Det er kortsynet, når statsministeren i Europaudvalget sagde, at vi ikke skal være med for Europas skyld, men for Danmarks og danskernes skyld. Der er kun en vej frem, og det er sammenhold. Tæt og oprigtigt
Der skal tales pænt til og med tyrkerne, derfor skal der findes politiske løsninger, og derfor skal optagelsesforhandlingerne også presse Tyrkiet til respekt for menneskerettighederne. Men vi skal ikke fedte for dem med gradbøjning af retsprincipper
Den første og største danske udfordring for det danske formandskab er muligheden for, at Venstre vil spille sammen med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance, når de tre partier lægger EU-skeptiske snubletråde ud
Det er helt afgørende, at EU-debatten i Danmark eller andre steder ikke igen kommer til at handle om processer, men om at hjælpe til krisens løsning, så meget det nu er muligt fra den selvvalgte sidelinje
Da Den Røde Hær knuste det tjekkoslovakiske forår i august 1968, satte to unge journalistelever sig ind i en bil og kørte mod grænsen. »Journalister har ingen adgang til Tjekkoslovakiet,« sagde grænsevagten. Så rankede hun ryggen og vinkede os igennem: »Gør jeres arbejde. Dem i den grønne bil bagved til højre er russerne. Kør pænt«
EU-landene kan ikke overbevise sig selv om, at de har fælles mål, og i en knivskarp analyse forklarer den danske europæer Erik Holm, hvorfor det derfor går så galt med unionen
For nogle Venstre-folk må det have været ganske grænseoverskridende at give en pris til medproducenten for den nøgne kvindekrop med Koran-vers. Men de stod op og klappede
Tro ikke, at den nye traktat og danskernes folkeafstemning forsvinder af sig selv, hvis de franske vælgere stemmer nej. Kun hvis Frankrig selv skulle kræve genforhandling, er der grundlag for at aflyse folkeafstemningerne i andre EU-lande
Mens Europa drøftede, om holocaust-benægtelse skal ind som en forbrydelse i straffeloven, blev en af Danmarks tidligste holocaust-benægtere, Erik Haaest, begunstiget med 100.000 fra Kunstrådets litteraturudvalg til sine nazi-sympatiserende skriverier. Er det tidsånden eller ændringen i regeringens smagsdommer-politik, der gjorde udslaget i den absurde kulturstøtte?
Intimidering er den metode, som autoritære systemer bruger for at lukke munden på kritikere, når de ikke vil være bekendt at forbyde kritikken ved lov. Den metode bruger statsministeren
