Pia Fris Laneths blog

Kritik af kunsten og kritik af kunstkritikken

Det meste af dagens redaktionsmøde drejede sig om kunstkritik – Kaspar Bonnén påstår i dagens avis, at kunstanmelderen Tom Jørgensen har ret i sin kunstkritik, men alligevel tager fejl og viser en fuldkommen mangel på forståelse for den del af kunsten, som er refleksiv, kritisk og forsøger at kante kunstbegrebet ud i nye retninger.

Bonnéns kommentar følger i hælene på en række artikler, hvor Tom Jørgensen har set kritisk på den danske samtidskunst, som han mener har været præget af en stærkt intellektualiseret tilgang samt domineret af en ’klub’ med fælles udgangspunkt i Københavns Kunstakademi i begyndelsen af 80’erne. Nu er der – ifølge Jørgensen – heldigvis nye tider på vej i dansk kunst!

Forsamlingen omkring avisens redaktionsbord bilder sig ind at tilhøre videnssamfundet, men nok en gang viste det sig, at den samlede viden er fordelt på en måde, så nogen bare fornemmer at denne kunstdebat vist er interessant, men ikke begriber, hvad dælen det går ud på, at andre overhovedet ikke kan finde det interessante punkt, og bare undrer sig over den linde strøm af fremmedord, der stiller sig i kø i den kunsteriske debat, mens atter andre – heldigvis - kan udlægge teksten for dem, der er analfabeter på dette felt.

Ja - det var så bare et eksempel på, at samtale ikke altid bliver nemmere af, at danskeres uddannelsesniveau stiger og stiger.

Samme historie kunne fortælles om CO2, kønspolitik, krigen i Irak og meget, meget mere. Blandt andet derfor er det forbasket svært at lave avis, for hvor skal niveauet lægges: for de særligt intereserede eller for de alment vidende og potentielt interesserede?

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I al korthed: Når redaktionen ikke selv kan finde hoved og hale i kunstdebatten, så er det måske et tegn på, at Informations redaktion ikke har prioriteret at have en stabil, seriøs, velinformeret kritik på området?
Tom Jørgensens artikelserie virker jo, undskyld udtrykket, dybt reaktionær - og under ingen omstændigheder som kulturformidling på samme niveau som fx Informations litteraturformidling.
I er nødt til at hæve niveauet på kunstområdet - en så postulerende og misinformerende serie som Tom Jørgensens burde ikke kunne findes i en seriøs avis.
Venlig hilsen
Nina Christensen

Som læser af Ekstra-Bladet og Kunstavisen har jeg gennem årene fulgt med i, hvad Tom Jørgensen har skrevet om dansk kunst. Længe har jeg fundet ham mistænkelig, men omsider kommer sandheden for dagen. Jeg vil gerne sige mange tak til Information, der ved at bringe hans indlæg d. 26. og d. 27.-28. 1. 2007 endelig har vist, at Tom Jørgensen overhovedet ikke lever op til sit navn.
Han er nemlig propfuld af løgn.
Sagen er, at Tom Jørgensen hele tiden selv har været en puritansk, elitær og ikke-sanselig akademiker. Nu er hans overmod vokset så meget, at han tror sig i stand til at skrive i Information, de elitæres egen avis, og stadig bevare sin folkelige facade, uden at dobbeltspillet bliver opdaget.
Men den går ikke, Tom Jørgensen!
Under dække af at ville drikke gløgg med de studerende og købe deres kunstværker til en billig penge sniger Jørgensen sig ind på Kunstakademiet og plejer sine interesser hos Else Marie Bukdahls hermetiske efterfølgere, som han har gjort det i masser af år. Jeg har set ham i København iført briller og sort tøj i selskab med nogle af de største filosofiske eftersnakkere, vi nogensinde har haft i Danmark. Og jeg ved tilfældigvis, at flere munkemarxistiske konceptkunstnere gennem lang tid har prøvet at få Tom Jørgensen til at holde en lavere profil.
Men nu er boblen bristet.
Ved i Information d. 31. 1. 2007 at nævne navne som Joseph Kosuth, Daniel Buren, Victor Burgin, Sherrie Levine og Barbara Kruger har Tom Jørgensen endegyldig vist, at han hele tiden har været komplet ligeglad med ganske almindelige mennesker og deres interesse for kunst.
Tom Jørgensen og hans lille postmoderne inderkreds burde udstyres med et lysende gult E (for ELITÆR) på tøjet. På denne måde kunne de rigtig skamme sig over deres intellektuelle lukkethed. Og alle andre kunne undgå at blive smittet.

Information kunne overveje at ansætte nogen der modsat den nuværende redaktion ikke havde så "forbasket svært" ved at lave avis?