Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Hvis anonymitet er det I beskytter?

Den debat, der har rejst sig i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer af efterretningstjenesten NSAs gennemgribende overvågning, har snævert fokuseret på, hvilke informationer amerikanerne indsamler, og hvordan de gør det. Men i et lidt bredere perspektiv er der tale om et våbenkapløb med flere parter.

Når overvågerne udvider aktiviteterne, opruster modstanderne med stærkere kryptering og øget brug af anonymiseringstjenester som den i medierne meget omtalte Tor. I deres egen selvforståelse tyer overvågningsmodstanderne til sådanne våben for at sikre anonymitet og i sidste ende frihed på nettet. Umiddelbart er der således tale om et nobelt formål, men kampen for frihed er ikke uden omkostninger.

Det har ikke skortet på bekymring over, at vores frihed på nettet er truet. Et eksempel er den svenske netaktivist og forsker Christopher Kullenberg, der her i avisen argumenterede for, at ’det frie internet’ er et efterstræbelsesværdigt ideal, ligesom han mener, at Snowdens afsløringer medfører, at vi nu bliver »endnu bedre til at beskytte os« mod overvågningen.

Synspunktet har løbet som en understrøm gennem debatten og har fået en særlig udløber i de vejledninger til, hvordan man beskytter sin anonymitet og dermed beholder sin frihed, som danske medier har bragt. Vejledningerne er interessante, for det er vel de færreste medier, der kunne finde på at opfordre til anonymitet i den virkelige verden og trykke vejledninger til, hvordan man kan undgå at komme i myndighedernes søgelys f.eks. ved at få falsk personnummer eller pas.

Men på nettet er det anderledes. Internettet betragtes stadig som et særligt område, hvor der gælder en udstrakt frihed, som ikke findes andre steder. Forståelsen har en lang historie, og da frihed som bekendt er godt, har den mange tilhængere. Desværre er det de færreste, der gør sig den ulejlighed at reflektere over, hvad det egentlig vil sige at have frihed på nettet.

Solidariteten mangler

Men det burde man; for alt for ofte ender argumentationen i et ultra-liberalt forsvar for det enkelte individs uindskrænkede ret til privatliv og anonymitet. Det har man f.eks. kunnet se i forbindelse med lukningen af Silk Road, hvor flere debattører har haft svært ved at tage entydigt afstand fra, at hjemmesidens ejer brugte nettets frihed og mulighed for anonymitet til at sælge narkotika til alverdens brugere. Men når man konsekvent gør anonymitet til det enkelte individs rettighed, sætter man solidariteten ud af kraft. Enhver kan være sig selv nok, og kollektivet eller samfundet, har ingen rettigheder. Krav om åbenhed og transparens bliver anset som illegitime, og princippet om, at enhver bør stå til ansvar for egne handlinger, bliver afvist med et skuldertræk.

Denne hævdelse af den enkeltes rettigheder er ikke kun et teoretisk problem. En meget direkte konsekvens er, at der opstår en uhellig alliance mellem frihedens beskyttere og nettets mørke sider. Silk Road er således langt fra det eneste eksempel på, at friheden og anonymiteten udnyttes til kriminelle formål. Der er et enormt marked for køb og salg af kreditkortoplysninger og stjålne identiteter, som en hæler kan købe og bruge efter forgodtbefindende. Børn krænkes, penge flyttes og kriminelle kommunikerer. Det er der ikke noget nyt i, og på den måde adskiller nettet sig ikke fra mange andre steder. Men man kan ikke blot ignorere, at også de kriminelle nyder godt af de teknologier, som sikrer brugernes anonymitet.

Konsekvensen af dette er ikke, at kriminalitet skal være et trylleord, som kan åbne enhver server. I et retssamfund har individet rettigheder. Men disse indbefatter ikke, at man individuelt kan forvalte sin frihed præcis, som man ønsker uden hensyntagen til det kollektiv, man er en del af. Derfor hviler argumentationen for absolut frihed og anonymitet på nettet på et tyndt grundlag.

Og uanset deres ædle motiver bliver fortalerne nødt til at se i øjnene, at kampen for frihed også er en støtte til aktiviteter, som de fleste gerne vil udrydde. Når man argumenterer for sin egen ret til frihed og anonymitet, så rejser sig spørgsmålet om, hvem man egentlig beskytter?

