Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Er en digitalt oplyst patient en besværlig patient?

En pige er med sin mor hos familiens praktiserende læge (tv.) med sin dårlige fod.

Internettet har gjort mange patienter til eksperter i deres egne sygdomme. Det kan hive dialogen med lægen op på et højere niveau, men det kan også skabe konflikter, når den digitalt informerede patient udfordrer lægens autoritet

»Jeg har brugt internettet til at opbygge en hel database om min lidelse. Man er jo nødt til at bruge tiden fornuftigt, mens man sidder i venteposition,« siger Katrine Kappel. 

Hun lider af hypermobilitetssyndrom, som giver kroniske smerter og øger risikoen for tidlig slidgigt. Sygdommen er sjælden, og de fleste lægers viden om den er derfor begrænset.

På Internettet er mængden af informationer til gengæld uanede, og det har 34-årige Katrine Kappel brugt til sin fordel, siden hun blev syg for 11 år siden.

»Nettet er helt essentielt, når man skal have be- eller afkræftet sine formodninger og finde ud af, hvad man skal spørge lægen om under konsultationen,« siger hun.

Undervejs er Katrine Kappel blevet ekspert i sin egen sygdom. På nettet er hun kommet i kontakt med andre patienter, og hun har fundet ud af, hvilke behandlere, der er gode. I syv år havde hun sin egen patientforening. Det gav hende bedre muligheder for at oplyse andre om hypermobilitetssyndrom og hjælpe dem til at stille de samme krav til deres læger, som hun har gjort.

»Jeg har doktorshoppet helt vildt. Jeg kan mine kneb og sørger for at få det, jeg har brug for. En side som sundhed.dk har i den forbindelse gjort det meget lettere at skifte praktiserende læge,« fortæller hun.

Fra paternalisme til forbrugerisme

Det er efterhånden en veletableret sandhed, at internettet omformer eksisterende praksis og viden og udfordrer etablerede hierarkier og ekspertsystemer. Det gælder ikke mindst i sundhedsvæsenet. 

Internettet har radikalt ændret læge-patient-relationen, og læger skal i stigende grad forholde sig til patienter, der møder op til konsultationen med en diagnose, de selv har researchet sig frem til.

»Mens læge-patient-forholdet tidligere blev set i en paternalistisk ramme, hvor lægen svinger taktstokken, har flere patienter i dag udviklet sig fra klienter til forbrugere, der shopper diagnoser og behandlingsmetoder. Det skyldes især internettet,« siger Erik Riiskjær, der er tilknyttet forsker på Aarhus Universitet. 

Antallet af danskere, der bruger nettet til at finde sundhedsrelaterede informationer er kraftigt stigende. En ny rapport om teknologiens betydning for sundhedsplejen (PDF) udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg Universitet og Syracuse University i New York viser, at 54 procent af de danske internetbrugere i 2011 klikkede sig ind på sider om sundhed og sygdom. Der er tale om mere end en fordobling siden 2004.

Sundhed.dk, sundhedsguiden.dk, netdoktor.dk, sunhedsdoktor.dk og sygeboern.dk er blot en håndfuld af de danske sundhedssider blandt utallige udenlandske, hvor brugerne kan hente oplysninger om sundhed og udveksle erfaringer og diskutere symptomer, sygdomme og behandlingsmetoder med hinanden.

Lægestanden har ikke længere patent på viden om sygdomme og sundhed. Den opstår i stigende grad på baggrund af konsensus mellem lægmænd i open source-lignende miljøer på nettet. Det kan bringe dialogen mellem læge og patient op på et højere niveau, mener Erik Riiskjær. Man det kan også give anledning til konflikter. Patienten kan i kraft af de nye muligheder for at søge information om symptomer, behandlingsformer og –teknikker være mere velinformeret end sin læge. Erik Riiskjærs forskning viser, at patienter, der søger informationer på nettet om deres sygdom i forbindelse med hospitalsbesøg, generelt er mere utilfredse med deres læger end dem, der ikke gør.

Ekspertpatienten er en udfordring

Ikke alle læger bryder sig om, at deres autoritet udfordres af patienter, der ankommer til konsultation med stak af udskrifter hentet fra internettet.

»For 20 år siden sagde lægen ’Du skal tage denne pille’, og så gjorde patienten det uden at spørge hvorfor. Men sådan er det ikke i dag,« siger læge Carl Brandt, der i 1997 stiftede netdoktor.dk sammen med gymnasievennen og journalisten Rune Bech. 

Hjemmesiden, der havde mere end to millioner sidevisninger alene i juli 2013, er blevet en af danskernes primære kilder til sygdoms- og sundhedsrelateret information. Brandt og Bechs ide var at omskrive lægebøgerne, så de var til at forstå for alle og ikke kun de indviede i lægefagets koder. En slags demokratisering af viden om sygdomme og sundhed, der havde til formål nedbryde barriererne mellem læge og patient. 

