Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

NSA-afsløringer skal undersøges – også her i landet

følge de seneste afsløringer fra whistlebloweren Edward Snowdens omfattende dokumentsamling har den amerikanske efterretningstjeneste NSA aflyttet 35 statsledere – herunder den tyske. Foto: Scanpix

Hvorfor vil ingen af de ansvarlige danske ministre tage ansvar og gå forrest, når det gælder transparent regeringsførelse og få klarlagt NSA's aktiviteter i Europa?

Ifølge de seneste afsløringer fra whistlebloweren Edward Snowdens omfattende dokumentsamling har den amerikanske efterretningstjeneste NSA aflyttet 35 statsledere – herunder den tyske. Det er også kommet frem, at de har udført en omfattende overvågning af franske telefonsamtaler. Afsløringerne er de foreløbig sidste i en lang række, der dokumenterer en fuldstændig overvågningsmanisk efterretningstjeneste. Ingen ved endnu i hvilket omfang danske borgere, virksomheder og politikere har været ramt af overvågningen. Men efterhånden står det lysende klart, at danske politikere heller ikke ønsker at medvirke til en sådan afklaring.

Da Snowden begyndte at lække sine dokumenter, var den dominerende danske reaktion et passivt skuldertræk. Ingen toneangivende politikere så sig forpligtet til at reagere. Helle Thorning tog muligvis sagen op under en middag med Barack Obama, men ingen tror på, at hun for alvor har stillet spørgsmål og krævet svar. Senere opstod der en mere eller mindre ligegyldig diskussion om, hvorvidt det Datatilsynet skulle reagere på den amerikanske overvågning.

Justitsminister Morten Bødskov fik i den forbindelse sagt, at han ikke kunne pålægge Datatilsynet at gøre noget, og dermed endte diskussionen i forvaltningsmæssigt fnidder. Det eneste, der stod tilbage, var billedet af en justitsminister, der slet ikke så det som sit job at stille spørgsmål endsige kritisere. Og senest har Helle Thorning sagt, at hun ikke mener, at hendes telefon bliver aflyttet, og hun ser ingen grund til, at gå med i et fransk-tysk initiativ, som skal forsøge at klarlægge og begrænse overvågningen.

Regeringen må træde i karakter

Endnu er der meget vi ikke ved, om NSAs overvågning. Det står klart, at de indsamler enorme mængder af information, men hvad de stiller op med alle disse informationer og hvem overvågningen specifikt er rettet i mod, er endnu ikke fuldt klarlagt. Er overvågningens formål således at beskytte USA mod terrorisme, eller udfører man f.eks. også systematisk industrispionage, nu man er i gang?

Bekymringen er reel og Dansk Industri har luftet den ved flere lejligheder. En lignende bekymring findes hos journalister, aktivister og mange andre, der alle frygter, at NSA kigger dem over skulderen. Så længe overvågningens omfang ikke er kendt og så længe man ikke ved, hvad amerikanerne stiller op med deres mange data, så kan enhver føle sig overvåget – med eller uden grund. Og det er netop en af effekterne af NSAs overvågning. Paranoiaen spreder sig, og der er frit løb for tankespind. Hvis det da er tankespind…

Derfor er det helt afgørende, at den danske regering træder i karakter og ikke blot markerer en tydelig grænse for, hvad man vil finde sig i, men også kræver amerikanske garantier for, at disse grænser ikke bliver overtrådt. Alternativt må man i det mindste melde ud, at man er magtesløs og ude af stand til at stille noget op. At forsøge at bilde folk ind, at NSAs overvågning ikke er et problem og sikkert går over af sig selv, er blot at stikke befolkningen blår i øjnene. For hvor i alverden skulle regeringen vide det fra?

En af grundende til, at Edward Snowden besluttede sig til at afsløre NSAs overvågning var, at han frygtede udbredelsen af ’governing in the dark’, altså at politik og regeringsførelse er mørkelagt og udføres i det dunkle. I demokratiske samfund burde synlighed og transparens være idealet. Frygten kan direkte overføres til danske forhold. Ikke nødvendigvis fordi overvågningen er omfattende, eller fordi danske borgeres rettigheder knægtes, men fordi danske politikere tydeligvis ikke ønsker, eller ikke tør, træde frem og tage den transparente regeringsførelse i forsvar.