Peter Lauritsen er lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han forsker især i brugen af overvågningsteknologi, men interesserer sig bredt for de konsekvenser den stigende anvendelse af it har for mennesker og samfund. 

Peter Lauritsen blogger fast på Protokol. Følg ham også på Twitter.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Frida Henningsen
  • Egon Maltzon
Frida Henningsen og Egon Maltzon anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Alt for mange regler har haft en uheldig virkning på den personlige moral. Argumenter for dårlig opførsel er, at ingen love er overtrådt; men det handler om opbyggelsen af en integritet, som kan være en personlig målestok for, hvad man vil være bekendt.

Kristoffer Olsen

Og uanset deres ædle motiver bliver fortalerne nødt til at se i øjnene, at kampen for frihed også er en støtte til aktiviteter, som de fleste gerne vil udrydde. Når man argumenterer for sin egen ret til frihed og anonymitet, så rejser sig spørgsmålet om, hvem man egentlig beskytter?
Der er sådan set ikke noget nyt eller originalt i at fremhæve denne sammenhæng. Det er præcis samme logik, som de evindelige, fladpandede kommentarer i stil med "Hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte" abonnerer på.

Det ville faktisk have bidraget væsentligt mere til eksponeringen af et underbelyst standpunkt, om debattøren havde påpeget, at tilhængerne af ubegrænset overvågning går diktaturet og undertrykkelsens ærinde. Et flertal af borgerne i den danske offentlighed er så vant til og trygge ved at betro offentlige myndigheder deres data, at de slet ikke kan forestille sig risikoen for, at den systematiske sammenstilling af data om den enkelte borgers adfærd og tanker fra minut til minut misbruges til at knægte potentielle dissidenter og samfundsrevsere.

Vejledningerne er interessante, for det er vel de færreste medier, der kunne finde på at opfordre til anonymitet i den virkelige verden og trykke vejledninger til, hvordan man kan undgå at komme i myndighedernes søgelys f.eks. ved at få falsk personnummer eller pas.
Dette argument er en konstruktion. I øjeblikket tager de fleste mennesker deres anonymitet for givet under deres færden i det offentlige rum (bortset naturligvis fra, at NSA og danske teleselskaber systematisk opsamler oplysninger om ens færden via mobilmastedata) og det er alene derfor, at der ikke forfattes vejledninger til, hvordan man kan opnå dette. Den dag vi alle fornemmer, at det offentlige rum er under overvågningsmæssigt pres eksempelvis i form af en stigende brug af Google Glass med Facebook-opslag, systematisk opsætning af intelligent CCTV på alle offentlige gader, installering af black box-GPS'er i alle biler under påskud af at ville indføre roadpricing, eyetracking iris-scannere i alle butikker som afløser for loyalitetskortet, rejsekort-standere på alle stationer og fingeraftrykslæsere installeret i alle fodgængertrafiklys/dørtelefoner/hoveddøre/billåse/tjek-indmaskiner i lufthavnen/nummerautomater på posthuse/blodbanker/banker/firmadomiciler, så tør jeg godt love dig for, at der vil blive udgivet vejledninger til borgerne om, hvordan de kan opretholde en vis frihed/anonymitet under denne færden. Tænk blot på, hvordan mange mennesker allerede i dag uden at tænke nærmere over det går meget op i at udveksle oplysninger om, hvor politiet opsætter deres fotofælder og lignende.

Derudover er det vel værd at medtage i betragtningen, at når mange almindelige mennesker allerede oplever, at deres tærskel for retten til et privatliv er overskredet i forhold til den omfattende overvågning af nettet, mens de i mindre grad oplever, at dette er tilfældet i det offentlige rum, skal vel først og fremmes findes ved den forklaring, at ens adfærd på internettet historisk har udsprunget af privatsfæren og været nært beslægtet med tanke-, tale- og informationsfriheden, mens ens adfærd i det offentlige rum historisk altid har været underlagt mere komplekse, sociale hensyn. Eksempelvis er det vel de færreste, der kunne forestille sig at gå ned og handle hos købmanden alene iført undertøj, mens jeg omvendt gætter på, at flertallet af befolkningen vel på et tidspunkt i deres liv har været på nettet i denne tilstand.

Brian Pietersen, Laust Persson, Michael Sørensen, Sabine Behrmann, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard, Morten Pedersen, Espen Bøgh, Henrik Klausen, Michael Madsen, Niels Duus Nielsen, Morten Lind, Sune Olsen, Jens Kofoed, Niels Mosbak og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

En pænere version af "har du intet at skjule så har du intet at frygte". Et hurtigt strejf af narko og børneporno får det hele til at glide let ned.

