfærdens mål og mening
  4. I havstokken
    Nye lande, nye strande er der til stadighed i Klaus Rifbjerg liv og værk, trods trofasthed mod de faste, kystnære boliger
  5. Svarene svæver i teksten
    Villy Sørensens efterladte prosatekster, kortprosa af indre og ydre nødvendighed
  6. At bedrage sig selv er farligst af alt
    Peter Seebergs 'Samlede noveller' demonstrerer tydeligt, hvori hans fornyende indsats bestod
  7. Wung-Sung for rigtige drengerøve
    Jesper Wung-Sung er tilbage i novellesporet med 20 noveller om drengelivets genvordigheder
  8. Hvis ikke der kommer et oprør FRA midten, kommer der et oprør MOD midten
    For 40 år siden udgav Kristen Helveg Petersen, Villy Sørensen og Niels I. Meyer en bog, der udløste et folkeligt oprør og en livskraftig bevægelse baseret på visionen om et andet samfund med demokrati, lighed og bæredygtighed i centrum. I dag er oprøret dødt og borte – eller er det?