Peter Lauritsen er lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han forsker især i brugen af overvågningsteknologi, men interesserer sig bredt for de konsekvenser den stigende anvendelse af it har for mennesker og samfund. 

Peter Lauritsen blogger fast på Protokol. Følg ham også på Twitter.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Kommentarer

Situationen var lidt den samme for 20 år siden i forhold til Echelon.

Der er næppe tvivl om at USA sender noget af den opsnappede information retur til DK, og at det tidligere har været undskyldningen for ikke at gøre noget.

Den handel bliver imidlertid fuldstændigt undermineret når NSA nu kan indsamle og GEMME AL data.

Der er INTET der praktisk forhindrer at de har afsat et par tusinde mand, med kontrol over uendeligt mange intelligente BOTS, til udelukkende at kigge efter kompromiterende data om alverdens beslutningstagere. Og givet bla. Danmarks rolle i forhold til Grønland, EU og NATO, er der nok afsat 10+ alene med fokus på danske beslutningstagere.

Men det betyder også, at alle beslutningstagere som på et eller andet tidspunkt har foretaget sig ting som ikke skal til offentlighedens kendskab, må gå ud fra at NSA har kendskab dertil.

Skattesager, rejseudgifter er naturligvis kendte problemer, men har taler vi om alle telefonsamtaler og hvert eneste klik på en pc.

En stille tilfredsstillelse er det dog, at de mængder af informationer som samme politikere tvang ISP'erne til at samle op, formodentligt danner rygradden i NSA's registrer over trafikken i DK.

@Søren Bro:

USA har altid brugt del og hersk i lige præcis denne situation.

Hvis man skal være rigtigt mistroisk (og det har der ved gud hidtil været al mulig grund til), så ser jeg ikke noget til hinder for at USA kan have tilbudt fx. tyskerne information om franskmændene (og opvendt naturligvis).

Eller nogen tyskere information om nogle andre tyskere.

Eller nogle danskere om ...

Lars Jorgensen

Fogh, Pind mfl. kunne da ikke drømme om at protestere over USA magt og indflydelse over DK. Det er jo deres våde drøm at få lagt DK ind som en lille stat i de forenede stater... Foghs søn har som bekendt fået amerikansk statsborgerskab.

"Enten er du med os, eller også er du imod os." Sådan sagde Bush junior og det er jo blevet et mantra for den blå blok og sikkert også en del af den røde blok for at vise vores støtte til USA i alle situationer.

Lykke Johansen

Når Thorning er så skråsikker på, at hun ikke aflyttes/overvåges, kunne det så tænkes, at hun mener sig fredet, fordi hun - i lighed med Obama - er medlem af Bilderberggruppen?

I dette link står der for eksempel:

http://da.wikipedia.org/wiki/Bilderberggruppen

”Ideen bag hemmelighedskræmmeriet er give plads til en åben debat mellem ligesindede, uden protokol eller presse:”

Og da Thorning er 100 pct. Følgagtig overfor Obama, så er der jo ingen grund til art aflytte hende. Tværtimod kunne man forestille sig, at hun som Bilderbergmedlem MODTAGER oplysninger om andre fra amerikansk side?
Interessant er det i øvrigt, at der tilsyneladende IKKE er hverken tyske og franske regeringsledere på den oplyste Bilderberg mødeliste.

Sup Aya Laya, Jens Lerdorf, Mihail Larsen, Poul Eriksen, Jens Overgaard Bjerre, Michael Madsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Vi må åbenbart nøjes med at konstatere, at vores statsminister er i besiddelse af et helt uforståeligt stort naivitetsniveau!

"Gud bevare Danmark", er nok det eneste vi har tilbage at håbe på.

Det triste er så, at vore omgivelser ser med blanke uforstående øjne på os som de vel nik mest blåøjede vælgere kloden nogensinde har fostret, siden vi kunne vælge Helle som statsminister.

Bjarne Andersen

altså at politik og regeringsførelse er mørkelagt og udføres i det dunkle.