Et sådan projekt kan tolkes som en trussel mod lægens autoritet. Det blev det. Carl Brandt, der trak sig ud af netdoktor.dk i 2002, husker tydeligt den lunkne modtagelse, siden fik i lægekredse:

»Mantraet for mange læger var dengang, at en oplyst patient er en besværlig patient. Det gjorde en del af mine kolleger usikre, at de på grund af internettet pludselig mødte patienter, der var mere vidende om specielle sygdomme og symptomer end dem selv.«

Siden dengang er patient empowerment blevet et nøglebegreb i sundhedsvæsenet. I erkendelse af, at internettet har gjort patienter mere oplyste og vidende om deres tilstand, bør man i stigende grad fokusere på deres behov, værdier og overvejelser, lyder det fra en række sundhedsorganisationer heriblandt Lægeforeningen. 

Men formand Mads Koch Hansen erkender, at der følger nogle udfordringer med, når patienten tager sin viden fra nettet med ind i konsultationslokalet. Også lægerne oplever, at dialogen med patienterne har ændret sig i takt med internettets udbredelse:

»Der er sket nogle skvulp i forhold til den rolle, lægen traditionelt har haft, og det kan være svært at vænne sig til. Det vigtigste er, at man erkender  sine naturlige begrænsninger som fagmand og er ærlig omkring dem,« siger Mads Koch Hansen.

Han benægter ikke, at han selv er blevet grebet af irritation i visse situationer – især når de informationer, patienten har hentet fra nettet, har peget i den gale retning. Men han ser det grundlæggende som en styrkelse af behandlingsmulighederne, at patienter søger informationer på nettet. 

»Hvis man som patient lirer et helt lægeleksikon af over for lægen, har man selvfølgelig misforstået, hvad konsultationen går ud på. Men det kan aldrig være en ulempe, at patienten møder velforberedt op,« siger Mads Koch Hansen.

Lægen skal erkende sine begrænsninger

Katrine Kappel har sjældent fået positiv respons fra lægerne, når hun er mødt op til konsultationen med inspiration hentet fra nettet. Hvorfor går du ikke hjem og tager en Panodil og et varmt bad? Det har ofte været standardfrasen, siger hun. 

»Jeg har mange gange oplevet, at lægerne bare fejer mine informationer væk. I stedet for at spørge, om jeg ville sende dem et link, slår de bare op i deres bøger,« siger hun og efterlyser, at lægerne lægger kortene på bordet.

»Jeg ved, at min sygdom er sjælden. Jeg forstår godt, at lægerne ikke ved så meget om den, som jeg gør. De skal bare indrømme det,« siger Katrine Kappel. 

Hun har ikke alene gjort flittigt brug af danske sider som netdoktor.dk og sundhed.dk. En stor del af sin viden har hun fra udenlandske sider. For i lande som USA og England er man – som hun siger – meget længere fremme, når det kommer til behandlingen af hypermobilitetssyndrom og mange andre sygdomme. Men mængden af sygdomsrelaterede informationer på nettet fordrer kildekritik.

»Man risikerer selvfølgelig at få en milliard hits, og der findes mange hjemmesider, som folk selv har fiflet sammen. Men Jeg ved, hvilke organisationer, virksomheder og hjemmesider, der er troværdige. Det er vigtigt, at din argumentation er holdbar, når du møder op til konsultationen,« siger hun. 

Langt fra alle er dog så bramfri som Katrine Kappel under konsultationen. Ifølge sundhedsforsker Erik Riiskjær er det ikke unormalt, at patienter tilbageholder oplysninger fra nettet i deres samtale med lægen. Det er hans erfaring, at konsultationer kan udvikle sig til en slags dobbeltspil, fordi patienten ved, hvad lægens forventning til en god patient er. Her er det også lægens ansvar, at alle kort bliver lagt på bordet. Patient og behandler skal mødes i et partnerskabslignende sammenspil, siger Erik Riiskjær.

Lægeforeningens Mads Koch Hansen er enig. I modsætning til, hvad Katrine Kappel har oplevet, skal lægen gerne hjælpe patienten til at finde de bedste sider på nettet og i kraft af sin viden og praktiske erfaring agere filter for alle de informationer, som patienten møder op med, siger han.

»Patienten kan på nettet have læst sig frem til, at han har størstedelen af symptomerne på en sygdom, men lægen kan måske se, at de vigtigste mangler. Patienten kan aldrig være objektiv omkring sin egen tilstand, men det kan lægen.«

Digital hypokondri

Den kolossale mængde af sundhedsrelateret information på nettet fra mere eller mindre pålidelige kilder kan være svær at håndtere. Hos Gigtforeningen er man vant til, at patienter ikke kan skelne den gode fra den dårlige information på nettet.

