Postkort fra verden
Ni tegnere fortæller pandemiens historie
Postkort
fra verden
Ni tegnere fortæller
pandemiens historie
Tegninger:
Doriano Strologo
, Italien
Ankitha Kini, Indien
Neeske Alexander, Sydafrika
Bernardo França, Brasilien
Mahnaz Yazdani, Iran
Helena Bonastre, Spanien
Anna Šagadin , Kroatien
Chuan Ming Ong, Holland
Hu Yu, Taiwan

Tekst Mikkel Vuorela
Tegn en epidemi
Midt i marts virkede verden mere uoverskuelig og uforudsigelig, end den havde gjort i årtier. Forsøgene på at inddæmme coronasmitten og forhindre en regulær pandemi i årets første måneder var mislykkedes, og alt var oppe i luften. Altså bortset fra flyene, som stod stille. Verden lå stille.

Og mens landene lukkede ned, blev sundhedsberedskaberne skruet op i krisegear. Over hele kloden stod folk ved foden af en sygdomsbakke og kiggede på smittekurver, hvis stejlhed de ikke kendte.

På Information var art director Jesse Jacob i kontakt med en kollega i Italien. Doriano Strologo hedder han. Og de fik ideen om, at den italienske illustrator skulle kreere og sende os et slags visuelt postkort, hvor han fortolkede situationen i sit land.

Doriano Strologo sendte den tegning, du kan se både nedenfor og ovenfor, og vi trykte den i avisen den 28. marts. Det blev begyndelsen til en større serie.
Italien, 28. marts
På det tidspunkt var Italien lukket ned. Der var udgangsforbud og alt ikke-essentielt arbejde sat på hold. Italien var det land i verden, hvor allerflest var døde af COVID-19. I avisen samme dag beskrev den italienske virolog Roberto Buroni situationen sådan her:

»Det hele gik galt fra start af. Vi undervurderede truslen, og nu står vi midt i katastrofen.«

Hele verden kiggede mod Italien og kiggede sig så omkring og spurgte: Er vi de næste?

Midt i følelsen af uvished skabte situationen også en fornemmelse af global samhørighed. Overalt stillede folk sig de samme spørgsmål – men under vidt forskellige livsbetingelser.

Inspireret af Doriano Strologos illustration fra Italien besluttede vi os for at efterlyse illustrationer fra hele kloden. Vi sendte en efterlysning ud via sociale medier, og den gik – med et ord, der nu pludselig havde fået en lidt anden klang – viralt.

På få dage modtog vi over 150 henvendelser fra illustratorer verden over. Jesse Jacob pløjede sig gennem det ene portfolio efter det andet, og sådan gik det til, at vi en gang om ugen i de næste to måneder udgav et nyt visuelt postkort fra et sted på kloden. Den opgave, vi stillede, var simpel: »Lav en visuel fortolkning af situationen i dit land.«

Her er resultatet, der – ud over at være en rejse rundt på Jorden – også er en bevægelse gennem katastrofens mange faser: fra frygt og frustration over håb til begyndelsen på en slags ny normaltilstand.

Indien, 4. april
Ankhita Kini er en illustrator fra Bengaluru, Indien. Egentlig bor hun i Europa, men hun var på besøg hos sine forældre i Indien, da der blev indført udgangsforbud for landets 1,3 milliarder indbyggere.

»Det gik op for mig, at det at blive hjemme ikke er lige let for alle. Der må være så mange hjem i Indien, hvor flere generationer er lukket inde under samme lille tag, uden privatliv, uden sollys, med ustabil elektricitet og uden drikkevand«, fortalte hun.

»Men det nytter ikke at brokke sig. Mange har end ikke tag over hovedet.«

Sydafrika, 11. april
Når man så, hvor galt tingene var gået i et velfungerende og rigt land som Italien, frygtede mange for, hvordan det ville gå, når sygdommen ramte fattigere egne af verden – som en række lande på det afrikanske kontinent.

Neeske Alexander er tegner i Cape Town, Sydafrika – et land, der indførte udgangsforbud 26. marts i foreløbig 21 dage.

Få dage senere blev den første person testet positiv for coronavirus i Khayelitsha – et område nær Cape Town, hvor over 100.000 mennesker lever meget tæt sammen under skrabede forhold. Der findes en række af sådanne såkaldt uformelle boligområder i Sydafrika.

»Mange har fælles toiletter og fælles vandposter. Mange af hytterne har ikke rindende vand,« fortalte hun og fortsatte: »Følgerne af det her bliver ødelæggende.«

Brasilien, 18 april
En række statsledere i verden valgte at se stort på epidemien og fik tilnavnet 'strudsealliancen', fordi de som den store fugl skjulte sig for faren ved at gemme hovedet i sandet. Brasiliens leder stod som et prominent medlem af denne klub.

Illustrator Bernado França fra Sao Paolo i Brasilen var ikke begejstret for sin præsident. Han fortalte, at mens landets guvernører og sundhedsmyndigheder gjorde klart, at folk skal blive hjemme, så syntes præsident Jair Bolsonaro mest af alt optaget af at få folk tilbage på arbejde og økonomien i gang hurtigst muligt, selv om det ville koste flere dødsfald.

Han sendte os denne tegning, hvor præsidenten fra bagsædet på dødens hest råber:

»Hurtigere! Vi er nødt til at redde økonomien!!!«

Iran, 25 april
Økonomien klemte på anden vis i Iran, for landet er underlagt en række internationale sanktioner.