Det er netop det den nye antioffentlighedslov går ud på.

John Mortensen

"Hvorfor vil ingen af de ansvarlige danske ministre tage ansvar og gå forrest,.."

Fordi folk som dig, Peter Lauritsen, er så uldne i mælet .
"Er overvågningens formål således at beskytte USA mod terrorisme, eller udfører man f.eks. også systematisk industrispionage, nu man er i gang?"
Tager du pis på os ??
Airbus !

Det er dokumenteret flere gange, det er korrekt. Alligevel burde man granske om det er reglen frem for undtagelsen.

Hvorfor skulle den danske regering dog protestere for voldsomt. Jeg går ud fra at PET og FET ikke har resourcer nok til at overvåge "tilstrækkelig" telefon og mailtrafik i Danmark, så hvorfor ikke have en aftale med amerikanerne, der overvåger det hele, og så få indsigt i den del, de mener er relevant for os.
Storebror skulle jo nødig blive sur på os.

anker fjeld simonsen

Der er ikke mange der beskäftiger sig med relationen mellem 11.september, hvor terroristerne havde gemmesteder i verden, og hvilke statsledere der så blev aflyttede, da Boss George Bussemand - ikke at forveksle med den mere stemningsfulde narkoman fra Culture Club, sangeren Boy George - indledte sin verdenskrig mod terrorismen. Nu skulle det meste väre vundet for Boss Bush, så hans efterfölger kan passende lade det sive, ulovligt, så meget desto bedre for tilliden til the not--ugly American,gennem prinsesse Margarets mand, lord Snovvden. Han kom belejligt for Obama og amerikansk efterretningsväsen, der stadig i princippet virker hemmeligt, og således kan strammes op igen om det skulle gå galt, uden lovändringer, da det hele er läkage.
Ja, jeg gätter på, at om udviklingen fortsätter i liberal retning, vil enhver venstreorienteret med respekt for sig selv kunne optage en telefonsamtale mellem ham selv og en anden konspirator, som påbegyndes af et CIA-logo, hvorefter fölger reklamesloganet " CIA IS LISTENING !". Så föler konspiratoren at han har politisk be-tydning.
Om mig og andre synspunkter kan der läses på facebook.com/anker.fjeld

Vid at danske velpolstrede PET er en integreret del af NSA, og med at sansynlighed har stået for dækningen af Angelas mobil.

Georg Christensen

Hvorfor ligger Danmark altid på "lurepasse pladsen" sammen med englænderne, når det handler om Europa?

Hvorfor siger statsministeren inden mødet i EU: Det kommer ikke til at handle om NSA skandalen?

Hvad ser vi nu, et par dage efter?. En statsminister, fuldstændig ude propersioner med virkeligheden, måske for meget styret af NSA?

Som Dansker (Europæer),har jeg kun "hån" tilovers overfor den nuværende regering.
De opfører sig,som en flok "idioter", som ikke kan,tør, eller vil, se virkeligheden i øjnene.

NB: Vi bør nok udvide vores horrisont lidt mere, se hvad der i Europa sker, og være med i Europa tankegangen, og ikke opføre os som "lokalpolitiske" (hængerøve).
Hvis vi vil Europa,så bør vi lytte lidt mere til franskmændene og tyskerne.

Vibeke Rasmussen, Britta Hansen, peter fonnesbech og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Alle danske politikere har børn eller familie eller ting i fortiden, der ikke skal udbasuneres.

Det er vanvittig naivt at tro, NSA kun udfører militær og industriel og politisk spionage. De har også adgang til at få udført økonomiske og voldelige forbrydelser og justitsmord.

Det er vanvittigt at tro, en dansk lokalpolitiker som Helle har magt til at kritisere regimet åbenlyst.

Det er ikke Foghs våde fremtidsdrøm at blive et amerikansk territorium, men dagens hårde faktum, at Danmark allerede er underlagt regimets regler, kontrol, og allerede idag kan straffes for fodfejl.

Det størst mulige demokratiske fremskridt ville være at blive indlemmet som stat, så vi kan stemme på den præsident, der allerede bestemmer over os...