»Selvom nettet har gjort mange patienter mere oplyste om deres lidelse, findes der også nogen, som bliver fanget af skrækhistorierne. Jeg oplever, at de har meget svært ved at sortere i de mange dårligdomme, de bliver konfronteret med på nettet,« siger Lene Bonnerup, der er teamleder for Gigtforeningens rådgivning. 

Hun har ofte at gøre med mennesker, der endnu ikke har fået stillet en diagnose. De bliver meget søgende – siger hun – fordi de ikke ved, hvad årsagen til deres symptomer er. I den forbindelse gør nettet dem nogle gange mere bekymrede for deres fremtid, end hvad godt er.

»Eftersom mange andre sygdomme end gigt kan give smerter i led og muskler, begynder de at google en masse ting, og det hænder, at de skyder helt ved siden af. Men der er selvfølgelig også mange, der finder den rigtige information. Det handler om at være lidt kræsen, når man søger på nettet,« siger Lene Bonnerup.

For nogen griber jagten på nettets sundhedsrelaterede informationer om sig i en sådan grad, at det udvikler sig til en selvstændig lidelse. Det mener man i hvert fald i visse amerikanske lægekredse. ’Cyberchondria’ hedder den digitale pendant til hypokondri, som har fået opmærksomhed i takt med, at mulighederne for at læse om sygdomme og symptomer er eskaleret på internettet. Cyberkondri blev som begreb etableret i en rapport fra Microsoft Research i 2008 (PDF).

Læge Carl Brandt medgiver, at den enorme mængde af sundhedsinformationer på internettet i yderste konsekvens kan føre til flere bekymringer for den enkelte. Men det er trods alt det mindste af to onder:

»Det er vigtigt at finde en balancegang, hvor man ikke stigmatiserer, men samtidig må folk heller ikke tro, de er raske, hvis de ikke er,« siger han.

Konsekvenser for sundhedsvæsenet

Spørgsmålet er, om den digitalt informerede patient er en økonomisk belastning eller aflastning af sundhedsvæsenet. Dette spørgsmål er stadig til debat, og to modsatrettede synspunkter træder frem:

»De nye digitale muligheder giver anledning til en samlet vækst i sundhedsudgifterne,« lyder konklusionen i en rapport fra 2010 fra Copenhagen Business School (PDF), der er udarbejdet af blandt andre professor Kim Normann Andersen. 

Rationalet er, at hvis flere bliver opmærksomme på sygdomme via sundhedssider på nettet, stiger efterspørgslen på konsultationer. Konsultationer som oven i købet vil vare længere, fordi spørgsmålene til lægen bliver flere. Det koster penge.

Men Kim Normann Andersen anerkender samtidig det modsatte synspunkt: De nye digitale muligheder kan på længere sigt give anledning til et fald i sundhedsudgifterne. Det er ikke utænkeligt, at der i det lange løb kan være penge at spare, hvis nettet hjælper folk til at opdage deres sygdom tidligere – eller hvis de helt undlader at opsøge en læge, fordi research på sundhedssider og -fora afklarer deres bekymringer – siger han.

Katrine Kappel er ikke i tvivl.

»Det kunne have sparet samfundet en masse penge, hvis lægerne havde lyttet til mig lidt tidligere. Jeg er gentagne gange blevet henvist forkert, selvom jeg specifikt har sagt, hvilken specialist, jeg ville til. Og jeg er mange gange blevet sendt til scanning i stedet for røntgenfotografering, selvom jeg har sagt, at det ikke hjælper til at blive klogere på min sygdom,« siger hun.

Læs også Lasse Lavrsens serie om 'hypokonderen'

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Jens Christoffersen
Ervin Lazar og Jens Christoffersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Søndergaard

Hvad er det for et rodet og dårligt indlæg. Det stritter i alle retninger og er langt under lavmålet for Information. Bloggeren har tydeligvis ikke brugt mange minutter på at sætte sig ind i stoffet, og derefter har han blot videregivet alle de informationer, som han tilfældigvis har fundet – uden mål og retning.

Vi starter med begyndelsen: ”[ ]det kan også skabe konflikter, når den digitalt informerede patient udfordrer lægens autoritet” ...er for så vidt en ok sætning i sig selv, men når den bliver fulgt af: ”Sygdommen er sjælden, og de fleste lægers viden om den er derfor begrænset.” Så er det, at det ikke længere giver mening.

Hvordan kan en læge have noget som helst autoritet, hvis han/hun ikke ved noget om en specifik sygdom. Så er det jo, at autoriteten udelukkende ligger i kitlen og i titlen. Altså en fuldstændig hul autoritet, som i den grad trænger til at blive udfordret!

Derefter påstås det, at ”patient empowerment [er] blevet et nøglebegreb i sundhedsvæsenet.” Der må jeg desværre, som patient gennem 47 år, ekspert i begrebet patent empowerment og erfaren handicapaktivist og blogger gøre opmærksom på, at det er et ganske ukendt begreb i sundhedsvæsenet, som i bedste fald er særdeles teoretisk og et hurra-ord, som ledelserne gerne bruger ved festlige lejligheder, men som ikke på nogen måder finder vej til afdelingerne rundt omkring, hvor de hule autoriteter hersker med nogenlunde samme selvhævdelse og mangel på indsigt, som Ludvig d. 16. gjorde indtil revolutionen.