Jeg er imponeret over at vi ikke skal en tur omkring terror så de mest tungnemme også kommer med. Hvorfor ikke ophæve brevhemmeligheden nu vi er i gang?

Smukt håndværk, men det giver mig stadigvæk kvalme.

Brian Pietersen, Michael Sørensen, Sabine Behrmann, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard, Jørn Sonny Chabert, Henrik Klausen, Michael Madsen, Hans Larsen, Morten Lind, Tom Paamand, Jesper Frimann Ljungberg, Sune Olsen, Jens Kofoed, Anders Feder, Niels Mosbak og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Artiklen tager fat på et interessant emne.

Det er dybest set den samme diskussion, som burde føres ifb. med fotofælder og opsætning af kamera-overvågning, men det ender også i ideologiske skyttegravskrige.
(Venstrefløjen vil have fotofælder, men ikke overvågning i butikscentre, mens højrefløjen bramfrit anvender de samme argumenter, men bytter om på fortegnet.)

Brian Pietersen, Michael Sørensen, Alan Strandbygaard og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

"Men det burde man; for alt for ofte ender argumentationen i et ultra-liberalt forsvar for det enkelte individs uindskrænkede ret til privatliv og anonymitet..."

Well, når posten afleverer et (analogt - såkaldt snail-mail) brev på min adresse, forventer jeg ikke at han har kopieret, endsige læst brevet. Jeg forventer heller ikke at PET eller lignende konsorter har gjort det.
Jeg forventer heller ikke at kuverten er affotograferet, som man gør i USA.
Det tror jeg heller ikke lektor Peter Lauritsen gør.

Måske denne belæste mand, der forsker i overvågningsteknologi kan redegøre for forskellen - nej, vel...

Brian Pietersen, Michael Sørensen, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard, Espen Bøgh, Karsten Aaen, Henrik Klausen, Niels Duus Nielsen, Morten Lind, Sune Olsen, Jens Kofoed, Claus Jensen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

PL leverer en tynd kop te. Det er svært at nævne et teknologis fremskridt uden at der har været fare for misbrug af kriminelle og endnu værre typer.

Vi er nødt til at forholde os til, hvem der skal have adgang til, hvilke oplysninger - er det rimeligt at en skattesag havner på forsiden af en avis lige før et valg? Er det rimeligt at vores søgninger på nettet bliver brugt til at oversvømme os med reklamer? Er det rimeligt at politi og efterretningstjenester kan samle alle de oplysninger om os de vil uden nogen form for kontrol og debat? Disse og mange flere spørgsmål er vi nødt til at forholde os til.

Med hensyn til de kriminelle og de moralsk fordærvede - de har altid været her og de vil altid være her. Spørgsmålet er, hvor langt vi er villige til at gå i vores kamp i mod dem? Er vi villige til at indskrænke friheden til et punkt, hvor det ikke er muligt at begå noget kriminelt?

Brian Pietersen, Michael Sørensen, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Jens Kofoed og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

,når man konsekvent gør anonymitet til det enkelte individs rettighed, sætter man solidariteten ud af kraft. Enhver kan være sig selv nok, og kollektivet eller samfundet, har ingen rettigheder. Krav om åbenhed og transparens bliver anset som illegitime, og princippet om, at enhver bør stå til ansvar for egne handlinger, bliver afvist med et skuldertræk.

Peter Lauritzen har enten ikke forstået forskellen mellem anonymitet og privatlivets fred, eller ser sin egen fordel i at blande de to sammen.

Han ombytter også fortegnene, for det Snowden påpeger, og det Internetanonymiteten skal beskytte mod, er netop den anonyme, hemmelige, ansigtsløse, allestedsnærværende statsmagt, der anser krav om åbenhed og transparens over for borgerne som illegitime og farlige.

Kravet om anonymitet rejses af borgerne som selvforsvar mod en patologisk, kriminel, asocial statsmagt, ikke fordi borgerne er patologiske, kriminelle eller asociale.

Brian Pietersen, Michael Sørensen, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard, Espen Bøgh, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Jesper Frimann Ljungberg, Jens Kofoed og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

For en gang skyld en reflekteret kommentar omring anonymitet på nettet og straks bliver fronterne trukket op.