Socialdemokratiet har fra gammel tid (koldkrigen) været en integreret del af CIA's antikommunisme (nu afløst af begrebet terrorister, til at skabe fælles fjender). Det sidder dybt hos Soccerne, derfor vælger de USA/England frem for Tyskland, Frankrig, Europa, ja selv frem for Norden.

Jette M. Abildgaard

Georg Christensen,

Du skriver bl.a.: ''De opfører sig,som en flok "idioter", som ikke kan,tør, eller vil, se virkeligheden i øjnene''

Kunne det vaere, at de p.g.a. de netop har masse at skjule (moerklaegningsloven) at de foeler sig tvunget til at opfoere sig som en flok ''idioter'', hvilket de ioevrigt helt klart er....mere end det ogsaa (ingen ord daekker).....for netop at skjule hvad de reelt har gang i??

Og, kunne det vaere, at den Danske regering netop ikke behoever deltage i den diskussion fordi de ved helt praecist hvad USA's aktiviteter i Europa/Danmark er eller, at de er alvorligt bange for at USA finder ud af hvad (og hvor meget) der reelt foregaar bag Danmarks moerke (kulsorte) ''love''?

Philip B. Johnsen

Danmark bruger SWIFT-data er på krypterede linjer, men Statsministeren mener ingen har interesse for Danmark.

Hvorfor?

Det er ret tydeligt, der ikke stilles de rigtige spørgsmål.

"NSA-overvågning: MEPerne vil ophæve SWIFT-aftalen med USA."

Link: http://www.europarl.europa.eu/news/da/news-room/content/20131021IPR22725...

Troels Brøgger

Jeg savner ord for hvor jammerligt det er at Danmark vajer som en vejrhane i vinden: Det ene øjeblik skal vi mere og mere med i EU og må ikke "komme for sent til toget" det næste øjeblik er det opportunt at skide på de samarbejdspartnere man lige har talt så varmt for.
Hvad I himmelens navn er det der er så farligt ved at sige til USA: Det finder vi os ikke I ! Vi vil ikke være jeres skødehund ? JO, så kunne der ske et TERRORANGREB her i Danmark. ØH har PET ikke lige fået en kæmpepose penge og hvorfor har de så det, hvis de ikke er istand til at beskytte os også uden at vende røven i vejret for amerikanerne JAMMERLIGT !!!!

Troels Brøgger

Under trediveårskrigen prøvede Danmark at spille stor og angribe den tyske kejser, det fik vi så slag for. Vi fik viklet os ud af det, og fandt så ud af at det var smartere at holde med kejseren, hvorefter den svenske feltherren Torsteinson som var på den anden side pludselig besatte Jylland. Vi har lang tradition for at være kuede af alle mulige.....

Lykke Johansen

I et tidligere indlæg i denne tråd skrev jeg, at jeg havde en (mis)tanke om. at Thornings afvisende reaktion på aflytningen af 35 regeringsledere - her i blandt Angela Merkel: Og det kunne se ud til, at der kan være noget om snakken:

http://www.bt.dk/danmark/danmark-kan-have-en-aftale-med-nsa

Britta Hansen, Philip B. Johnsen, Jens Lerdorf og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Er landsforræderi et ubeføjet udtryk?

Jeg mener, den danske regering begår landsforræderi. Inden for en almindelig forståelse af det udtryk er det klart, at regeringen opfatter den danske befolkning som sin modstander – og den amerikanske regering som sin forbundsfælle. Den danske regering dækker med andre ord over en krænkelse af den danske befolknings rettigheder for at tjene en anden statsmagts interesser.

Danmark ud af EU

Jeg er varm tilhænger af EU. Derfor synes jeg, at Danmark bør melde sig ud. Det er ubærligt at overvære, hvordan Danmark i denne sag går enegang sammen med USA (som Fogh også gjorde, og før ham de fleste andre danske statsministre). Realiteten er, at Danmark er en amerikansk lydstat. Gør EU den tjeneste at blive fri for den slags.

Philip B. Johnsen

Det danske demokrati!

Til det kan man sige om Anders Fogh Rasmussen, Tony Blair og George W. Bush.

