Philip Larsen

Philip Larsen

Faglitterær anmelder
Seneste artikler af
Philip Larsen

Sider

Om

Philip Larsen, f. 1991, faglitterær anmelder. Uddannet fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Tidligere underviser, redaktør og forskningsassistent sammesteds (2013-17). Forfatter til samfundsvidenskabelige artikler udgivet i internationale tidsskrifter (tysk og engelsk). Sprog- og litteraturstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet (2015-17). Tilknyttet Dagbladet Information siden 2017. Fokusområder: udenlandsk samfundslitteratur og kritik - særligt i formaterne 'Læst udefra' og 'Idédebat' i Moderne Tider. Har desuden skrevet artikler inden for genrene kulturanalyse, forskningsinterview og reportage.

Mest læste
  1. Der er intet sexet eller storladent over kompromiser. Men de er ikke bare politisk nyttige, de er også udtryk for en demokratisk kerneværdi, påpeger politolog Christian Rostbøll. En værdi, der er under pres fra både teknokrater og populister
  2. Hykleriet stortrives i de moderne stater, og det vil det blive ved med i en verden med klare interessekonflikter. Men selv om hykleriet er en demokratisk udford­ring, er det ikke kun et problem, siger det internationale forvaltningskoryfæ Nils Brunsson
  3. Det giver ikke mening at tale om det ’illiberale demokrati’. Et samfund er ikke demokratisk uden stærke, uafhængige institutioner, der kan fungere som værn mod flertallets suveræne vilje
  4. I Tyskland har en rapper fået småborgerne godt op af stolene og kulturskribenterne til at vride hænder. Men ungdommen er med ham, og om lidt gæster han Danmark
  5. Når meningsmålinger er upålidelige, skyldes det ikke kun tekniske brister. Det skyldes ofte også den vittige forestilling, at vi har enkelte, sande holdninger, som kan opfanges og samles sammen i én måling
  6. Med sin klare opfordring til at revidere offentlighedsloven peger den nye rapport om regeringens coronahåndtering på en systembrist, der rækker langt ud over krisetider
  7. Når eksperter udtaler sig med en kæphøj skråsikkerhed, de ikke har belæg for, er det naturligt, at folk stiller sig skeptiske over for dem. Men man bør også huske, at den, der insisterer på videnskabelig renhed i politik, er den virkeligt latterlige
  8. CEPOS-direktøren lægger med sin nye bog op til en tiltrængt kritik af velfærdsstaten, men kommer uforløst i mål. Et par simple ideer hæmmer udsynet, og overraskende nok synes han ikke at tage den klassisk-liberale tænkning alvorligt