Er faktisk enig med ham.. ligesom man idag med en dommerkendelse kan overvåge post, telefoner etc. så skal man også kunne, i relevante tilfælde, overvåge digitalkommunikation. Hvis det pludselige bliver et krav at man er 100% anonym ligemeget hvad, så en politet selv med en dommerkendelse ikke har adgang til det, så sig velkommen til organiseret kriminalitet (som jeg anser som et lang større problem end terror og børneporno)

At gå ind for at Politiet, og PET, men den rette kendelse i hånden kan overvåge digital trafik er ikke det samme som at man bifalder at USA (og tydeligevis også lande i EU) overvåger AL trafik, og logger der.

Jens Hansen

Du tager fejl. Logningsbekendtgørelsen gør myndighederne i stand til at overvåge din kommunikation, både på internettet og telefonnettet, således at man ved hvem du har talt med og hvor du befandt dig da du talte med moster Karen i Nr. Snede.
Der er ingen her, der overhovedet har talt for at politiet ikke skulle kunne få en kendelse til aflytning, fra en dommer - såfremt de har en særlig begrundet mistanke om at der e r foregået noget kriminelt, som du har været involveret i.
Men at man på forhånd, uden at der er foretaget noget kriminelt, har adgang til nogen som helst oplysninger om, med hvem og hvor du har kommunikeret, er simpelthen en krænkelse af privatlivets fred - det kommer simpelthen ikke myndighederne ved.

Michael Madsen, Brian Pietersen, Michael Sørensen, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Christian Harder, Jesper Frimann Ljungberg og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Problemet med overvågning er, at det er en lort, man ikke behøver at træde rundt i for at vide hvad er.

Ingen nævner (eller også tør de ikke tænke tanken), at anonymiteten hos de der overvåger naturligvis også kan ophæves. Navne og adresser samt personfølsomme oplysninger på ansatte hvis virke har at gøre med kontrol og overvågning, hvad enten man er ansat af PET, NSA eller anden virksomhed med tilknytning hertil, vil spredes relativt nemt. Herefter er det kun fantasien der sætter grænser. Og de er oftest meget vide hos den paranoide. "statsautoriseret" eller ej. :-)

"Når man argumenterer for sin egen ret til frihed og anonymitet, så rejser sig spørgsmålet om, hvem man egentlig beskytter?"

Som udgangspunkt vil de fleste jo nok bare beskytte sig selv og muligvis deres nærmeste i erkendelse af, at det kan man ikke gå ud fra, at andre gør for en.
Og da slet ikke anonyme entiteter gemt væk fra offentlighedens indsigt.

@Niels

Nu er jeg ikke fan af logningsbekendtgørelsen.. Men jeg er fan af muligheden for at de rette myndigheder under der rette omstændigheder kan lytte med.

Men er træt af at få den holdning skudt i skoen..

Jesper Frimann Ljungberg

@Jens Hansen

Det er der jo heller ikke nogen der siger, at Politiet ikke skal kunne. Politiet skal også kunne læse din post, med den rette dommerkendelse. Men fordi de skal have muligheden for dette, betyder det jo ikke at Post Danmark skal registrere alle de breve du sender og modtager, og i hjemlighed åbne og læse alle dine breve.
Det der jo det, der sker...

// Jesper

Michael Madsen, Brian Pietersen, Sabine Behrmann, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Kristoffer Olsen og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Retssikkerhed og firmahemmeligheder, samt anderledes tænkende, HBT m.fl. Alle data der kan udnyttes, som ikke indbefatter lyssky aktivitet. Det kan endda bruges til at undergrave demokratiet i et uhørt omfang, i de forkerte hænder.

Læs mere:

http://www.theguardian.com/law/2013/oct/13/gchq-surveillance-right-chall...

Finn Årup Nielsen

"Vejledningerne er interessante, for det er vel de færreste medier, der kunne finde på at opfordre til anonymitet i den virkelige verden og trykke vejledninger til, hvordan man kan undgå at komme i myndighedernes søgelys f.eks. ved at få falsk personnummer eller pas."

Øh... Hvis vi nu tager det første del af sætningen "der kunne finde på at opfordre til anonymitet i den virkelige verden": Anonyme kilder er velkendt i medieverdenen og kildebeskyttelse i paragraf 172 i Retsplejeloven beskytter journalist og redaktører mod at skulle afanonymisere kilden. Man må vil regne med at når man følger opfodringen "Tip Ekstra Bladet - Ved du noget? - Har du en god historie? - Send os et tip!" at vil EB være villige til bevare kildebeskyttelsen.