“Når en blind leder en blind, falder de begge i grøften”

Bilderberg gruppen = international korruption

Altså en dybt udemokratisk lukket 'business' loge (New World Order), hovedsagligt bestående af klodens største industri giganter, med det jo helt afklaret formål at få kontrol over klodens befolkning og de demokratisk valgte regerings ledere.

Så NSA overvågning er desværre IKKE kun et internt US problem, men handler om international legal korruption af en temmelig styg karakter, sygeligt magt begær og som altid med nøgle 'fællesnævneren' på bundlinjen, en hel masse penge til dem selv.

I bt-artiklen, Lykke Johansen har linket til ovenfor, opfordrer justitsministeren '...samtidig danskerne til at være varsomme, når de er på internettet.'

Det er en direkte opfordring til at have 'saksen i hovedet' - et begreb, der stammer fra gamle diktaturer som DDR. Hvad har det at gøre med en demokratisk tankegang og demokrati i det hele taget?

Folketinget og borgerne ved ikke, hvad der foregår. Men vi kan ikke længere sige, at vi ikke 'aner' hvad der foregår.

Matthias Hansson

Det er jo på sin plads, at man med titel af 'lektor i informationsvidenskab' antyder regeringens og danskernes undervurdering af problemet. Men det havde måske været på sin plads med lidt større historisk perspektiv i det fænomen, som politikerne ikke har nosser til at se i øjnene.

Der kan godt snige sig en portion hykleri ind, når reaktionerne er 'ih, det vidste vi da ikke noget om', og glemslen over blot et par årtider er temmelig grel. Fx. har projekt Echelon været kendt længe, og projektet er aldrig afsluttet, men blot udvidet. Vi har bare ladet som om, at det ikke fandtes, eller at det nok ikke var et problem. De færreste er i øvrigt i stand til at formulere, hvad det var: en klam studehandel mellem vestmagterne om, at 'I spionerer jo os, og vi spionerer jo jer, og så udveksler vi alle informationer, så befolkningerne ikke opdager det og anklager os for at udspionere vores egen befolkning'. Mega-klamt!

Sagen er, at dette har foregået gennem det meste af det 20. århundrede, men at vi blot hører om det pga. ... ja det bør jo siges: Internettet. Whistleblowing ville aldrig have fået det boost, vi oplever lige nu, hvis skrevne eller elektroniske mainstream-medier skulle have forvaltet ansvaret, for de er hele tiden løbet fra det. Derfor har politikerne også kunnet påstå, at de ikke vidste noget, hvilket igen er en noget flad indrømmelse af, at det meste af deres verdenssyn stammer fra medierne, og at de aldrig gør større hjemmearbejde end at trykke på en knap eller bladre i de aviser, der copy-paster fra hinanden og de nyhedsbureauer, der aldrig i væsentlig grad modsiger tidens dominerende narrativ.

Politikere sorterer virkeligheden i, hvilke stumper der understøtter deres fortsatte politikerkarriere, og hvilke stumper, der kunne tænkes at komme i vejen for den. De befinder sig konstant i en uskøn klemmelus mellem behagesyge / bestikkelse af befolkningen og angsten for at komme i vejen for 'de store' derude, -oppe, -ovre, hvor de eller befinder sig. De ved, for dummere er de heller ikke, at den egentlige magt ikke er i hænderne på dem selv (selvom de burde være bemyndigede til den og lader-som-om), ej heller kommer fra befolkningen (selv om de potentielt kunne have den, og vi lader som om...) men ankommer som en hvisken i øret, en diskret vink med en vognstang og en stor kæp i baghånden. De ved, at hvis denne magt anfægtes, så er de pludselig ikke politikere mere, og man ved ikke helt hvorfor, men der opstår 'problemer'. Det kunne fx. være afsløringer af noget i deres privatliv eller andet snavs fra deres fortid.