Jeg har med andre ord endnu til gode at se en afdeling på et dansk hospital, hvor man har taget stilling til begrebet på en måde, hvor man faktisk har fattet, hvad empowerment egentlig betyder.

Det ville have været rart, hvis bloggeren havde besluttet sig for, om det skulle handle om kejserens nye klæder – øh, jeg mener; lægernes mistede autoritet. Eller om digital hypokondri, som jo er noget ganske andet. Eller måske om, at nogle patienter shopper rundt i diagnoser og behandlingsmuligheder. Eller om patient empowerment. Men det kom til at handle om hverken eller, og jeg kan kun forestille mig, at det skyldes dårlig research eller en doven researcher.

Min erfaring med sundhedssystemet er, at jeg ofte er mere engageret i min sundhed end systemet er det. Digitale patienter kan selvfølgelig være en udfordring for en læge, men som patient har man naturligvis ret til at stille krav, hvis der er noget man ikke forstår eller er enig i.

Heidi Larsen, Lilli Wendt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis jeg skulle gå hen og blive syg, så ville jeg finde det mildt sagt overordentligt svært ikke, at være interesseret i det ;o)

Lilli Wendt, Flemming Scheel Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Det er en sjov vinkel at bringe ind.

Vi har altid haft 'kloge koner' og andre der har haft en stor viden om sygdomme, eller interesse herfor. Hvorfor skulle internettet gøre dette anderledes?

Jens Overgaard Bjerre

Jeg synes at problemet, generelt er, at der er et privat forsikrings-sundhedssystem med privathospitaler og et offentligt med rene statsbetalte hospitaler. I det offentlige er der det man så flot kalder en ventetidsgaranti på én måned. Men den gælder først:

1. når du har fået en henvisning fra en læge og er blevet viderestillet til en speciallæge og denne giver grønt lys for en behandling på et hospital,
2. ventetidsgarantien ophører når du er kommet indenfor i det offentlige system, og hvis du henvises til en anden afdeling, indtræder en ny omgang ventetidsgaranti, og så er det om igen,
3. man kan sagtens få lov at gå en sommer med at fare til læger og undersøgelser og vente,
4. Der, hvor der går 1 til 2 uger max. på et privat hospital, kan der gå op til ½ år i det offentlige system. Det er i øvrigt ofte de samme læger som foretager behandlingen og det kan de ikke se noget galt i. Hvorfor skulle de dog også det?

Det med at vente i det offentlige system er med garanti stadig en garanti.

Jens
Hvorfor tror du der er ventetid i det offentlige sundhedssystem?

Det er min klare opfattelse at:
1. Der er for mange urimeligt højtlønnede i sundhedsvæsenet og det offentlige. Borgmestre, djøf'erne, lederne, lægerne m.fl. malker det offentlige system.
2. Der uddannes alt for få læger og speciallæger.
3. Medicinal-industrien malker det offentlige system og bør nationaliseres i det omfang det kan lade sig gøre.
4. Det offentlige sundhedsvæsen skal ikke bruge privathospitaler, men i stedet opbygge kapacitet hvis der mangler kapacitet.
5. Læger skal lige som alle ikke dobbeltjobbe hvis der er arbejdsløse kolleger (det er der ofte ikke for lægernes vedkommende, fordi der uddannes for få).

Jens Overgaard Bjerre og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar

En digitalt oplyst patient er en fornuftig patient! - Vedkommende har forsøgt at finde en viden omkring sin sygdom.
Hvis vi i dag går til lægen og beklager os over noget udefinerbart, risikerer vi ikke at blive hørt! I hvert fald er det mit indtryk, at det er vigtigt at vide noget mere præcist om hvorfor man går til lægen. - Konsultationen er ofte afsluttet på få minutter, og hvis ikke man fik den hjælp man gik efter, må man på den igen... Bestiller jeg tid hos min læge via bookingsystemet, kan det sagtens gå op mod 2 mdr. før der er en ledig tid. - Vil man til lægen i en fart, må man finde sig i at sidde og vente til der bliver et "hul". - Men måske har vi i virkeligheden alt for få læger...

Wow som om vi ikke kender det. Mor ved bedst øøøhhh nooooot.

Jeg laver belægninger, det kan alle også finde ud af efter de har lært det på nettet og så belærer de gartneren og insisterer og så fucker det op og så bliver det dyrt, for jeg laver nemlig aftalesedler.