Steffen Gliese, Alan Strandbygaard, Niels Mosbak og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

I øvrigt totalt usmageligt at sammenligne anonym kommunikation (en menneskerettighed) med "falsk personnummer eller pas" (en ulovlighed). Det lyder som en tankegang der er taget ud af Statis drejebog - "skammer du dig ikke over at skjule dig for myndighedernes årvågne øje?"

Steffen Gliese, Alan Strandbygaard, Niels Mosbak og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det vi mangler i vores vestlige samfund er nogle bindende etiske og moralske principper. Dem har vi haft, men de var knyttet til religion og blev misrøgtet at kirken og det endte med at i dag ingen længere føler sig bundet af dem.

Love er en ringe erstatning for etik og moral.

Henrik Darlie, Alan Strandbygaard og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

@Filo,
Det er faktisk en super god vinkel du har der.

Vi er holdt op med at gøre det som er etisk og moralsk rigtigt. I stedet gør vi det som er lovligt. Det kræver tilgengæld at der er nogen, som overvåger om vi overholder loven.

Det er en interessant anklage imod det samfund som vi har opbygget over det seneste årti. Det virker som om den ene hestehyv skal holde øje med den anden hestetyv.

Er der nogen, som har overvejet om det er en snedig måde at opbygge et samfund på.

Steffen Gliese, Alan Strandbygaard og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Nu havde det være rart om PL blot havde samlet tankerne lidt inden han satte sig og skrev indlægget ovenfor, og samtidig havde sat sig lidt mere ind i emnet.

Fremhævelsen af "Silk Road" er det rene vrøvl fra ende til anden, og har overhovedet intet med retten til privatliv at gøre, men derimod med eller rettere imod retten til kriminalitet i anonymitetens navn.
At stille det op som om befolkningen i almindelig vil forsvare forbrydelser i anonymitetens hellige navn, er i mine øjne komplet vanvid.

Vi kan også lige tage den med sikkerhedsselen "en gang til"; forleden blev en bilist smidt ud af bilen og reddede livet derved" skal vi så igen have diskussionen om det emne.
- I mellemtiden har titusinder reddet livet med sikkerhedsselen!

Projektet er ikke et udtryk for "anonymitet" men et udtryk for privatliv i forhold til NSAs overvågning, som i grunden slet ikke burde afstedkomme det store problem i forhold til det NSA selv siger, "at det sker for at beskytte os mod terror".
Problemet er bare, at dataopsamlingen og bevaringen, hvor vi alle bliver en "sag" intet har med NSAs udsagn at gøre, idet vi så alle sammen ville være at betragte som terrorister, eller i hvert fald potentielle terrorister, som det er nødvendigt at have en sag på.

Meget dataopsamling fra NSAs side sker jo netop via de sociale medier og deres tjenester; "læg en kopi af til mobils telefon- kontaktbog med alle de navne og adresser, e-mail adresser m.m. så de kan se hvem der er i kontakt med hvem i realtime"!
Det er altså mio. af borgere man har en sag på via dette, - men der er ikke en mio. terrorister iblandt disse data men nogle få.
NSA oplyser selv i de siden 2007 har opdaget ca. 300 tilfælde som havde med terror at gøre, hvilket er en forsvindende lille andel.

Retten til privatliv er krænket, når alle gøres til en sag i et statsligt register, for staten kan overvåge sine borgeres handlinger sociale bekendtskaber i realtime, og vel og mærke uden egentlig begrundelse.

Den ovenfor beskrevne overvågning der foregår fra NSAs side har intet med terrorbekæmpelse at gøre, men derimod helt andre formål på sigt, og som minder uhyggeligt om Orwells 1984, hvor Orwell dog syntes at være hægtet helt af vognen.

Tiden der bruges på at danne disse registre over os alle sammen, og sandelig også dårlig, - ja elendig terrorbekæmpelse fra NSAs side.

Vist siger NSA selv, at de kun tager 1,6 % af alle data dagligt, af de 18 Petabytes data der flyder gennem netværket, og det er en mulig sandhed, - men der mangler noget?
Hovedparten af de data der dagligt flyder gennem netværket er streaming af film og musik(ca. 70 %) i en eller anden form, og som NSA uden tvivl let kan frafiltrere.
Dertil kommer anden helt uvedkommende trafik som også kan frafiltreres, - så regnestykket er pludselig et helt andet end det som NSA giver udtryk for.

