Pia Fris Laneths blog

Mod strømmen

Informations anmeldelse af Henrik Jensens bog ’Det faderløse samfund’ udskiller sig markant fra andre avisers næsten unisont næsegrusbeundrende anbefalinger. Rune Lykkeberg svømmer mod tidsåndens vanemæssige hyldestoder til kulturpessimister:

Man kender prædiken fra den kulturkritik, der egentlig ikke er andet end brok: Det kunne være en morsom parodi på en provinspræsts magelige pessimisme, på den type, der taler sig varm på verdens undergang. Men nu er ’Det faderløse samfund’ uden humor og derfor egentlig bare ligeså ligegyldig som endnu en mening i klasselokalet.

Redaktionsmødet var fuld af undren over, at en bog med så ahistorisk konservativt budskab kan få så meget forskræp og så gode anmeldelser – og delt i vurderingen af, om bogen er en døgnflue eller blandt dem, der fremover vil blive refereret salvelsesfuldt til i den fortsatte debat om samfundets tilstand.

Kulturpessimismen fylder meget på den offentlige dagsorden – den vil blive taget sagligt under behandling i bladets spalter, når efterårsferien er slut og bladets journalistiske stab fuldtallig igen.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor skal nu vi stakkels præster hænges ud over een kam- der findes da dem med flere takker der kan rive? Kristendom var aldrig magelighed,- sæt ordet kærlighed til næsten ( som er ethver andet mennesker) i stedet for ordet gud, når du møder det, og prøv at sætte begrebet som højeste målsætning for væsentlige beslutninger både i det offentlige handlerum og i dit private-- måske(!?!)
er det kærligheden der er sammenhængskraften i det gode samfund- hvis det er sandheden er vi på den -ikk`?

Familiens krise - ikke kun faderrollens

Et tydeligt symptom på, at der er noget alvorligt galt med danskernes opfattelse af, hvad familie og seksualitet er, er, at de i femten år accepterede, at en konservativ justitsminister i en radikal regering havde lovliggjort børneporno, selvom det er indlysende, at børneporno forudsætter voldtægt af børn. Det viser, at det er for enkelt, at reducere familiens krise, hvis vigtigste symptom er det stigende antal skilsmisser og den stigende sygeliggørelse af børn, udelukkende til et spørgsmål, om at faderrollen er i krise. For feminister og "progressive" fædre brokkede sig heller ikke over, at børneporno blev lovligt og at der eksisterede en lovlig pædofilforening.
Misforstå mig ikke; jeg går ind for fri abort, men det er signifikant, at børneporno blev lovligt, samtidigt med at vi fik fri abort, selvom både p-piller og kondomer var blevet tilgængelige for alle. Det viser, at frisind i høj grad blev defineret som frihed fra ansvar, både af "progressive" og "borgerlige", og at børn blev betragtet som et forbrugsgode, der kunne vælges fra eller til, alt efter om de passede ind i ens karriereplaner og ønskede livsstil.
Et andet tegn familiens krise, er den stigende sygeliggørelse af børn, der ikke lever op til forældrenes forventninger på den ene eller anden måde. Listen over absurde, psykiatriske diagnoser vokser dagligt, hvilket er endnu et tegn på, at danskere ikke kan forstå hinanden, giver hurtigt op over for besværligheder og ikke vil tage ansvar for at være blevet forældre. Når børn og unge samtidigt er mindre sammen med familien end tidligere og parterne i ægteskabet ikke er økonomisk afhængige af hinanden, bliver faderens rolle som opdrager og forbillede svækket.
Moderrollen er tydeligvis også i krise, når kvinder, der påstår, at de er feminister, kan finde på at forsvare utroskab og give gode råd i den anledning, selvom utroskab per definition betyder, at de er ekstremt usolidariske mod en "medsøster" og hendes eventuelle børn. Så man kommer tættere på at identificere kilden til familiens krise, ved at forstå den, som en ansvarsløs definition af frihed, især seksuel frihed, ikke ved at reducere problemet til, at faderollen har mistet sin autoritet.

Undertegnede har kun hørt Henrik Jensen tale om sin bog i Deadlines 2. sektion, og det lød meget fornuftigt, men det der bekymrer mig er egentlig ikke om Rune Lykkebergs anmeldelser er rammende eller ej, men mere om rl er på vej over i den "infame" flok af mandlige skribenter som Information har fået opdyrket på det sidste. De to gamle i branchen, Georg Metz og hans ærkefjende, Søren Krarup, gør det stadig godt fra hver sin skyttegrav, men de har nu fået følgeskab af Knud Rohmer og Arne Victor, nå ja, så er der altid Bent Vinn Nielsen - det er aldrig til at vide med ham.
De andre er infame, og de nyder helt åbenlyst at svine andre til.
Information har måske aldrig i de 40 år, jeg har læst bladet, haft en idehistorisk analytiker og kommentator af Rune Lykkebergs kaliber. Sørg nu lige for at han ikke bliver indfanget af de gamle, sure mænds klub.
Hvis tidsånden, ifølge Pia Fris Laneth, rummer "vanemæssige hyldestoder til kulturpessimister", så skyldes det ikke mindst Rune Lykkeberg.
Han har, sammen med Torben Krogh, præsenteret os for de nøgterne analyser af vores "happy-go-lucky"-samfund, så vi ikke skal nøjes med Krarups "infamiteter".

Hvad angår det at være infam, så slår Georg Metz vist alle rekorder. Og så han er ikke bleg for at fordreje tingene. Tag nu eksemplet - som Metz har anvendt mange gange - med at Anders Fogh Rasmussen som skatteminister måtte gå af pga. kreativ bogføring. Men læser man undersøgelsesrapporten om sagen, så fremgår det, at Fogh Rasmussen rent faktisk blev renset af undersøgelsen. At han alligevel valgte at gå skyldtes udelukkende, at han tog det fulde politiske ansvar - selv om han ikke havde vidst, hvad hans embedsmænd foretog sig. Men Metz lader sig ikke distrahere af kendsgerninger.