Jeg havde en ven. Han var det man kalder kronisk smertepatient, men uden diagnose.
Lægerne afprøvede mange typer morfin præparater og nogle virkede bedre end andre.
Min ven var meget klog og voksede op i en lægefamilie, så han vidste temmelig meget om medicin. Han vidste en masse om Cannabisplanten og derfor brugte han den som supplement til morfinen. Han havde meget kvalme og Cannabis hjalp ham til at komme igennem disse perioder uden livsfarlige vægttab.
Han informerede lægen om sit tiltag, fordi han regnede med en form for sparring. Resultatet var at lægen definerede ham som narkoman, da man jo kun kan misbruge cannabis ! Jooo, den type læger findes der desværre stadig mange af. Dette resulterede så i, at han kom under skrapt tilsyn mht. udlevering af smertestillende medicin. Hvis han havde kvalme- hvilket han ofte havde, og kastede de smertestillende piller op kunne han ikke få nogle nye piller. Hvilket vil sige at han som regel var undermedicineret og derfor i smerter. Læger ved godt at narkomaner kommer med alle mulige eventyrlige fortællinger om hvorfor de skal have ekstra morfin. Narkomaner har et heftigt forbrug af opiater, men min ven her blev fanget som en lus mellem to negle og kunne - qua hans "narkoman diagnose" afledt af hans ærlighed omkring hans brug af Cannabis, ALDRIG få kompensation for de piller han kastede op. Han blev straffet fordi han: 1. Var ærlig " 2. Havde en større viden omkring Cannabis end lægen(dette resulterer åbenbart i at lægernes mindreværdskompleks aktiveres).
Alle læger/embedslæger og Fru Klarlund, burde i dag genopdrages, få øjnene op for Cannabis´ fortræffelige egenskaber og glemme alt om det de lærte angående stoffet som gateway-drug, kom nu ud af vildfarelsen. Den har haft nok ofre på samvittigehden !
Min ven døde desværre sidste år 42 år gammel efter 13 års frustrerende lang kamp mod systemet og smerterne.
R.I.P.

Min gamle far gik gentagne gange til lægen med sin dårlige ryg og slæbende gang, uden at lægen mente der var grund til bekymring. Til sidst gik jeg ind på nettet og søgte og fandt spinal stenose og fik ham til lægen med denne besked. Modstræbende fik lægen ham scannet og resultat var spinalstenose med tilhørende operation. Desværre var hans kondition blevet så dårlig, fordi det tog så lang tid at få lægen i sving. Derfor har han nu brug for hjemmehjælp.

Jeg kender rigtig mange, som af lægen har fået at vide, at det som de fejler ikke var noget og er blevet afvist, for så senere via nettet at finde den rigtige diagnose og komme i behandling. Problemet er ikke internettet, men lægernes usikkerhed og tøven over for at acceptere, at patienter kan være rigtig gode til at undersøge deres sygdom og symptomer på nettet.

Der kan spares masser af lægebesøg og kostbar tid, hvis lægerne vil acceptere at en stor del af deres patienter er intelligente og kan læse selv, og at alle patienter ikke nødvendigvis er hypokondere.

Mange læger er selv så fokuserede på deres første indskydelse, at de glemmer at spørge patienten om de faktiske symptomer og glemmer at der kan være alternativer. Dermed spildes tid, og der skal flere lægebesøg til, og samtidig får man frustrerede patienter, som føler, de bliver talt ned til.

Hans Kvisgaard, Erik Hayek, Jacob Jensen, Hanne Koplev og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg glæder mig til fremtiden med nye moderne læge-patient-roller, hvor patienten er fagligt oplyst og hvor lægen opfører sig som en konsulent.
Hvor læge-patient-forholdet er et forhold mellem to ligeværdige parter, hvor lægen og patienten har hver sine ekspertise-områder og med respekt for den anden rolle.
Jeg glæder mig til, at lægerne f.eks. respekterer og accepterer, at patienten nu engang er den, som kender til sygdommen på egen krop.
Jeg glæder mig også til patienter, som forstår, at de skal / bør være forberedte til en lægekonsultation, at de stiller rimelige krav til lægerne og ikke finder sig i at blive talt hen over hovederne eller blive talt ned til.
Jeg glæder mig til patienter, som bærer ansvar for eget helbred og som ikke overlader dette til lægerne. For ansvar for eget helbred er en forudsætning for at få adgang til kroppens egne helbredende kræfter.

Nogle vil måske finde lidt historisk perspektiv interessant.

Man skal forstå en medicinske tradition på baggrund af dens historie som en af magtens støtter, magten i form af den katolske kirke, staten og senere kapitalismen.