Her kommer så NSA ind i billedet. En af de andre unævnelige forhold er, hvad hulan NSA er for et organ, og hvad de foretager sig. Manden med titel af 'lektor i informationsvidenskab' nævner blot (ved han det ikke, eller ...?), at der 'er meget vi ikke ved...'. Men det er altså ikke den helt store hemmelighed, at NSA ikke har ret meget med 'national sikkerhed' at gøre. Tværtimod har det nu, kan vi se, skabt en verden af størst mulige grad af usikkerhed. Usikkerhed om finanser, usikkerhed om fredelige forhold, usikkerhed om civile rettigheder, usikkerhed om personlig frihed, usikkerhed om ... sikkerhed. I en verden af konstant mistillid, konstant hemmelighedskræmmeri og uigennemsigtighed, i en verden af konstant tvivl om, hvorvidt folk taler sandt findes den højeste grad af usikkerhed.

Så hvad er NSA da? Det er et organ skabt af de samme, der 'ejer' det militær-industrielle kompleks i primært verdens agressor no. 1: USA. De samme, der ejer de amerikanske (og britiske) politikere, de samme, der ejer korporationerne, de samme der ejer mainstream-medierne, som konstant fornægter, tilslører eller slet og ret er fuldstændig tavse om dette ejer- og kontrolforhold, de samme der kører deres konkurrenter: efterretningstjenesterne. Hvad laver dette organ så? Det forsyner dets egentlige ejere med oplysninger om primært to ting: alle finansielle transaktioner i det splitsekund, de udføres (og helst før), så industriel spionage og insiderhandel bliver optimeret. Og alt om personer med potentiel indflydelse, så disse til enhver til kan forudsiges, styres og om nødvendigt 'games' = karaktermyrdes. NSA er et organ for den ultimative korruption. NSA er mafiavirksomhed. Det har INTET med national sikkerhed at gøre.

Og hvem 'ejer' så NSA? Det gør såmænd den samme klike af oligarker, 'skyggeregeringen', inderkredsen i de ganske få bankfamilier, der har skabt alt det, som vender sin grimme vrang udad for tiden. Deres megalomane kontrolsystem slår seriøse revner for tiden, og betændelsen siver. Selv mainstream-medierne kan nu ikke længere undslå sig at beskrive, selvom de nødig vil den vej. Men presset fra de uafhængige medier især på Internettet er nu for massivt.

Og gæt lige på, hvorfor der hele tiden tales om mere kontrol med Internettet, hvor farligt det er, hvor meget slemt, der foregår der - som staten og myndighederne, surprise-surprise, nu skal beskytte os arme stakler imod (hvis vi altså lige sælger ud af de sidste stumper af privatliv og personlig frihed og civile rettigheder). Selv sagen om NSA kan bruges til den slags indgreb. For oligarkerne frygter menneskeheden, de frygter egentlig viden (viden er magt, og det er deres magt, så længe andre er uvidende eller snotforvirrede), de frygter derfor Internettet. Og som oligarken, David Rockefeller, og hans slægtning, senator Rockefeller, har udtalt: 'Internettet er måske den største fejl, vi har begået'. Alene brugen af ordet 'vi', siger det hele: oligarkiet ejer militæret, Pentagon, CIA, NATO, the whole chabang, for det er ALTID dem, der profiterer på krig, for det har de gjort i hundredevis af år.

De har iværksat alle de store massemord i det 20. århundrede alene for at tjene penge på det. Og det var som bekendt militæret og efterretningsvæsenet, der i den kolde krig opfandt Internettet, hvis nu bomberne begyndte at falde. Det er derfor ironisk, at det 'våben', som de opfandt, nu er rettet mod dem selv. NSA stjal en stor portion af CIA's fundering ved at kunne levere spionage via elektronik i modsætning til klassisk mandsopdækket spionage. Husk i øvrigt - en af de andre store be- og fornægtelser, hvad 'efterretningsvæsen' betyder. De store efterretningsvæsener har kun som del-formål at skaffe oplysninger. En langt væsentligere opgave (CIA, NSA, MI5/6, Mossad, ...) er at bruge denne efterretning til 'intervention', et alt for pænt ord for de svinestreger og forbrydelser, der har begået.

