Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Kritikere: Ministerrådet forhaler ny databeskyttelseslov

Flere iagttagere frygter nu, at EU’s nye databeskyttelsesregulativ først kommer til at træde i kraft om mange år. De peger på ministerrådet som synderen

Efter planen skulle EU-borgeres data være bedre beskyttet mod ulovlig brug i 2016, når det nye regulativ (også kaldet forordning) som foreslået af Kommissionen om databeskyttelse skulle træde i kraft. Men flere parlamentarikere og iagttagere frygter nu, at den ny lovgivning slet ikke når at træde i kraft d. 1. Januar 2016 som ellers var planen. De peger samstemmigt på ministerrådet som det sted, hvor processen forhales.

»Regeringerne har modarbejdet den her forordning fra dag ét. Det er ret ærgerligt, når nu Kommissionen kommer med et fornuftigt udkast til en forordning,« siger Magrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF.

Ifølge planen skal det udvalg, der behandler forslaget stemme om det d. 21 oktober, hvorefter det efter planen skal stemmes om i hele Europa-Parlamentet i maj – gerne før Europa Parlamentsvalget. Men flere kilder i Bruxelles tæt på forhandlingerne fortæller, at der er fare for at ministerrådet ikke har interesse i at se på sagen, og at afstemning derfor må udskydes til efter et valg. Det kan udsætte loven i mere end et år, vurderer iagttagere, som Information har talt med.

Databeskyttelses regulativet er den lovgivning, der f.eks. sætter rammerne for, hvad borgernes data må bruges til samt hvordan og med hvem det må deles med.

Oprindeligt var det nye regulativt tænkt som en styrkelse af brugernes rettigheder over for internetfirmaer som Facebook. Men siden Snowdens afsløringer af massiv overvågning af europæiske borgere gennem NSA-programmet PRISM er flere begyndt også at se det nye regulativ som et værn mod amerikansk overvågning.

Ifølge den tyske parlamentariker og medlem af De Gørnne, Jan Phillipp Albrecht er mange af regeringerne en åbenlys interesse i at modarbejde regulativet. Han er medlem af udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, hvor loven forhandles om netop nu.

»Man skal huske på, at der er mange af regeringerne i nationalstaterne, der heller ikke gerne ser det her indført, fordi de har en interesse i at arbejde sammen med fremmede efterretningstjenester som NSA,« siger han til information.dk.

Især Storbritannien er under kritik for at med vilje forhale processen. Ved en konference om større datasikkerhed i Polen sidste uge gav den britiske informationskommisær, Christopher Graham, udtryk for, at Storbritannien ikke var klar til at tiltræde lovgivningen som den ser ud i dag. 

Som information.dk tidligere har beskrevet er det ikke kun ministerrådet i EU, der modkæmper den ny lovgivning. Internetfirmaer som Microsoft, eBay og Amazon har igangsat en lobbyvirksomhed, der ifølge Magrethe Auken kan betegnes som et »stalinorgel« mod parlamentarikerne for at gøre den ny lovgivning mindre restriktiv.

Det er dog ikke kun internetfirmaer, der har kritiseret loven. Både bank- og forsikringssektoren har igangsat et større lobbyarbejde, da de mener, at regulativet rammer for bredt og ikke tager hensyn til f.eks., hvordan kreditvurderinger af bankkunder foregår på tværs af landene.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Det sker ellers ikke så sjældent, at det her i landet hedder sig, at det kan vi ikke selv bestemme / gøre noget ved. EU har bestemt og så færdig.

Men her kan vi så altså høre, at det heller ikke passer eller hvad