Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Er vi alle internetafhængige?

Foto: Scanpix

Internettet er distraherende, tvingende og fængslende som narkotika , lyder det fra et stadigt større kor af teknologiskeptikere. I foråret kom internetafhængighed et væsentligt skridt nærmere en officiel diagnosticering i den såkaldte bibel over psykiske lidelser. Begrebet er ifølge danske eksperter er diffust og stigmatiserende, men er vi alligevel ved at udvikle os til overfladiske teknologijunkier? 

I foråret besluttede Henrik Sørensen sig for at opsøge en terapeut. Han havde brug for hjælp til bearbejde sine oplevelser som medlem af Hells Angels i 1990’erne. Især rockerkrigen mod Bandidos satte sine spor, inden en narkodom på fire år fik ham ud af miljøet i 1999.

 14 år efter kunne Henrik Sørensen nu fortælle terapeuten, hvordan han konstant gik på nettet for at finde nyheder om banderelateret kriminalitet.

 »Den gamle rockerkrig gjorde et stort indtryk på mig – på den dårlige måde – men jeg var på nettet hele tiden. Hver gang der skete noget, en konflikt, en slåskamp, var jeg på – uden at lægge mærke til, hvad jeg havde gang i. Jeg blev konstant konfronteret med min fortid,« siger han.

Terapeuten havde diagnosen klar: Henrik Sørensen var afhængig af internettet. Netnyhederne havde fastholdt ham i en ond spiral, og vejen ud af kvalerne skulle gå gennem digital afvænning.

Diagnosen er lige så tidstypisk, som den er kontroversiel. De seneste år er advarslerne mod internettets og teknologiens skadelige virkninger på menneskets sind blevet flere. Hverken i danske eller udenlandske medier skorter det på historier om, at den virtuelle verden er ved at forvandle det moderne menneske til en teknologijunkie på konstant jagt efter det næste digitale fix.

Et flakkende hysteri

I vestlige lægekredse er diskussionen om internetafhængighed ikke ny, men i maj tog den toneangivende American Psychological Association (APA) et væsentligt skridt i retning mod at anerkende, at internettet gør mennesker syge og afhængige. Blandt de nye lidelser i den længe ventede opdatering af diagnosemanualen DSM  – den såkaldte bibel for psykiske lidelser – var Internet Gaming Disorder.

Der var faktisk lagt op til mere. Efter næsten tyve års intens debat mellem vestlige psykologer og psykiatere trak nyheden om, at APA ville diagnosticere internetafhængighed, eller internet use disorder, overskrifter i flere anerkendte medier sidste efterår. At APA i sidste ende valgte en mindre omfattende diagnose –  og oven i købet i et kapitel tilegnet formodede lidelser, som kalder på yderligere forskning – illustrerer den enorme uenighed og usikkerhed, der stadig præger forskningsfeltet.

Men det er også et udtryk for, at APA ikke længere vil sidde advarslerne om internettets uheldige bivirkninger overhørig. Opfattelsen af, at det transportable, sociale og helt igennem allestedsnærværende internet gør os overfladiske, deprimerede, nervøse, dumme og ikke mindst afhængige bliver stadig mere udbredt.     

Internettet er »tvingende, fængslende og distraherende,« konkluderer forsker i kognitiv psykologi Tom Stafford fra University of Sheffield.  Journalist og forfatter Nicholas Carr er enig. Han mener, at onlineverdenen med sine enorme mængder af ligegyldige informationsbidder ødelægger vores evne til at reflektere og fordybe os. Den omstrukturerer simpelthen vores hjernekredsløb. »Vi er ved at invitere et flakkende hysteri ind i vores sjæle,« skriver han i sin dystopiske bog The Shallows, som blev nomineret til den præstigefyldte Pulitzer-pris i 2011.

Den anerkendte, hviderussiske internetteoretiker Evgeny Morozov oplever fænomenet på egen krop. Derfor har han – i erkendelse af, at han er magtesløs over for teknologiens tillokkelser – anskaffet sig et pengeskab, hvori han opbevarer sit internetkabel bag lås og slå. For at slippe for »alle de fristelser, der lurer i den digitale verden«, som han formulerer det til BBC Radio.

Ikke mere computer-maraton

Det er i lyset af det øgede fokus på internettets dårligdomme, at APA for første gang officielt har valgt at beskæftige sig med en lidelse, der udspringer af menneskets forhold til en maskine. Men i det etablerede danske behandlingssystem er man skeptisk.

»Problemet ved at tale om internetafhængighed er, at det ikke er en diagnose,« siger Johnny Sjørslev. Han er behandler ved Frederiksberg Centeret. Danmarks største private dagbehandlingscenter, der har beskæftiget sig med alkoholisme og ludomani og andre afhængighedstyper siden 1990.    

»Mange refererer til lidelsen som en faktuel ting, men jeg har endnu ikke set nogen dokumentere på faglig vis, hvad de præcist mener med internetafhængighed,« siger han.

Ikke desto mindre hober eksemplerne på flugtforsøg fra den digitale verdens informationsoverflod sig op i medierne:

»Jeg havde brug for en pause fra det moderne liv – fra e-mail-indbakkens hamsterhjul, fra den konstante stormflod af WWW-informationer, der druknede min forstand. Jeg havde brug for at slippe væk,« skrev internetjournalisten Paul Miller til onlinemagasinet The Verge’s læsere, da han under stor medieopmærksomhed satte sig til tasterne igen efter at have været offline i et helt år

Ekshackere glæder sig også over offline-tilværelsens lyksaligheder

»Jeg kan med sikkerhed sige, at det permanente fravær af internetadgang i mit liv har gjort mig til et andet og mere helt menneske,« lyder det fra Jake Davis – et tidligere fremtrædende medlem af hackerkollektiverne Anonymous og LulzSec – der er blevet tildelt en fodlænke og et forbud mod at gå på internetnettet af en amerikansk domstol. »Det uendelige computer-maratonløb er slut,« skriver han.

Offline er blevet moderne. Det er ikke kun en akademisk pointe, men damebladssnak:

»Vi skal lære at lytte mere til vores indre stemme, finde ro der, hvor vi er, og acceptere, at vi har brug for at være offline,« proklamerer ernærings- og sundhedsekspert Per Brændgaard i Modemagasinet IN.

Susan Maushart – amerikansk mor til tre – har skrevet en storsælgende bog  om den »vidunderlige tid«, hun havde med sin familie gennem seks offline-måneder. Efterfølgende kunne hun stolt fortælle, at den kolde tyrker havde ansporet hendes søn til at læse op til flere Haruki Murakami-romaner, ligesom han havde genfundet glæden ved at spille saxofon.   

Alarmerende forskningsresultater

Henrik Sørensens hustru kan mærke, at hans digitale afvænning har gjort ham mere rolig. Hans humørsvingninger er blevet færre, siden han lagde smartphonen fra sig.

»Men det gibber stadig i mig. Netnyhederne gav mig et kæmpe boost – ligesom god træning eller et godt knald. Jeg tænker hele tiden på, at jeg lige skal kigge. Det kæmper jeg med,« siger Henrik Sørensen.

Han er ikke i tvivl om, at det er posttraumatisk stress fra tiden i Hells Angels, der har skabt hans internetafhængighed. Terapeutens diagnose beror dog tilsyneladende ikke på Henrik Sørensens generelle internetforbrug, der ifølge ham selv er ganske almindeligt og problemfrit. Og eksrockeren er tilsyneladende en af de meget få danskere i behandling for internetafhængighed. Efter flere ugers intens søgen er han i hvert fald den eneste, som Information har fundet frem til.

I USA ser billedet anderledes ud. Her er det ikke svært at finde klinikker, der som reSTART og Bradford Regional Medical Center slår sig op på at kurere folk for deres internetafhængighed. Tilhængerne af en officiel diagnosticering har fået vind i sejlene i takt med, at stadigt flere forskningsresultater peger på internettets skadelige og afhængighedsskabende virkninger.

»Vores resultater og anden hjerneforskning antyder, at der lurer nogle ubehagelige overraskelser på nettet for folks trivsel,« lyder det fra professor Phil Reed fra Swansea University. Hans undersøgelse viser, at folk med et meget højt internetforbrug oplever de samme abstinenser som misbrugere af kokain, heroin og ecstasy. Kinesiske forskere er tidligere kommet frem til en lignende konklusion. 

Det hele peger ifølge direktøren for UCLA’s institut for neurovidenskab og menneskelig adfærd, Peter Whybrow, i én retning: »Computeren er elektronisk kokain for mange mennesker.«  Konsekvensen af vores konstante jagt på umiddelbar og kortvarig tilfredsstillelse er kort og godt, at vi bliver afhængige, siger han.

