Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Danmark har brug for en overvågningskommission

Foto: Stig Stasig

I Danmark har vi ingen overvågningskommission eller råd, der sætter fokus på den stigende overvågning. Det burde vi, for overvågningen af borgerne er efterhånden mere reglen end undtagelsen, mener lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, Peter Lauritsen

I modsætning til andre lande har Danmark ikke en kommissær eller et råd, som sætter kritisk fokus på den stigende overvågning og de udfordringer, som den stiller os overfor. I stedet indfører vi ubekymret stadig mere overvågning uden en ordentlig offentlig debat og uden viden om, hvad overvågningen gør ved os, og hvad den kan gøre for os.

Dette er bekymrende, for i dag er overvågning mere reglen end undtagelsen. Kameraer filmer vores færden gennem byen. Logningsbekendtgørelsen sikrer, at teleudbyderne gemmer information om vores telefonopkald, mailkorrespondance og internetbrug. Forældre bruger apps til at se, om børnene bevæger sig ind på forbudte områder. Facebook har detaljerede oplysninger om os alle sammen. Supermarkedskæden bruger kundekort til at registrere vores indkøb. Og vi er udstyret med et personnummer, som er nøglen til de databaser, som sundhedsvæsen, skattevæsen og alle mulige andre væsener fylder med personlige og følsomme informationer.

Men overvågningen rækker videre. Efterhånden som it bygges ind i de apparater, vi bærer på os og omgiver os med, stiger muligheden for overvågning. Ved brug af it afsætter vi spor, som andre kan samle op og anvende til at få viden om os. It er et godt og nødvendigt redskab, men det er også en overvågningsteknologi.

Information flyder

Overvågningsteknologi giver i nogle tilfælde mulighed for, at vi kan udvikle bedre services og drage bedre omsorg for hinanden. Bortløbne børn og demente medborgere kan hurtigere hentes hjem. Politiet bruger overvågning, når de opklarer forbrydelser. Behandlingen på sygehusene er mere effektiv. Og store databaser sørger for, at den enkelte borger betaler det, han er forpligtet til, og får de ydelser, han er berettiget til.

Men enhver indsamling og opbevaring af information indebærer en risiko for, at denne information flyder steder hen, hvor den ikke har noget at gøre. CPR-numre ligger pludselig på nettet, opdateringerne på Facebook læses af arbejdsgiveren, private filmklip ryger på Youtube, og patientjournaler kan læses at et stort antal mennesker.

Således medvirker overvågningen til, at det, der tidligere var privat og personligt bliver gjort offentligt og tilgængeligt. Ligeledes har overvågningens formål det med at forskubbe sig. Boligforeninger opsætter overvågning for at skabe tryghed og bekæmpe alvorlig kriminalitet, men ender alligevel med at overvåge beboernes affaldssortering. Logningsbekendtgørelsen blev indført for at sikre os mod terrorisme, men skal ifølge nogle politikere nu bruges til at fange hackere. Og videoovervågning i butikker bruges ikke kun til at fange butikstyve, men også til at sikre, at de ansatte udfører deres arbejde efter forskrifterne.

Samtidig ændrer overvågningsteknologierne fundamentalt den måde, vi har indrettet os med hinanden på. Vi kan ikke få en sundhedsforsikring på vores glatte ansigt, men skal give forsikringsselskabet adgang til vores sundhedsoplysninger, og  banken kigger i vores økonomiske historie, når vi skal have et lån. Det er med andre ord registreringerne om os, der afgør, om vi kan betragtes som pålidelige og troværdige personer. Ligeledes ser det ud til, at vi risikerer at miste noget af den tillid mellem borgere og myndigheder, som ellers har kendetegnet det danske velfærdssamfund.

Det er således tilliden kommunerne sætter på spil, når de sender kontrolgrupper ud til svage medborgere og opfordrer til, at vi angiver hinanden ved mistanke om snyd. Endelig kan man tro, at den eksponering, som overvågningsteknologien udsætter os for, fører til, at vi ændrer adfærd. Når vi færdes i det offentlige rum, skal vi tage højde for, at vi kan blive filmet ved enhver lejlighed. Og det går ikke længere at komme med en hvid løgn, når vores ægtefælle eller arbejdsgiver spørger, hvor vi har været, for mobiltelefonen har sandheden.

Gode og dårlige sider

Overvågning kan have både gode og dårlige sider. Men hvis vi skal udnytte overvågningsteknologiernes potentiale og undgå faldgruberne, kræver det viden og en nuanceret debat. Og der er vi ikke endnu. Tværtimod baserer overvågningsdebatten sig på forudindtagede holdninger, og vi er enten for eller i mod overvågning som sådan, selv om det dybest set ikke giver mening.

Problemet findes også i andre lande, men nogle steder har man i det mindste forsøgt at give debatten et bedre udgangspunkt. I Sverige har BRA, som er pendanten til Det Kriminalpræventive råd, udført flere evalueringer af bl.a. videoovervågning i svenske byer. I Belgien har man en privacy commission, og i Canada findes der en privacy commissioner, som bl.a. har til opgave at skabe opmærksomhed om overvågning og privatliv samt udføre og støtte forskning. Det sidste har bl.a. ført til rapporter om overvågning af børn, overvågning i sundhedsvæsenet samt privatliv og sociale medier.

Anderledes er det i Danmark. Vi har et IT-sikkerhedsråd, som fører en noget tilbagetrukket tilværelse. Vi har et kriminalpræventivt råd, som indimellem beskæftiger sig med overvågning, men da kun i snæver tilknytning til kriminalitetsbekæmpelse. Og vi har et Datatilsyn, som skal sikre, at persondataloven bliver overholdt, men som er håbløst underbemandet, og som ikke ser sig selv som initiativtager til videnskabelse og debat. Endelig havde vi tidligere Teknologirådet, der anvendte sofistikerede metoder til teknologivurdering, som inkluderede både borger- og ekspertpaneler. Men rådet beskæftigede sig med meget andet end overvågning og blev, uvist af hvilke årsager, nedlagt ved regeringsskiftet for et par år siden.

Derfor står vi i dag i en situation, hvor det er mere eller mindre tilfældigt, om brugen af en overvågningsteknologi bliver evalueret. Og uden et organ eller en organisation, som tager det på sig at skabe kvalificeret viden om overvågningens mange facetter. Resultatet er derefter: Vi investerer gladeligt i overvågning, men vi aner ikke, hvad den gør ved os, eller hvad den kan gøre for os.

Peter Lauritsen er lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han forsker især i brugen af overvågningsteknologi, men interesserer sig bredt for de konsekvenser den stigende anvendelse af it har for mennesker og samfund. 

Peter Lauritsen blogger fast på Protokol.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Jakob Clemen
  • John Foley
  • Hugo Barlach
  • Lise Lotte Rahbek
  • Søren 2 Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Anders Feder
Jakob Clemen, John Foley, Hugo Barlach, Lise Lotte Rahbek, Søren 2 Jensen, Thomas Tanghus og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du har ret, der savnes både viden og en nuanceret debat, og efter min mening også en overordnet national strategi, der bl.a. forholder sig til de meget væsentlige spørgsmål du stiller i din artikel.
Danmark er desværre et de meget få lande, der endnu ikke har formuleret og udarbejdet en IT- og Cybersikkerhedsstrategi, selvom f.eks. EU i sin nye Cyber-security Strategy netop henstiller til, at de medlemslande der ikke har gjort det, trækker i arbejdstøjet.
Forsvarsministeriet/Forsvarets Efterretningstjeneste (der arbejder tæt
sammen med PET og NITEC) forekommer ikke som værende at være det rette forum for udarbejdelsen af en sådan strategi, selvom regeringen har udpeget dem
til at være Danmarks Nationale IT-sikkerhedsmyndighed(sic). Det ville være som at "sætte ræven til at vogte gæs" ;-).
En national overordnet strategi, hvor også overvågningsaspektet inddrages, bør udarbejdes som et "joint-venture" mellem relevante offentlige og private aktører, der passende kunne udarbejdes i et uafhængigt Råd i stil med det, som Holland allerede
har gjort.
Foreslår, læserning af min kronik: "Cybersikkerheden i Danmark for
ringe= De tre abers princip" på www.krigsvidenskab.dk
Mvh
John