I middelalderen gik kampen først og fremmest ud på, at udkonkurrere de traditionelle helere og jordemødre, hvis folkevisdom på det tidspunkt ofte var skolemedicinen overlegen. Fra magtens side ville man ikke have en bondebefolkning, som var uafhængig af staten, som havde deres egen visdom, deres egen heling og deres egen praktiske spiritualitet, og man ville slet ikke have, at bærerne af en sådan uafhængig kultur var kvinder. Derfor:

The partnership between Church, State and medical profession reached full bloom in the witch trials. The doctor was held up the medical "expert," giving an aura of science to the whole proceeding. He was asked to make judgments about whether certain women were witches and whether certain afflictions had been caused by witchcraft. The Malleus says: "And if it is asked how it is possible to distinguish whether an illness is caused by witchcraft or by some natural physical defect, we answer that the first [way] is by means of the judgement of doctors... In the witch-hunts, the Church explicitly legitimized the doctors' professionalism, denouncing non-professional healing as equivalent to heresy: "If a woman dare to cure without having studied she is a witch and must die." (Of course, there wasn't any way for a woman to study.) Finally, the witch craze provided a handy excuse for the doctor's failings in everyday practice: Anything he couldn't cure was obviously the result of sorcery.
The distinction between "female" superstition and "male" medicine was made final by the very roles of the doctor and the witch at the trial. The trial in one stroke established the male physician on a moral and intellectual plane vastly above the female healer he was called to judge. It placed him on the side of God and Law, a professional on par with lawyers and theologians, while it placed her on the side of darkness, evil and magic. He owed his new status not to medical or scientific achievements of his own, but to the Church and State he served so well.

På det tidspunkt lægevidenskaben begyndte at prale med at være blevet "evidensbaseret" havde man allerede stillet sig fjendligt over for folkemedicinen, og dette blev ikke bedre af "evidensbaseringen", for her var blot en ny måde at adskille egen ophøjede praksis fra det folkelige og traditionen. Det var således utænkeligt, fordi selvunderminerende, at den evidensbaserede medicin skulle kunne bruges til at give evidens for "hekseri og overtro".

Den medicinske professions nedarvede fjendtlighed over for det uafhængige folk blev yderligere forstærket ved kapitalismens fremkomst. Således i USA:

The set of healers who became the medical profession was distinguished not so much by its associations with modern science as by its associations with the emerging American business establishment. With all due respect to Pasteur, Koch and the other great European medical researchers of the 19th century, it was the Carnegies and Rockefellers who intervened to secure the final victory of the American medical profession.

Det er i dag pengeinteresserne bag medicinalfirmaerne, som uddanner lægerne på universiteterne, og som videreuddanner dem i brug af den medicin, de ordinerer i deres praksisser.

Det er også de samme medicinalfirmaer har monopol på medicinudvikling og salg. Siden det er afsindigt dyrt, og for udenforstående så godt som umuligt, at udvikle ny medicin, er det kun den slags medicin, der kan patenteres og tjenes mange penge på, der kan få det forkætrede stempel "evidensbaseret" ("videnskabeligt bevist"), hvilket udelukker alt der gror frit i haven eller skoven, på enge og overdrev.

Den videnskabelige metodes navn bliver brugt lige så effektivt i dag til at undertrykke folkemedicinen og folkets uafhængighed af magthaverne som guds og kirkens navn blev brugt ved hine tiders heksebrændinger og forbudmod kvinder ved de medicinske læreanstalter

Resultatet er, at skolemedicinen står praktisk talt uden konkurrence med et reelt videns- og praktikmonopol, skønt de resultater den praler af først og fremmest skyldes forbedret levestandard og hygiejne. Ingen kan sige, hvor godt skolemedicinen ville have klaret sig mod andre traditioner, dersom de havde fået lov til at kæmpe på lige fod i den evidensbaserede æra, da den kapitalistiske monopoldannelse effektivt forhindrer konkurrence mellem paradigmer.

Det er på denne dybt folkefjendske baggrund, man skal forstå nutidens lægers paternalistiske holdning til deres patienter, især de patienter af folket, som formaster sig til at søge uafhængig teoretisk viden på nettet eller empirisk viden (folkemedicinens metode) i erfaringen med deres egen og andres kroppe.

Der er bleve blødt lidt op hist og her, men man skal næppe forvente noget lægevidenskabeligt mirakel i denne sammenhæng inden for det nærmeste.

Citaterne er herfra, som var det bedste jeg lige kunne finde på en hurtig googling. http://tmh.floonet.net/articles/witches.html

Hans Kvisgaard, Jacob Jensen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar

Nu er det jo trods alt en "forretning" man som rask eller syg betaler til via sin skat, - og så må man vel have lov at diskutere varens kvalitet.

- Der sgu ikke meget forskel på Netto, Fakta eller lægen når det kommer til stykket, og er man utilfreds eller uenig skal man sige til, gå et andet sted hen eller noget helt tredje.

En bedre dialog med lægen er vel næppe noget dårligt, og man skal vel også huske på, at der skal to til en tango!

Espen Bøgh:

Hvis du er utilfreds med din læge, kan du gå et andet sted hen, ligesom du kan skifte til Pepsi, hvis du er utilfreds med Coca-Cola.

Dit valg om at gå et "helt tredje" sted hen bliver kraftigt begrænset af din helbredstilstand, pårørende/andre du er afhængige af, loven, din økonomiske situation udbud osv..

