Alle afsnit er udkommet
’Grænseland – samtaler med mænd om sex’ er en podcastserie fra Information om seksuelle grænser og gråzoner. I seks afsnit fortæller en række mænd om de gange, de kom til at gå for langt – og om de gange, de ikke gik langt nok. De fortæller om at være en erobrer, der forventes at tage initiativ – uden at blive en krænker, der overskrider en grænse. De taler for at gøre os alle sammen klogere på, hvorfor det af og til går galt – og hvad der skal til for, at det oftere går godt. Din vært er Rasmus Bo Sørensen.
Redaktion: Anna von Sperling og Rasmus Bo Sørensen. Klip: Malte Vuorela.
Grænseland er støttet af Foreningen Roskilde Festival.
Alle afsnit er udkommet
Hver dag hører vi om Ruslands forfærdeligheder, og vi kan komme til at glemme den anden side af Rusland. Litteraturens, filmens, skakkens, videnskabens, billedkunstens, musikkens og kulturens Rusland, det skønne Rusland. Det er det Rusland, du kan blive klogere på i denne podcast.
Podcastserien består af 10 afsnit. Lasse Jensen er vært.
Det skønne Rusland er også udkommet i bogform og er en del af Informations serie om andre landes kulturhistorier.
Støttet af Statens Kunstfond og Sportgoodsfonden.
Alle afsnit er udkommet
Deutschstunde er podcasten, der genintroducerer den tyske højkultur. I seks afsnit bliver du klogere på de største tyske komponister, filosoffer, digtere, billedkunstnere, filminstruktører og romanforfattere. Det er en kolossal kultur, der har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på. Kort sagt: Vi giver jer Tyskland tilbage!
Rune Lykkeberg er vært på programmet og inviterer i hvert afsnit en ny gæst i studiet. Hør blandt andre Christian Monggaard, Peter Nielsen, Erik Skyum-Nielsen og Peter Laugesen dele ud af deres ekspertviden om tysk kultur.
Produceret med støtte fra Goethe Institut.
Hjælp!
– Hvad er en podcast?
Podcast er et moderne udtryk for et radioprogram, som du selv starter
og stopper.
– Radio? Så jeg kan høre det på min køkkenradio?
Nej. Du hører det på din smartphone, din tablet eller din computer.
Typisk ved hjælp af en podcast-app. Men du kan også lytte her i din
browser, lidt som man bruger Youtube.
– Jeg har en smartphone! Hvordan lytter jeg?
Hvis du har en iPhone, kan du bruge Podcasts, der er Apples egen
afspiller, eller f.eks. Overcast. Bruger du Android (f.eks. Samsung),
anbefaler vi PodcastAddict.
– Nu har jeg app’en installeret. Måske fordi mit barnebarn hjalp
mig.
Hvad gør jeg så?
Søg på ’Dagbladet Information’ i app’en og klik på ’Radio
Information’.
– Så ingen podcast på min Nokia 3310?
Nej.