Information Podcast

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Podcast: Pyrolyse kan blive en grøn gamechanger for dansk landbrug

Landbrugets klimaaftryk er stort, og i klimadebatten får danske landmænd ofte en skurkerolle. Men med pyrolyseteknologi kan de måske fremover få en helterolle, mener Ulrik Birk Hansen fra DTU. I Informations klimapodcast fortæller han om, hvordan man via høj varme kan binde CO2 i en slags grillkul, der dermed fjerner kulstof fra atmosfæren
Nyt afsnit

Podcast: Solceller på taget gør os mere energibevidste

Politisk kan man ikke lægge ansvaret for klimaomstillingen på individet. Vores adfærd skyldes ofte hverdagsrutiner og samfundsstrukturer. Derfor må politikerne lave nogle rammer for, at mennesker kan lægge deres liv om, forklarer professor Kirsten Gram-Hanssen i ugens afsnit af Informations klimapodcast
Nyt afsnit

Podcast: Klimaduksen Danmark ved ikke nok om det grønne

Danmark har et for smalt og ukoordineret vidensgrundlag i den grønne omstilling, og det gør det sværere for uvildige eksperter at udfordre den førte klimapolitik. Det fortæller professor Jens Hoff om i denne uges afsnit af Informations klimapodcast

Klimahaver, angst og skattereformer: Her er fem klimapodcasts til din juleferie

Informations klimapodcast, Den Grønne Løsning, holder coronavenlig juleferie og er tilbage igen d. 5. januar. I mellemtiden har vi samlet en håndfuld tidligere udsendelser fra året, der gik, til dig, der ønsker at blive klogere på videnskabens mange fascinerende løsninger på klimaomstillingen

Podcast: Her er Klimarådets fire argumenter for at sætte en prop i Nordsøen

En historisk beslutning eller symbolpolitik? Aftalen om at droppe ny oliejagt og i 2050 helt lukke for Nordsøen har været de seneste ugers helt store klimahistorie. Klimarådets formand, professor Peter Møllgaard, er gæst i Informations klimapodcast og fortæller om, hvorfor rådet flere gange har opfordret politikerne til at sætte en prop i Nordsøen

Podcast: CO2-støvsuger kan hjælpe København med at nå klimamål i 2025, siger forsker

CO2-fangst spiller en hovedrolle i regeringens klimaplan. Og måske kan teknologien også hjælpe hovedstaden i mål med sit klimamål. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast fortæller lektor Philip Fosbøl fra DTU om den rivende udvikling på området

Podcast: Fremtidens bæredygtige kød bliver måske til i et laboratorie

Det lyder måske som noget fra en science fiction-film, men det er faktisk lykkedes forskere at producere kød i et laboratorie. Det kan måske blive et alternativ til de hakkebøffer, der er så skadelige for klimaet, fortæller lektor Margrethe Therkildsen i denne uges afsnit af Den grønne løsning

Klimapodcast: Affaldssortering og grønne maddage kan hjælpe på børns klimaangst

Mange børn er bange for klimaforandringerne. Hos nogle kammer det over i decideret angst. Men konkret handling, der giver børnene en følelsen af at kunne gøre noget for vores klima, kan dulme klimaangsten, fortæller Per Schultz Jørgensen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast

Ekstremt vejr gør os til klimatosser – men det hjælper os ikke med at løse klimakrisen

Ekstremt vejr, som den glohede sommer i 2018, gør os mere klimabevidste, viser ny forskning. Psykologisk har vi nemt ved at forholde os til sammenhængen mellem vejr og klimaforandringer. Men strategisk er det dumt at vente på, at klimaforandringernes konsekvenser får os til at handle, forklarer forskeren bag i Informations klimapodcast
Klimapodcast

Færre fossilbiler er afgørende klimamål. Afgift på CO2 og trængsel er vejen til at nå det

For to år siden gav Lars Løkke et løfte: I 2030 skulle der være én mio. grønne biler i Danmark. Siden da er salget af elbiler gået elendigt. Men nu forhandler partierne igen om fremtidens grønne bilpark. I Informations klimapodcast fortæller professor Brian Vad Mathiesen, hvad en aftale bør indeholde, og hvilke fælder politikerne for alt i verden bør undgå

Sider