Epidemiske højder

Det tager man alvorligt i EU. Kommissionen har finansieret en undersøgelse, der kommer frem til, at 1,8 procent af teenagere i udvalgte europæiske lande (Danmark er ikke med i undersøgelsen) allerede har en »internetafhængig opførsel«. Otte procent er i overhængende fare for at få det. Konsekvensen er, at de isolerer sig og forsømmer sociale og akademiske aktiviteter og ikke mindst deres hygiejne og sundhed, lyder det i rapporten.

Den europæiske internetfrygt blegner dog i sammenligning med den asiatiske. I Kina såvel som i Sydkorea betragtes internetafhængighed som en alvorlig folkesygdom, og lidelsen blev allerede officielt diagnosticeret for fem år siden.

I Kina skød hundredevis af internet-boot camps op i sidste årti. Her blev teenagere vænnet af med deres dårlige internetvaner gennem hård militærtræning og fysisk afstraffelse. Lejrene kom for alvor i mediernes søgeløs  da et par drenge under behandling blev banket til døde af personalet. Den efterfølgende selvransagelse i det kinesiske behandlingssystem førte blandt andet til, at den udbredte brug af elektrochokterapi som behandlingsmetode for internetafhængighed blev forbudt. 

I Sydkorea, hvor omkring to millioner mennesker er i behandling, relaterer online-kulturen sig også til makabre dødsfald. I 2010 blev et ægtepar stillet for en dommer, fordi deres egen baby af kød og blod var død af underernæring, mens de var optaget af at opdrage et virtuelt barn i et online-rollespil. Forsvareren byggede sin sag på påstanden om, at de var internetafhængige

Internettet er blot et forum

Johnny Sjørslev fra behandlingsstedet Frederiksberg Centeret understreger, at selvom nogle mennesker har en tendens til at blive meget opslugt af en adfærd på nettet i begrænsede perioder, er det næppe internettet, de er afhængige af.

»Man bør i stedet bør finde ud af, hvor det egentlig problem opstår. Man siger jo ikke om en ludoman, der går på kasino, at han er afhængig af virkeligheden. Internettet fungerer blot som et forum, hvor den bagvedliggende tvangsmæssig tilstand kommer til udtryk,« siger han.

Professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitets psykologiske institut anerkender, at der findes mennesker med et uhensigtsmæssigt internetforbrug, men han advarer også mod at kalde dem afhængige:

»Hvis man diagnosticerer særlige adfærdsformer på nettet, risikerer man at sygeliggøre en masse mennesker, uden at det hjælper dem ud af problemerne.«

Mads Uffe Pedersen ser beslutningen om at nævne Internet Gaming Addiction i DSM5 som et symptom på et grundlæggende problem i American Psychological Associations måde at diagnosticere på:

»APA bygger deres diagnoser på symptomer – altså på fremtrædelse og ikke på årsag. Det betyder, at diagnoserne bliver meget ustabile, for fremtrædelser kan sagtens skifte form, selvom grundproblemet er det samme.« 

»Visse psykiatriske diagnoser er selvfølgelig gode og nødvendige, men andre opfatter jeg som ganske kuriøse. Og så skal man huske, at behandlingsindustrien altid byder nye diagnoser velkommen,« siger han.

På sider som www.virtual-addiction.com aner man, at behandlerne ikke har den store interesse i at afskære sig fra mulige patienter. Det fremgår af de tests på, som skal afklare, om brugeren lider af nyhedssideafhængighed, e-mail-afhængighed, afhængighed af sociale netværk, cybersex-afhængighed, internetpornoafhængighed, afhængighed af online-computerspil eller internetforum-afhængighed. Vejen til erkendelse går gennem spørgsmål som: Føler du, at din brug af teknologi sommetider mindsker din produktivitet? Eller: Oplever du, at du bruger mere og mere tid online eller på dine digitale apparater, end du er klar over?

Det er formentlig kun de færreste i vores moderne, teknologiserede samfund, der kan svare nej til den slags spørgsmål. Spørger man centerleder og initiativtager til Center For Ludomani, Michael Bay Jørsel, mener han ligesom sin kollega Johnny Sjørslev, at internetafhængighed er et problematisk og flertydigt begreb.

»Hvad er internetafhængighed? Handler det om chat, partnersøgning, overdreven Facebook-brug eller afhængighed af spillemæssige aktiviteter, hvor nettet indgår? Og hvor går grænsen? I bred forstand er vi vel alle afhængige af nettet,« siger han.