Men måske mest væsentligt er, at de skaffer penge til at finansierer deres behemoth-organisation, der trækker sine tråde ind ... overalt! Alle kneb gælder, intet er dem fremmed. Jeg minder fx. om, hvad en af oligarkiets hoved-indtægter har været siden starten af 1800-tallet: narkohandel. Verdens mest indbringende business. Og selv om amerikanerne betaler 53% af deres indkomstskat til krigsførelse, og selvom USA bruger flere penge end resten af verdens lande tilsammen til krig, så er der ALDRIG penge nok. De må komme andre steder fra for at fodre dette forvoksede monster-spædbarn af en grådig krigsmaskine, det finansielt-industrielle-militære kompleks, hvis formål er at opretholde sig selv og dets ejeres privilegier.

Dette er samtidig et antydet svar på, hvorvidt Helle Thorning forleden har bragt emnet på banen overfor Barack Obama (psst... det har hun ikke).

Hvis ikke medier og politikere får taget sig sammen til at beskrive og spille op mod dette uvæsen, så vil de om historisk set ganske kort tid blive undsagt af de mange mennesker - og i sidste ende af hele befolkningen - , der i stigende grad bliver sig bevidst om uvæsenet, og at politikere og medier er en del af det. Folk vil holde op med at understøtte det rådne politiske system og de medier, der frivilligt viderebringer disinformation.

Jørgen Mathiasen

@Mihail Larsens seneste kommentar:
Den tidligere forsvars- og justitsminister Hans Engell gør det klip og klart i en sine udtalelser (bl.a i DR), at DK har andre (efterretningsmæssige og sikkerhedspolitiske) interesser end de fleste EU-lande. Det er næppe nogen nyhed i unionens kerne, og derfor er forventninger og reaktioner i unionskernen over for den danske repræsentant på forhånd afstemt efter den viden.

Det er, diplomatisk formuleret, ensbetydende med mindre opmærksomhed over for danske synspunkter, og hverken de store europæiske medier eller kernelandenes ledere ulejliger sig med at diskutere de ganske specielle danske synspunkter. (Hurra, vi har skam ingen grund til at tro...) EU-modstanden baserer sig som bekendt på den opfattelse, sat det er bedre at stå udenfor, og dermed varetager den det danske særstandpunkt mellem to kontinenter og to politiske entiteter.

Det er og bliver et mærkeligt land.

Vibeke Rasmussen

"Helle Thorning tog muligvis sagen op under en middag med Barack Obama, men ingen tror på, at hun for alvor har stillet spørgsmål og krævet svar."

Ikke desto mindre fortsætter hun ufortrødent med at fremhæve og bryste sig af, at "dette tog jeg selv op over for Obama for nylig" ved enhver given lejlighed.

Er det fordi, hun tror, at vi, pøbelen, tror på det, og tror på at hun udelukkende har vores og landets interesser for øje? At vi tror på, at hun både er handlekraftig og har international indflydelse?

Eller tror hun mon selv på det, og på at hun er så magt- og betydningsfuld, at hun kan påvirke Obama?

Eller er det bare den sædvanlige, bevidstløse, udenadlærte – ofte noget snublende – papegøjesnak?

Ifølge Le Monde via Daily Express anklager Frankrig nu Israel for at stå bag den omfattende hacking af millioner af telefonsamtaler i Frankrig, selv om man først havde beskyldt USA for at stå bag. Angiveligt har Amerikanerne overfor navngivne Franske agenter peget på Israelerne som de virkelige skyldige.

http://www.tinyurl.dk/41242

John Dyrby Paulsen

- var virkelig på glatis i aftenens Deadline med nogle helt søsyge bortforklaringer på Martin Krasniks meget indlysende og kontante spørgsmål. Tidligere har Jeppe Kofod været i samme suppedas. Det lyser langt væk, at socialdemokraterne har en dårlig og lyssky sag.

Nu har jeg imidlertid forstået, at der i Snowden-materialet også er noget, der vedrører specifikt Danmark. Det hævder Glen Greenwald i et interview i Berlingske:

http://www.b.dk/globalt/afsloeringer-om-overvaagning-i-danmark-paa-vej

GG er den journalist på The Guardian, som Snowden bruger til at publicere materialet.

