Pia Fris Laneths blog

Kilder m/u autoritet og titel

Kan Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole, bruges som ekspert og/meningsdanner i en artikel om centraliseringen af det offentlige system? Det spørgsmål rejste kulturredaktør Nielsen på morgenmødet – og svarede selv nej, selv om han samtidig understregede at Carlsen fremfører mindst lige så relevante argumenter, som de borgmestre, der også optræder i artiklen.

Det er ofte svært at finde ud af, hvem der med relevans kan indgå i en artikel. Det er jo ikke nok at vedkommende har en mening eller en klar analyse. De skal også have en titel, der signalerer autoritet og viden om det pågældende emne eller være part i en interessekamp. Borgmestrene tilhører sidste gruppe,

Børsting og Klingsey, som har skrevet artiklen, forsvarede Carlsen optræden i spalterne med, at det dels er interessant at høre stemmer fra den højskoleverden, som har været en så velformuleret del af Venstres historie, dels Carlsens klarhed:
»Vi går fra en tillidskultur til en mistillidskultur. ...Centralismen er regeringens kontrolorgan. Den stoler ikke på andre end sig selv,« siger han.

Inde i avisen giver avisens garvede politiske analytiker, Torben Krogh, et klart overblik over fire af de områder, hvor centraliseringen er slået markant igennem: Told og skat, Universiteterne, Folkeskolen og kulturministerens ressort.

Og hvis nogen trænger til en solskinshistorie på denne grå dag – slå op side 22, 23 og 24 og læs om en visionær amerikansk kapitalist, en tæppefabrikant, der har sat sig for at hans fabrikker skal være fuldstændigt økologisk bæredygtige:
»Det er blevet sagt, at kommunismen kollapsede på grund af økonomisk uærlige priser. Hvis kapitalismen kollapser, vil det blive på grund af økologisk uærlige priser,« siger Ray Anderson.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu