Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Derfor er metadata vigtigt

Den første NSA-historie, der blev offentliggjort i den engelske avis The Guardian, handlede om NSA’s indsamling af data fra det amerikanske teleselskab Verizon. Men den data NSA indsamlede om de mange millioner Verizon-kunder var ikke optagelser af de faktiske telefonopkald, men derimod såkaldt metadata, som f.eks., hvem ringede til hvem, hvorfra og hvornår. Foto: Scanpix

Den første NSA-historie, der blev offentliggjort i den engelske avis The Guardian, handlede om NSA’s indsamling af data fra det amerikanske teleselskab Verizon. Men den data NSA indsamlede om de mange millioner Verizon-kunder var ikke optagelser af de faktiske telefonopkald, men derimod såkaldt metadata, som f.eks., hvem ringede til hvem, hvorfra og hvornår.

De amerikanske myndigheder hævdede, at de ikke brød loven om privatlivets fred, da den data, de hentede, ikke var faktiske telefonopkald, men derimod metadata. 

Metadata er såkaldt 'data om data'. På internettet er metadata i et overvågningsperspektiv f.eks. data, der kan fortælle, hvem der har sendt email til hvem, hvornår de bruger bestemte tjenester, i hvor lang tid og hvorfra. Bruger man f.eks. Facebook registreres det hvor, hvornår og hvem du har interageret med og i hvor lang tid, du har været online. Metadataen fortæller altså intet om, hvad du f.eks. har skrevet til bekendte eller lignende. 

Selv om metadata ikke er aflytninger i klassisk forstand, og derfor opfattes som mindre indgribende i privatlivet, er det et stærkt redskab til at kortlægge omgangskredse, tilholdssteder og generel færden.

Debatten om metadata er blusset op igen, efter at den amerikanske avis The New York Times lørdag d. 28 september kunne fortælle, at NSA brugte metadata fra aflytninger til at tegne grafer for sociale relationer mellem personer, som ikke var under mistanke for at have noget med terrorisme at gøre. Obama-administrationen har i flere tilfælde hævdet, at kun folk under mistanke var genstand for overvågning. 1. oktober kunne engelske The Guardian så afsløre, at NSA gemmer metadata i op til et år på millioner af brugere – også uden at disse var under direkte mistanke. 

Herhjemme har myndighedernes indsamling af metadata været diskuteret i flere omgange. Information har sat fokus på myndighedernes brug af metadata til at kortlægge borgernes færden og adfærd. 

SRSF-regeringen er herhjemme gentagne gange blevet kritiseret for at udskyde en revision af loven om såkaldt sessionslogning, der indebærer omfattende lagring af metadata. Loven pålægger teleselskaber at gemme milliarder af data om borgenes internetbrug i op til ét år. Selv har Rigspolitiet erkendt, at sessionslogning kun i ét enkelt tilfælde har været med til at opklare en forbrydelse. 

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Anders Feder
  • Alan Strandbygaard
Anders Feder og Alan Strandbygaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alan Strandbygaard

Fortæller meta-data ikke hvad jeg har foretaget mig?

Jeg synes det er lige så snagende som var det direkte aflytning.

Andre mennesker skal ikke snage i mine handlinger. Det er grænseoverskridende og en foragt for den personlige frihed.