- Det er i øvrigt ikke anonymitet befolkningen ønsker, men derimod retten til privatliv ganske som flypassagerer der lander og skal igennem tolden.
- Vi kigger på dem alle sammen, og vurderer hvem der er grund til at tage en samtale med, resten går uforstyrret videre med deres privatliv i behold.
De udvalgte derimod har enten noget at skjule eller fortolde, og i sidste tilfælde ender det med en konfiskering og en bøde.
- Dem der blot gik igennem, og dem der fik en bøde blev ikke afkrævet noget om deres venner, bekendtes adresser osv. og heller ikke gjort til en sag i et statsligt register til brug i realtime.

Så var der én enkelt hist og her, som det var nødvendigt at kigge lidt nærmere på enten med en dommerkendelse eller andet,- og det vil ingen kunne rynke brynene af i terrorbekæmpelsen øjemed, - tværtimod!

Når man så dertil tilføjer, at efterretningstjenesterne selv har stået i spidsen for tvivlsomme organisationer for overhovedet at holde liv i dem, er tallene måske endnu lavere, da det er med til at eskalere tingene. Selv i Danmark er man begyndt at sætte fælder for folk, så de købe våben m.m. Derefter knalder man dem præventivt for hypotetiske terrorangreb. Så jeg er ikke sikker på de 300 er retvisende, hvoraf de 3 var af muslimske fundamentalister i øvrigt.

http://zeenews.india.com/news/net-news/cyber-security-threats-on-rise-pv...

http://zeenews.india.com/news/net-news/brazil-to-shield-official-e-mails...

Alan Strandbygaard

Det har intet at gøre med at ville beskytte anarki og ødelæggelse. Men spørgsmålet er nok snarere hvad vi opfatter som ødelæggende. Er det ikke?

Internettet var et middel for både fri tale, men også fri udveksling af information og software. Den var en buffer der sikrede at de store selskaber ikke fik dominans.
Vi havde store håb og forventninger til internettet, men det er blevet ødelagt af økonomiske og magtinteresser. Argumentet er at det er for vores egen skyld og til vores egen sikkerhed. Sandheden er at det udelukkende kommer kapitalen til gode, og ingen andre. Jeg gruer for den udvikling vi oplever. Jeg er ganske sikker på at vi får tilstande som i George Orwells roman. En meget stor grå masse af totalt overvågede og kontrollerede individer, og en diminutiv elite der sidder på magten. For demokratiet forsvinder også samtidig med, sikkert og roligt.

Det er ikke så enkelt som det syner. Men det er nemt at løfte moralens pegefinger, og fremhæve det bestående system med dets ignorante kræfter, der ikke efterlader fritænkere og nye kræfter at få fodfæste.

Det vi ikke bryder os om er alt det store, dominans og monopoler, og den deraf følgende totale underkastelse. Og det er faktisk det internettet og digitaliseringen er ved at udvikle sig til at stå for.

Jeg kan vrøvle endnu videre om filmen Terminator, hvor et softwarefirma laver en fejl, og menneskeracen bliver næsten udryddet af sin frembringelse. Symbolsk, eller bliver det en dag Nemesis?

Så længe man forsøger at fjerne margenen af frihed til at tjene penge, består kampen jo mod de store selskaber der kvæler de små. Og når individets frihed bliver blandet ind i dette, så er det ikke længere kun et spørgsmål 'om at bekæmpe terror for din egen sikkerheds skyld'.

fantastisk læsestof,.. hvis overvågnings-samfundet udvikler sig med samme hast vil vi i de næste par år blive påkrævet af myndighederne at gå nøgen,. i har vel ikke noget at skjule?

Steffen Gliese

Det begyndte jo med, at alle de forsikringer, politikerne udstak i forbindelse med udbygningen af cpr-registret, blev afskaffet igen! Det væsentligste af disse var samkøring af registre, som man svor på aldrig ville blive indført.
Der er for megen vægt på de helt forkerte spørgsmål i samfundet og for få på de rigtige, og vildveje som myndighedernes overvågning af borgerne, der i stedet burde være borgernes overvågning af myndighederne, er kun med til at føre samfundet og værdierne i fejl retning.

Sabine Behrmann

Jeg håber, at Peter Lauritsen også går ind for åbne skattelister.