Men det er da helt sikkert en fordel, hvis du finder en læge, du kan indgå i dialog med, og som måske oven i købet ikke klassificer dig som junkie, hvis du bruger et halvt smertestillende gram cannabis om ugen, i stedet for de 8 daglige kemikaliepiller der er lægens bud.

Du skal dog nok stadig passe gevaldig på med at huske, hvem der fører, og hvem der følger, når du danser tango med din læge. Man skal som regel ikke komme til at træde ham over tæerne mange gange, før han beder en om, at finde en ny partner.

Forretningsmodel nr. 1: Betaling pr. konsultation uanset tilfredshed eller afhjælpning med problemet, samt en evig strøm af nye kunder

Forretningsmodel nr. 2: Betaling pr. kunde der vælger vedkommende i konkurrence med adskillige andre konkurrenter og ikke kommer tilbage hvis behandlingen ikke er tilfredsstilende

Hvorfor er det så svært at forstå at de aflønningsincitamenter der findes i det danske sundhedssystem handler om antal behandlinger og ikke kvalitet af behandling?

Hvis ikke folk havde sådan en irrationel modvilje mod det frie marked, så ville de opdage at også lægevidenskab har godt af konkurrence.

Jeg har det med sygdom som med biler.

Engang om året skal der foretages smøring og olieskift.

At man er interesseret i at holde sig rask er vel ikke en sygdom - ?

Peter Andersen

Kære alle!

Lad mig starte med at gå til bekendelse: jeg er læge.
Jeg hører til den foragtelige kaste af pengegriske nej-sigende uempatiske menneskehadere, som tydeligvis ligger til grund for Katrine Kappel i artiklen samt mange af indlæggene.
Jeg er ikke en "gammel" læge (36 år) - har blot været færdig fra universitetet i 9 år, jeg er fx ikke overlæge.

Jeg ved at jeg kommer til kort i denne debat, men bliver alligevel nødt til at ytre mig.

Internettet indeholder en sand guldgrube af viden - især hvis man forstår dels at sortere i de forskellige data, og dels at vurdere disse data.
Evidensniveauet bruges til akademisk at vurdere data, og for at gøre en kort historie lang, så vægter en undersøgelse, hvor der er foretaget en randomisering af forsøgspersoner samt atinterventionen foregår blindet - helst dobbeltblindet (så hverken behandler eller patient ved fx om det er placebo eller medicin der gives), mere, end en undersøgelse, hvor man blot opgør bagud, hvordan ens patienter havde det. Ved sidstnævnte er der for mange muligheder for at fx "glemme" de patienter det ikke gik godt med osv. DERFOR er ordet EVIDENS i min verden ikke et fy-ord, som det tidligere i kommentarerne er anført.

MEN: nettet indeholder masser af viden, det er vi enige om. Min oplevelse er, at al den viden tit forvirrer folk mere, end det gavner.
Når "digitalt oplyste patienter" kommer til mig, lytter jeg først til dem, og så må vi jo se, hvor meget tid af konsultationen, der skal gå med at udrede trådene. Der går altså tid FRA patientens eget problem og symptomer - det kan man som patient da ikke ønske!
Og nej, du må tro på hvad du vil, og du må tro på, hvad du læser - men bare ikke forvent, at jeg som læge uden videre blå-stempler din "viden" fra nettet!

Derudover åbner det jo også op for doktorshopping, som Katrine Kappel ovenfor nævner. Og er det en god ting?
Hun siger "Nettet er helt essentielt, når man skal have be- eller afkræftet sine formodninger og finde ud af, hvad man skal spørge lægen om under konsultationen".
Jeg hører "Nettet er helt essentielt, så jeg ved, hvad jeg skal svare, når lægen spørger, så jeg kan få den henvisning/undersøgelse, jeg ønsker".
Det bliver da gevaldigt dyrt for samfundet fremover?!
HUSK: for hver 1000 CT-skanning af brystkassen, vi foretager, giver vi en patient en dødelig cancer!!
Derfor forbeholder jeg mig retten til at foretage min egen undersøgelse og samtale med patienten, før jeg vurderer om vi skal foretage skanning - vi kan altså ikke blot helkropsskanne alle over een kam!!

Jeg ved at ovenstående pointer sikkert kommer til kort og bliver skudt ned, når der sidder en hær af mennesker foran hver deres pc med google og wikipedia åbne - sådan må det så være. Det er i øvrigt meget let at have en holdning modsat min - men lidt sværere, når man sidder med det sundhedsfaglige ansvar, skulle jeg hilse og sige!

Og det er nu også rart at have et sted at lufte sin historie om et dårligt møde med sundhedssystemet, for det er ved Gud ikke perfekt. Nogle gange tænker jeg faktisk, at vi (ansatte - læger, sypl, sosu, sekretærer mv) fungerer PÅ TRODS af "systemet".
Men gå venligst efter bolden, og ikke manden!