Henrik Sørensen er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

 Vi offentliggjorde i første omgang en forkert udgave af denne artikel - den er blevet rettet og opdateret 23. oktboer kl. 19.40.

 

FAKTA: Internetafhængighed er en joke: 

I 1995 besluttede en amerikansk psykiater ved navn Ivan K. Goldberg sig for at lave en spøg på sin hjemmeside. Som en ironisk kommentar til American Psychological Associations dominerende diagnosepolitik opfandt han lidelsen Internet Addiction Disorder og oprettede en online-støttegruppe for internetafhængige. Til sin store overraskelse blev han oversvømmet af henvendelser fra folk, der ville have hjælp til at slippe fri af deres netaholisme. Kort efter begyndte reelle behandlingstilbud at dukke op, og med dem kravet om, at internetafhængighed officielt skulle anerkendes som en mental lidelse. To år efter misæren begyndte, så Goldberg hovedrystende tilbage på, hvad han havde sat i gang:

»Det er latterligt at sygeliggøre enhver adfærd ved at inkludere den i psykiatrisk terminologi. Hvis du udvider afhængighedsbegrebet til at dække alt, hvad mennesker kan overgøre, er du også nødt til at tale om afhængighed af bøger, af jogging eller sågar af andre mennesker,« sagde han i 1997 til magasinet The New Yorker.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Kristian Kofod
  • Erik Jensen
  • Steffen Gliese
Kristian Kofod, Erik Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Internettet er jo i princippet ubegrænset; men man må bare som mangeårig bruger se i øjnene, at det er stadigt færre ting, man bruger nettet til, når den første entusiasme bliver til hverdag.

Vores offentlige system er underlagt udtalt politisk hensigt om fuldbyrdet internetafhængighed. Så meget ved vi.
Det er nok sygt, ja.

Morten Sørensen, Per Torbensen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar

Afhængig er vi jo alle, jeg kan foreksempel ikke leve uden at trække vejret - ville have svært ved at finde og tilberede mad hvis der ikke fandtes steder jeg kunne købe det. At vi har udvidet vores kommunikationskanaler til ikke blot at være vores sanser og tale er da meget spændene, men der er jo også en tendens til at ting
"effektivisere sig selv på nettet", services slår sig sammen og opkøber hinanden og den virtuelle verden bliver stadig mindre.

Personligt mener jeg at hvis man er klar over at man har et problem og hvorfor man har det, betyder diagnoser ikke så meget, andet end at det er en mærkat.
Har du værktøjerne og mulighederne er du så godt som på det punkt hvor du selv aktivt prioriterer din tid (offline og online).
Men nu er det jo heller ikke fordi psykiatrien opsøger folk og spørger
"Har du hørt det nyeste nye om ADHD ?"
Men man skal jo altid lige vænne sig til ny teknologi og dens muligheder, det kræver jo noget af en kulturændring også.

Afhængig af en nødvendighed ???
Afhængig af min bank, min bil, .....................................
Men ikke som en ludoman eller alkoholiker.
De, der er på konstant, har åbenbart ikke andet de skal. Ønsker de at være fraværende, når de sammen med andre, er det deres sag. Man har lov til at være uhøflig.
Tager de 14 dage på ferie uden, får de ikke abstinenser. Eller gør de ?

Lars Kristensen

Når tv-signalet til de private antenner er blevet rigtig dårlig, så er der kun nettet tilbage at se tv på, da nettet tilsyneladende er bedre end de trådløse tv signaler.

Var de trådløse tv signaler lige så gode, som før teleselskaberne fik mulighed for at bevæge sig ind på kanalområdet for tv signaler, ville jeg være langt mindre på nettet.

Men desværre er de politiske beslutningstagere tilsyneladende ikke selv bruger af egen antenne. Beklageligt.

Matthias Hansson

Og så er der de kendte og særdeles veldokumenterede mentalforstyrrelser:
- PDD: Psychiatric Diagnostics Disorder
- MICD: Medical Industrial Complex Disorder
- PDADD: Patient Disempowerment Abusive Diagnostics Disorder
- CPDD: Commercialized Pseudo Diagnosis Disorder
- THERD: Total Human Emotional Response Disorder

Patologisk afhængighed eller ej; under alle omstændigheder forcerer udviklingen en instrumentel afhængighed som vil have betydelige sociokulturelle konsekvenser. Og herunder er det nødvendigt overveje/gøre sig klart hvad det stigende internetforbrug gør ved vores måde at opfatte, forstå og kommunikere med os selv og verden på.