Jeg glæder mig allerede til, at DR til den tid genspiller de interviews med socialdemokratiske politikere, der i den sidste uge har udtalt sig om, at der ikke er grund til at antage etc. etc. Vi får se. Det kan være, at Løkkes fiflerier kommer til at ligne det rene ingenting ved siden af dét, vi får at vide om, hvad socialdemokratiske politikere faktisk udmærket ved om amerikansk overvågning af Danmark - og løjet over for den danske befolkning om. For slet ikke at snakke om, at de måske oven i købet har givet deres tilladelse til det.

Hele sagen har flere niveauer:

1. Udspionerer man sine venner og allierede? Moralsk problem.
2. Udspionerer man sine økonomiske, politiske og militære forhandlingspartnere? Politisk problem.
3. Udspionerer man sine økonomiske og industrielle konkurrenter? Økonomisk problem.
4. Udspionerer man hel private mennesker uden dommerkendelse? Retsligt problem.

Ja-ja, siger socialdemokraterne. Kineserne og russerne spionerer også. Vi skal åbenbart bringes til at forstå, at det er naturligt. Men nu sidder kineserne og russerne altså ikke på det globale, digitale netværk, som amerikanerne gør. Det gør en kæmpe forskel.

Især, når amerikanerne ikke holder sig tilbage fra at bruge deres digitale dominans til ikke blot overvågning af private mennesker, men også toppolitikere, som de efterfølgende skal 'forhandle' med, og ledere af europæiske (og andre) virksomheder, som de efterfølgende skal 'konkurrere' med om at vinde tilbud.

Det går simpelthen over min forstand, hvorfor vores politikere går med på en sådan 'deal'. Og det er derfor, jeg mener, de øver en landsskadelig virksomhed. Deres loyalitet ligger hos den til enhver tid værende amerikanske regering i stedet for hos det danske folk, det danske demokrati og de danske virksomheder.

Jeg får kvalme, hver gang jeg hører fra socialdemokratiske statsministre, at "vores nærmeste allierede er USA". Der er ikke noget at sige til, at danskerne har svært ved at omfavne EU-projektet, når vores egne politikere svigter det.

Fredsprisen

Da Obama fik sin fredspris, var han klog nok til at synes, at den kom for tidligt. Det har nu vist sig at være en rigtig vurdering. Der er ikke noget i hans (udenrigs)politiske bidrag, der i dag ville berettige ham til Nobels fredspris.

Nu er han så også blevet involveret meget direkte i en affære, der mildest talt ikke bidrager til fred og fordragelighed, men det modsatte. Det synes, som om han tænker lige som Hobbes (fra Mars), medens Europa tænker som Kant (Venus). Jo mere kontrol, jo bedre. Amerikanske interesser er altid indiskutabelt primære. Amerikanere behøver ikke at opføre sig som andre mennesker, og derfor vil USA heller ikke anerkende international ret, med mindre den giver USA fordele.

USAs borgere har vænnet sig til denne tankegang. Det har vi andre ikke. Vi synes fortsat - som Kant - at dét, du gør, skal kunne være en almen norm. Det har amerikanerne aldrig forstået. De vil gerne være verdens 'leder', men de vil ikke selv 'ledes' af andre end sig selv.

Tag Obamas fredspris fra ham. Kald den tilbage. Den er ikke kun personligt, men også filosofisk uberettiget.

Jeg imødeser med glæde yngre mennesker end jeg selv (66 år), der har overskud til at starte en verdensomspændende appel til det norske storting om at tilbagekalde fredsprisen.

Og jeg ville finde det på sin plads, at Tyskland eller Frankrig gav Snowden politisk asyl.

Matthias Hansson
26. oktober, 2013 - 11:29

Så er der vel egentlig ikke så meget mere at tilføje i den sag, egentlig - andet end detaljeringsgraden, bragt på banen af beviser fra Snowdon og Co. - og forhåbentlig at nogle "offentlighedspersoner" en dag kommer for en folkedomstol, og må hoste op med hvad de ved. En periode i verdenshistorien, ihvertfald for vores egen region og USA's - som måske kommer, af historikere ud i fremtiden - til at betegnes som Løgnens Århundrede. Enig.