God weekend.
Peter

Peter Andersen

Der er ikke nogen, der har sagt, at læger som individer er meget værre end alle andre, der er derfor ingen grund til at umiddelbart at tage kritikken personligt eller tro du kommer til kort i en debat, selvom du skulle være i undertal. Lad os huske at en eventuel debat, ligesom lægevidenskaben, ikke afgøres af konsensus, men af de bedste beviser og argumenter.

Det er forhåbentligt ukontroversielt, at du, som alle andre, har modtaget en bestemt uddannelse, som vægter forskellige områder forskelligt, og at din kompetence vil være stærkere på nogen af dem end andre.

Således har din formelle træning på lægestudiet f. eks. i videnskabsteori, økonomisk teori, historie, sociologi nok kun været til husbehov i bedste fald. - Og det historiske portræt jeg gav ovenfor, er nok ikke det perspektiv, du fik serveret på skolebænken. Kun du kan vurdere, om du kan bruge det perspektiv, jeg gav, til en bedre forståelse af din egen profession.

Til dine specifikke pointer:

Jeg sagde ikke at evidensbaseret medicin er et fyord, tværtimod er det et værdifuldt fremskridt, en værdifuld metode, et værdifuldt redskab.

Uheldigvis bliver det oftere brugt til at håne og nedgøre andre med end som et redskab til videnskabelig selvkritik. Se f. eks. populære sites som Quackwatch, som umiddelbart kan virke lødige, men som er dybt partiske, aggressive, og hvis formål er at etablere sig selv som Den Videnskabelige Autoritet med ubetinget ret til at stemple og smæde alle alternativer som "quacks". "pseudoscientific" osv.

Hvordan med din personlige holdning? Du siger:

MEN: nettet indeholder masser af viden, det er vi enige om. Min oplevelse er, at al den viden tit forvirrer folk mere, end det gavner.
Når "digitalt oplyste patienter" kommer til mig, lytter jeg først til dem, og så må vi jo se, hvor meget tid af konsultationen, der skal gå med at udrede trådene. Der går altså tid FRA patientens eget problem og symptomer - det kan man som patient da ikke ønske!
Og nej, du må tro på hvad du vil, og du må tro på, hvad du læser - men bare ikke forvent, at jeg som læge uden videre blå-stempler din "viden" fra nettet! (...) Det er i øvrigt meget let at have en holdning modsat min - men lidt sværere, når man sidder med det sundhedsfaglige ansvar, skulle jeg hilse og sige!

Nu parafraserer jeg ovenstående, så må du sige fra, hvis jeg har fået galt fat i noget:

"Kære lille ven, dette overgår vist din forstand, du spilder både min og din egen tid. Din håbløst amatøragtige søgen efter "viden" (hånligt smil) fører næppe noget godt med sig, du skader blot dig selv, så hvorfor overlader du det ikke bare til den ansvarlige voksne at klare det her? Der står andre og venter som også skal til".

Peter Anderse, hvis du ikke genkender det stereotype, paternalistiske læge-patient-forhold i din egen holdning, så kan jeg love dig for, at det gør mange af dine patienter.

Du siger:

HUSK: for hver 1000 CT-skanning af brystkassen, vi foretager, giver vi en patient en dødelig cancer!!
Derfor forbeholder jeg mig retten til at foretage min egen undersøgelse og samtale med patienten, før jeg vurderer om vi skal foretage skanning - vi kan altså ikke blot helkropsskanne alle over een kam!!

...Og det er jeg sikkert på langt de dine patienter sagtens kan forstå, når du forklarer dem det i den tillidsfulde og åbne dialog, du vel har med dem, ikke sandt?

Patienterne er ikke eksperter, noget af det de siger vil være uintelligent og misforstået. Det er ikke nogen speciel byrde, man bærer som læge, men udgangspunktet for dialog og oplysning på alle livets områder.

Jeg er håbløs på en laptop, her forsvandt to ord sporløst (dem i parentes)

...Og det er jeg sikker på langt de (fleste af) dine patienter sagtens kan forstå, når du forklarer dem det i den tillidsfulde og åbne dialog, du vel har med dem, ikke sandt?

Peter Andersen skriver: "Derudover åbner det jo også op for doktorshopping, som Katrine Kappel ovenfor nævner. Og er det en god ting?"

Er mekaniker shopping en god ting? Er tandlæge shopping en god ting?

Der er forskel på folk, også på læger. Nogle læger har kompetencer indenfor nogle områder, andre inden for andre. Det er vel helt naturligt at ville have den mest kompetente til at hjælpe sig?

Peter Andersen: "Det bliver da gevaldigt dyrt for samfundet fremover?!"

Det er næppe forenligt med lægeløftet at træffe beslutninger i forhold til økonomi fremfor hvad der er nødvendigt. Men jo, sådan bliver det jo nu nødvendigvis når der kun er skattebetalt sundhed.