Podcasts

Information i dine ører

Radio Information

Radio Information

Udkommer hver weekend

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Genopdragelsen – en podcast om social kontrol

Genopdragelsen – en podcast om social kontrol

Udkommer ugentligt fra den 1. december

Som teenager blev ’Samia’ sendt på genopdragelsesrejse i Pakistan. Forud lå års social kontrol. Hvad er Danmarks ansvar? Informations Anton Geist interviewer politikere og eksperter.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Udkommer hver tirsdag

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Sara slutter fred med fremtiden

Sara slutter fred med fremtiden

Hele serien kan høres nu

Sara Mering er 23 år og bange for den fremtid, hendes generation går imod. Derfor søger hun hjælp til at forstå tidens fem store udfordringer: Klimakrisen, internettet, psykisk sårbarhed, penge og magt, samt hvordan vi skaber forandring.

Serien findes også som artikler. Læs dem her.

20 før 20: Informations litteraturhistorie

20 før 20: Informations litteraturhistorie

Hele serien kan høres nu

Da Yahya Hassan ramte Danmark. Da #MeToo ramte Forfatterskolen. Da Nordbrandts flygtningebarn ramte alle hjerter. 20 før 20 er en podcast om dansk litteratur siden år 2000 fortalt gennem de vigtigste begivenheder af Informations kritikere Erik Skyum-Nielsen, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen og Tue Andersen Nexø. Anna von Sperling er vært.

Information Viden: Forskerens etiske dilemma

Information Viden: Forskerens etiske dilemma

Alle afsnit er udkommet

Videnskaben når sjældent frem til konklusioner med to streger under. Og ofte giver de resultater, forskerne kommer frem til, anledning til flere spørgsmål end svar. Skaber sundhedsvæsenets screeninger unødig sygdomsfrygt? Kan atomkraft redde klimaet? I denne podcastserie taler journalist Louise Schou Drivsholm med forskellige forskere om nogle af de etiske dilemmaer, de står over for i deres arbejde. Podcasten er en del af Ph.d. Cup, som er støttet af Lundbeckfonden.

Europæiske Ideer

Europæiske Ideer

Udkommer fortløbende

Hvor står Europa i dag, og hvor vi skal hen? Europæiske Ideer er en podcastserie, der præsenterer perspektiver, analyser og fortællinger om et Europa i forandring. I serien diskuterer førende tænkere Europas fremtid. Samtalerne foregår på engelsk.

Podcastserien er udviklet i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek og er optaget under live foredrag på International Forfatterscene i Dronningesalen, Den Sorte Diamant.

Europæiske Ideer er også en bogserie. I serien er Ivan Krastevs bog Efter Europa, David Runcimans Sådan ender demokratiet, Åsa Linderborg og Göran Greiders Det populistiske manifest udkommet samt Bruno Latours Ned på jorden udkommet.

Med støtte fra:

Moderne Ideer

Moderne Ideer

Ny sæson hver sommer

Moderne Ideer er podcasten, som ikke kun vil gøre dig klogere, men også vil levere svar på nogle af vor tids største udfordringer fra de mennesker, der ved allermest om dem. Er fredens tid forbi? Hvad skal vi gøre ved landbruget og flygtningekrisen? I hvert afsnit giver gæsten sit bud på en løsning. Eva Eistrup er vært.

Grænseland

Grænseland

Alle afsnit er udkommet

’Grænseland – samtaler med mænd om sex’ er en podcastserie fra Information om seksuelle grænser og gråzoner. I seks afsnit fortæller en række mænd om de gange, de kom til at gå for langt – og om de gange, de ikke gik langt nok. De fortæller om at være en erobrer, der forventes at tage initiativ – uden at blive en krænker, der overskrider en grænse. De taler for at gøre os alle sammen klogere på, hvorfor det af og til går galt – og hvad der skal til for, at det oftere går godt. Din vært er Rasmus Bo Sørensen.

Redaktion: Anna von Sperling og Rasmus Bo Sørensen. Klip: Malte Vuorela.

Grænseland er støttet af Foreningen Roskilde Festival.

Det skønne Rusland

Det skønne Rusland

Alle afsnit er udkommet

Hver dag hører vi om Ruslands forfærdeligheder, og vi kan komme til at glemme den anden side af Rusland. Litteraturens, filmens, skakkens, videnskabens, billedkunstens, musikkens og kulturens Rusland, det skønne Rusland. Det er det Rusland, du kan blive klogere på i denne podcast.

Podcastserien består af 10 afsnit. Lasse Jensen er vært.

Det skønne Rusland er også udkommet i bogform og er en del af Informations serie om andre landes kulturhistorier.

Støttet af Statens Kunstfond og Sportgoodsfonden.

Deutschstunde

Deutschstunde

Alle afsnit er udkommet

Deutschstunde er podcasten, der genintroducerer den tyske højkultur. I seks afsnit bliver du klogere på de største tyske komponister, filosoffer, digtere, billedkunstnere, filminstruktører og romanforfattere. Det er en kolossal kultur, der har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på. Kort sagt: Vi giver jer Tyskland tilbage!

Rune Lykkeberg er vært på programmet og inviterer i hvert afsnit en ny gæst i studiet. Hør blandt andre Christian Monggaard, Peter Nielsen, Erik Skyum-Nielsen og Peter Laugesen dele ud af deres ekspertviden om tysk kultur.

Produceret med støtte fra Goethe Institut.