Som Carr nedenfor gør nærmere rede for, fremmer internetbrugen ofte en række eksekutive funktioner, mens evnen til bl.a. refleksion og fordybelse typisk forringes. Han forklarer bl.a. i forlængelse heraf hvordan hjernens hang til 'information-grabbing' via internettet forstærkes i en grad, så selv vital og væsentlig information negligeres, alene fordi strømme af mere information konstant er på vej. Dén vej rundt stimulerer internetbrugen en bevidstløs informationsforbrugerisme, som næppe bidrager positivt til vores historiske selvforståelse, samtidsudsyn og kritiske sans (follow the money, honey).

http://www.youtube.com/watch?v=lt_NwowMTcg

Hans Krause Hansen

Jeg finder artiklens udgangspunkt og indhold problematisk. Overskriften indikerer 'internetafhængighed' og tager udgangspunkt i APA's nye diagnose optaget i sektion 3 'internet gaming disorder'. Men bemærk den lille men dog markante forskel - 'gaming'. Diagnosen handler altså om afhængighed af online computerspil (som dog på trods af navnet også kan være en afhængighed af spil, der ikke er internet-baserede). Eksemplet 'Henrik Sørensen' bliver diskuteret som om historien kan relateres til APA's nye diagnose men omhandler altså 'internetafhængighed' som slet ikke er i spil som diagnose mere. Samme problematik gælder også artiklens anvendelse af ekspertudtalelser. Eksperternes udtalelser bliver brugt som kritiske argumenter mod APA's diagnose om internet gaming diagnose. Argumenterne er væsentlige og vigtige i forhold til mere overordnede kritikpunkter af APA's diagnosemanualer, men de tager endnu engang udgangspunkt i internetafhængighed, som hverken er en diagnose eller på vej til at blive en diagnose.

Morten Sørensen

Mon ikke internettet på det mest absurde er gået hen blevet til verdens største forbryder mod privatlivets fred?
Endelig fik Orson, Aldous og Ray ret. Men de havde dog i deres dystopiske forudsigelse ret så begrænsede, videnskabelige muligheder og forståelse næppe forestillet sig, hvor absurd nemt og ubesværet det ville blive at bedøve, konrollere og manipulere masserne.
Alle er på, og de, der ikke er det, er pr. definition mistænksomme og udelukket fra det berusende, netbaserede og påtvungne fælleskab.
Tag din daglige dosis eller dø.
Vi holder øje med dig.

»Man bør i stedet bør finde ud af, hvor det egentlig problem opstår. Man siger jo ikke om en ludoman, der går på kasino, at han er afhængig af virkeligheden. Internettet fungerer blot som et forum, hvor den bagvedliggende tvangsmæssig tilstand kommer til udtryk,«

Helt enig.

Tja, at dømme efter de mange gengangere i denne avis debatforum er vi en hel del der er afhængige af nyheder på nettet ;-)

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Heldigvis har min internetafhængighed komplet kureret min avis- og TV-afhængighed.
Til gengæld kan mine børn på 3 og 5 trykke på "Skip reklamer"-knappen på Youtube. Se, det er realkompetencer til det 21. århundrede...

Thomas Kirkegaard

Dette er blot en kommentar omkring en forkortelse, som jeg mener må være blevet misforstået. Jeg kan tage fejl, da jeg ikke er fagmand, men så vidt jeg ved, findes der i USA to forskellige organisationer, der hver især forkortes APA, nemlig 1) American Psychological Association og 2) American Psychiatric Association. I sin artikel henviser forfatteren til førstnævnte, men mig bekendt er det de sidstnævnte - American Psychiatric Association - der har udgivet DSM i dens mange udgaver, altså også den 5. udgave, som udkom i maj?

John Mortensen

Utroligt at folk der har en åbenlys økonomisk interesse deri får lov
til at skrive en diagnose-bibel ..
F.ex denne lille omgang 'videnskab' :
http://www.netdoktor.dk/interactive/interactivetests/goldberg.php

Jo flere læger et land har pr 100.000 indbygger, jo flere syge mennesker er der .
Jo flere advokater et land har pr. 100.000 indbygger, jo flere love og sags-anlæg er der ..

Hvad med at lade folk der ikke har økonomiske vindings-motiver om at skrive diagnose-bibler og lov-bøger ?

olivier goulin

Hvis ungen tillvaennes en smartphone foer han/hun har lagt sutten fra sig, som billedet antyder - saa er svaret entydigt og hoejlydt - JA.

/O