Lobbyister udvander EU-borgeres datasikkerhed

En hidtil uset lobbyindsats fra de store amerikanske internetgiganter som Facebook og Google er godt i gang med at gøre det EU-regulativ, der skal sikre EU-borgers digitale sikkerhed, tandløst.

Sådan lyder advarslen fra interesseorganisationen EDRI, der er paraplyorganisation for 35 europæiske borgerrettighedsgrupper.

Advarslen kommer, netop mens Europa-Parlamentet forhandler EU-Kommissionens forslag til et nyt databeskyttelsesregulativ. Indførelsen af det nye regulativ, hvis første udkast fra Kommissionen lå klart i vinteren 2012, er allerede blevet udsat flere gange på grund af de mange ændringsforslag, som europaparlamentarikerne har stillet. Omkring 4.000 ændringer er hidtil foreslået.

Mange af de ændringer er til fordel for de store internetfirmaer, som Google og Facebook, der lever af at bruge borgernes informationer til at målrette annoncer mod brugerne, mener Joe McNamee, direktør i EDRI.

Dybt bekymrende

De mange ændringsforslag fra europaparlamentarikerne er med til at underminere de sanktionsmuligheder, EU ville have over for overtrædelser, samtidig med at lovteksten bliver gjort så uklar, at det i praksis bliver umuligt at håndhæve, vurderer han.

»At parlamentarikerne føler, at de kan opføre sig så hensynsløst med deres vælgeres rettigheder kun otte måneder før et valg, er dybt bekymrende,« siger han til Information.

Det nye regulativ omtales ofte i Bruxelles som ’Facebook-direktivet’, da det i høj grad var tænkt som en måde at regulere de store internetvirksomheders brug af borgerens data på. I lyset af NSA-afsløringen om overvågning af europæiske borgere gennem PRISM-programmet er flere dog også begyndt at se det nye regulativ som et værn mod amerikansk overvågning.

I en tale til parlamentet den 17. september sagde EU’s retskommissær, Viviane Reding, således, at det nye databeskyttelsesregulativ kan hjælpe med at beskytte EU-borgeres data mod amerikansk overvågning, ligesom det kan hjælpe med at genskabe tilliden til, at borgernes rettigheder bliver beskyttet på nettet.

»Databeskyttelsesreformen som blev fremsat af Kommissionen i januar 2012, er svaret på begge disse spørgsmål: europæernes bekymringer omkring PRISM og den underliggende mangel på tillid,« sagde Viviane Reding.

I teorien kunne det nye dataregulativ være faktisk beskytte borgerne mod både NSA og ulovlig kommerciel brug af deres data i de store internetvirksomheder, men hvis de mange ændringer bliver vedtaget, er regulativet ikke godt nok, hvilket der er stor risiko for, mener Joe McNamee

Beskytter ikke godt nok

Den vurdering er den tyske parlamentariker for De Grønne, Jan Phillipp Albrecht, der har gjort det til sin metier at kæmpe for borgernes digitale sikkerhed, helt enig i.

Han indrømmer, at det regulativ ikke går langt nok for at beskytte borgerne, men han ser dog intet andet alternativ til det nye regulativ.

»Virkeligheden lige nu er, at de nuværende regler bliver omgået hver eneste dag, og at borgerne ingen beskyttelse har mod hverken NSA’s overvågning eller Silicon Valley-firmaerne. Med det nye regulativ får vi i det mindste nogle sanktionsmuligheder og kan idømme milliardbøder for overtrædelser af loven,« siger han til Information og fortsætter:

»Vi sidder dybt i forhandlingerne, og nu gælder det bare om få det stemt igennem, så vi i det mindste kan tilbyde borgerne en eller anden form for beskyttelse. Der er enorme interesser på spil her, og jeg har aldrig nogensinde set et større lobbyarbejde end det der foregår lige nu fra Silicon Valley-firmaerne. De pengemængder, de bruger lobbyarbejde for at udvande regulativet, er helt enorm. Samtidig skal man huske på, at der er mange af regeringerne i nationalstaterne, der heller ikke gerne ser det her indført, fordi de har en interesse i at arbejde sammen med fremmede efterretningstjenester som NSA.« Det nuværende datadirektiv skal blandt andet sikre, at EU-borgeres data ikke misbruges. F.eks. skal der ved udlevering til et område uden for EU mindst gælde de samme standarder som inden for EU