Hvordan kan man være lektor når man våser så meget ?

Nils Bundgaard

Denne debat er et udtryk for en af de dybt liggende problemstillinger, nemlig hvordan man tilgodeser såvel individets frihed til kreativitet såvel som fællesskabets frihed til at vedtage love og regler for fælles opførsel. Det der derfor en meget relevant problemstilling som Peter Lauritsen rejser, der fortjener en seriøs debat.

I mine øjne ender total frihed og total anonymitet i sine ekstreme former i en total ansvarsfraskrivelse overfor alle andre, som individet lever sammen med, og nødvendigvis må leve sammen med. Det sociale liv er en nødvendig del af livet for alle mennesker, og derfor udvikles fællesskaber og samfund gennem at etablere regler og love alle i fællesskabet skal overholde. Men vi oplever hele tiden gennem historien at disse regler og love bliver drejet til at tjene en magtelite alene. Så den totale statsmagt fejler også og mister over tid sin kraft fordi individet ikke tillades at udfolde sig.

Vi kan ikke undvære hverken individets frihed eller fælles regler i samfundet. Svaret må findes i at styrke begge dele på en gang og sikre mekanismer til at afbalancere begge dele. I debatten i denne tråd betyder det at vi skal styrke såvel individets kontrol over den information, der indsamles om vedkommende, som samfundets muligheder for at følge med i hvad individerne foretager sig. Mekanismerne til at afbalancere det må være mulighederne for gennem et reelt og aktivt demokrati at kontrollere hvad de indsamlede informationer anvendes til på fællesskabets vegne, og individet ret til at se den info, fællesskabet har om individet, og individets ret til at slette information under betingelse af at individet ikke har brudt de sociale kontrakter sat op om hvad der er kriminelt og samfundsskadeligt. Hvad der er kriminelt og samfundsskadeligt skal igen være afgjort gennem et reelt og aktivt demokrati.

Vi ser rundt om i alle lande over hele kloden forskellige forsøg på at realisere en balance. Det vipper både til den ene og den anden side. I mine øjne viser historiens gang at vi kan ikke undvære individets frihed. Det er utroligt vigtigt at individet gives rum for at være kreativ i at møde verdens udfordringer. Det er en meget væsentlig og produktiv egenskab ved mennesker. De samfund, der ikke formår at give dette rum mister kraft i forhold til dem, der formår det.

Men det er ligeså klart at det samme rum kan anvendes til kriminalitet og samfundsskadelig virksomhed. Hvis der ikke sættes grænser her, eroderer samfundet også. Så spørgsmålet om hvor dan det det reelle og aktive demokrati sikres er kernespørgsmålet. I denne kontekst finder jeg at Snowdon gjorde ret i sin aktion, eftersom NSA skjulte sit Prism projekt reelle karakter for den demokratiske kontrol. Den anden vej rundt har jeg ikke noget problem med at min mail og internetfærden bliver registreret, når det også kan føre til at terrorrister stoppes i deres forehavende. Der hvor jeg har problemet er at jeg ikke selv ved, hvad der samles om mig, og ikke har kontrol over den information, sålænge jeg har en ren straffeattest.

Michael Sørensen

Vi skal også huske på, at uindskrænket overvågning også implicit indeholder kæmpe politisk magt og indflydelse. Eksemplet er selvfølgelig j. Edgar Hoover og datidens FBI, der havde oplysninger om private forhold om toppolitikere. Hvis Monica Levinsky sagen foregik idag ville der være massivt grundlag for afpresning af USA's præsident. Og af hvem? Dem der har adgang til oplysningerne og karakteren af en sådan afpresning vil selvfølgelig være bestemt af deres politiske overbevisning. Totalskævvridningen af demokratiet er i gang og derfor er ovenstående artikel også, i bedste fald, en gang naiv sludder.

Jesper Frimann Ljungberg og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Nils Bundgaard

@ Michael S.
Tænkte nok nogle vil opfatte det naivt. Men hvor er din løsning?

Tænk at kalde det naivt at sige at løsningen ligger i at udvikle et reelt og aktivt demokrati, hvor mulighederne er til stede for at forskellige meninger og holdninger hele tiden kan udfoldes og magtmonopoler baseret på information udfordres og modvirkes gennem uhindret adgang til information for alle. At det skal gælder at alle har adgang til og midler til at udfolde, broadcaste og debattere information.
Kom igen Michael S.