Poul Smidt

Artikler
  • Anmeldelse
    8. oktober 2011

    Den særlige udsendings helt særlige beretning

    I et pår var den grønne politiker Tom Koenigs FN's særlige udsending i Afghanistan. I sin bog om landet giver han et sjældent indblik krigens rytme og absurditet
  • Leder
    30. september 2011

    Tysklands interesser — og Europa

    Alt for mange har alt for længe løjet om alt for store beløb til, at man kan regne med, at krisen er ovre. Den kan stadig komme igen, men kendsgerningen er, at den tyske forbundsdag har bidraget med en beslutning, der skaber lettelse
  • Analyse
    25. august 2011

    Fogh var en heldig kartoffel

    Danmarks kommende statsminister skal næppe gøre sig håb om få succes som formand for EU. Danmark sidder nemlig uden for døren på de vigtigste områder
  • Analyse
    23. juli 2011

    Serbisk nøgle i døren til EU

    Beograd tror med rette på status som EU-kandidat om få måneder
  • Analyse
    21. juli 2011

    Luften siver ud af grænseballaden

    Uden konkrete klager fra transport-erhverv eller rejsende har EU-Kommissionen ikke materiale til en juridisk sag mod Danmark
  • Leder
    1. juli 2011

    Danmarks nye EU-politik

    Det er VK-regeringens opfattelse, at der skal skubbes flere landbrugspenge mod vækst og beskæftigelse. Heri gør man ikke fejl
  • Leder
    30. juni 2011

    Sidste akt i Athen

    Uanset udfaldet skal EU’s 27 medlemslande lære meget af forløbet. Grækenland har haft kurs mod afgrunden, siden landet blev medlem af EU i 1980
  • Leder
    27. juni 2011

    En uge i Europa

    Den Europæiske Unioner gået ind i en af de mest afgørende uger i fællesskabets nyere historie. Grækenland kan kollapse. Ingen kan i dag overskue, hvad det trækker med sig af skade på fællesmønten euro, EU og det fremtidige europæiske samarbejde. Det græske parlament har kun få dage til at vedtage den dramatiske krisepakke, som ikke er holdbar uden et bredt politisk flertal til at bære den igennem
  • Leder
    20. juni 2011

    Den relevante union

    Det kan til tider være klogt at dække sig bag andre, hvis man vil sige eller skrive noget kritisk i debatten om Europa. Så vi tager straks fat i lørdagens ledende artikel i Financial Times: »Besøg Bruxelles en uges tid, så har du hænderne fulde af taler, briefing-papirer og udskrifter af debatter, som synger den samme begrædelige sang: Den Europæiske Union må få orden i sit hus, ellers er unionen uundgåeligt på vej til at blive irrelevant i global sammenhæng

Sider

  1. Kronik
    18. juli 2007

    Ny samg for Holocaust-benægtelse

    Mens Europa drøftede, om holocaust-benægtelse skal ind som en forbrydelse i straffeloven, blev en af Danmarks tidligste holocaust-benægtere, Erik Haaest, begunstiget med 100.000 fra Kunstrådets litteraturudvalg til sine nazi-sympatiserende skriverier. Er det tidsånden eller ændringen i regeringens smagsdommer-politik, der gjorde udslaget i den absurde kulturstøtte?
    Mens Europa drøftede, om holocaust-benægtelse skal ind som en forbrydelse i straffeloven, blev en af Danmarks tidligste holocaust-benægtere, Erik Haaest, begunstiget med 100.000 fra Kunstrådets litteraturudvalg til sine nazi-sympatiserende skriverier. Er det tidsånden eller ændringen i regeringens smagsdommer-politik, der gjorde udslaget i den absurde kulturstøtte?
  2. 26. april 2001

    Kritik af EU

    EU-landene kan ikke overbevise sig selv om, at de har fælles mål, og i en knivskarp analyse forklarer den danske europæer Erik Holm, hvorfor det derfor går så galt med unionen
  3. 5. juni 2010

    Journalistikkens harmonika

    En tømrersøn fra Thisted er blevet et solidt, men kontroversielt brand i danske medier
  4. 13. juni 2008

    Intimideringen

    Intimidering er den metode, som autoritære systemer bruger for at lukke munden på kritikere, når de ikke vil være bekendt at forbyde kritikken ved lov. Den metode bruger statsministeren
  5. Kommentar
    3. december 2014

    Folkepartistens filosofiske fjendebilleder

    Morten Messerschmidt lyver åbenhjertigt i sit angreb på menneskerettighederne og internationalt samarbejde. Han angriber danske dommere for at følge dansk lov og bortdømmer Menneskerettigheds-domstolen i Strasbourg uden bevisførelse
  6. 9. august 2008

    Hvad nu hvis 'dem' bare forlader os?

    Dem og os. Den er der hele tiden, selv om ingen rigtigt ved, hvem der er dem, og hvem, der er os. Nogle af os, som ikke kan finde ud af hvem, der er dem, og hvem, der er os, er udnævnt til naivister
  7. Kommentar
    23. september 2010

    Kun magthavere jagter de kritiske journalister

    TV-udsendelser om 'de røde lejesvende' hviler på historisk falsum
  8. Baggrund
    13. august 2016

    Den nationale embedsmand

    Viggo Kampmann var ikke bare dansk statsminister og manden bag reformer som folkepensionen og udviklingsbistanden; han grundlagde også den moderne velfærdststats embedsmand. Hans store og til tider kontroversielle ambitioner for embedsmandens indflydelse og rolle blev grundlagt under modstandsarbejdet i besættelsestiden, hvor han så et behov for nationale garanter mod politikerne. Det beskriver Poul Smidt i en stor Kampmann-biografi, der udkommer i næste uge
    To af arkitekterne bag kerneelementer i den moderne velfærdsstat som kulturpolitikken, velfærdspolitikken, folkepensionen og udviklingsbistanden var akademikere, der blev allieret med arbejderne i de socialdemokratiske regeringer. Teologen Julius Bomholt stod for ånden i velfærdsprojektet, mens Kampmann (t.h.) brugte sin store embedsmandserfaringer til at skrue reformerne sammen.