Illustrator Mahnaz Yazdani fra Isfahan i Iran forklarede sagen sådan her:

»Det, som adskiller mit land fra andre lande, er, hvordan de internationale sanktioner påvirker både den almindelige iraners dagligdag og sundhedssystemet. At mit land ikke har tilstrækkeligt med medicin og hospitalsudstyr på grund af disse sanktioner, er et ubestrideligt faktum,« fortalte hun.

»Onsdag meddelte Sundhedsministeriet, at vi vil få en ny bølge af coronaudbrud de kommende dage, hvilket er meget skræmmende, hvis det bliver virkelighed.«


Spanien, 2. maj
Uger eller måneder med nedlukning formede samfundet på nye måder. Manglen på kollektive oplevelser skabte afsavn, men også nye fælles udtryk.

Spanske Helena Bonastre var flyttet til Madrid, kort før byen blev hårdt ramt af corona. Da hun lavede denne illustration, var over 25.000 mennesker i Spanien døde af COVID-19, og af dem var 8.000 fra hendes nye by.

»Død og kamp har været vores hverdag de sidste par måneder. Mens hospitalerne er fyldte, og folk dør, har vi andre været lukket inde i vores hjem uden mulighed for så meget som at gå en tur eller besøge en ven,« fortalte hun.

»Folk er ængstelige og bekymrede, og for mange går det ud over deres mentale helbred. Samtidig opstår der øjeblikke af fælles omsorg og solidaritet på altanerne i mit nabolag næsten hver dag. Vi klapper af vores sundhedspersonale klokken otte hver aften, og folk spiller kendte sange, og vi synger sammen. Musikere spiller på deres instrumenter, sangere synger for. Der har endda været bingo og zumba-lektioner i nogle bygninger.«

Efter nogle hårde måneder så det nu ud til, at sygdommen var i tilbagegang, og at udgangsforbuddet ville blive lempet lidt.

»Hvis alt går efter planen, kan jeg løbe en tur for første gang på lørdag.«

Kroatien, 9. maj
Som klicheen lyder, kommer en ulykke sjældent alene, og det stod efterhånden klart, at coronakrisen ikke alene var en sundhedskrise, men mindst ligeså høj grad en økonomisk én.

I Kroatiens hovedstad, Zagreb, havde en tredje ulykke også ramt indbyggerne. For netop som coronakrisen tog fart, blev byen den 22. marts ramt af et jordskælv.

»Det tvang folk ud af karantænen, gjorde flere hospitaler usikre at bruge og gjorde tusinder af bygninger ubeboelige,« fortalte Anna Šagadin, der leverede ugens postkort fra coronakrisen.

»Når jeg viser situationen i mit land fra et religiøst perspektiv, skyldes det, at 93 procent af befolkningen er religiøse, så situationen bliver ofte beskrevet i de termer både i medierne og blandt folk. Mange ser det som en uundgåelig straf fra Gud.«

Holland, 16. maj
Efterhånden så det ud til, at smittekurven havde toppet de fleste steder i Europa. I Holland havde de oplevet en voldsom stigning i marts, men nu så det ud til, at det værste var ovre.

Illustrator Chuan Ming Ong fra Haag i Holland kunne berette om, hvordan folk var ved at indstille sig på en ny normaltilstand.

»Mange af os er afhængige af tog for at kunne komme på arbejde og i skole. Mens vi alle forsøger at vende os til livet i 'halvandenmeter-samfundet', har offentlig transport vist sig som et af de mere komplicerede offentlige rum at få styr på,« fortalte han.

Taiwan, 23. maj
I Taiwan havde myndighederne slået hårdt ned ganske tidligt. Allerede inden WHO havde anbefalet nogle former for rejserestriktioner, lukkede man den 1. februar for indrejse fra nogle egne af Fastlandskina.

Belært af SARS-epidemien i 2003 havde man et nationalt beredskab, der var mere vakst end i de fleste andre landes. Derfor havde Taiwan her i slutningen af maj ikke haft et eneste tilfælde af coronasmitte i 40 dage.

Illustrator Hu Yu forklarede, hvordan alle skoler og alle arbejdspladser var åbne, hvordan alle bar masker, og hvordan alle holdt social afstand.

Gik Hu Yu på restaurant, sørgede hun altid for at rense både stol og bord, før hun satte sig.

»Situationen her er stabil, og derfor arbejder vi med at sende hjælp til andre lande, så de kan komme gennem krisen,« fortalte hun – og var også den situation hun viste i sin tegning – en nation i sikkerhed, der sendte hjælp ud.

Tegninger:
Doriano Strologo
, Italien
Ankitha Kini, Indien
Neeske Alexander, Sydafrika
Bernardo França, Brasilien
Mahnaz Yazdani, Iran
Helena Bonastre, Spanien
Anna Šagadin, Kroatien
Chuan Ming Ong, Holland
Hu Yu, Taiwan

Tekst Mikkel Vuorela

Redaktør Mikkel Vuorela
Idé og kuratering Jesse Jacob
Digital produktion Jon Jørgensen og Rasmus Raun Westh

9. juni 2020
Dagbladet Information

Anbefalinger

  • Jane Jensen
  • Anna von Sperling
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bjørn Pedersen
  • Carsten Munk
Jane Jensen, Anna von Sperling, Peter Beck-Lauritzen, Bjørn Pedersen og Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu