Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Omstridt datalov udskudt

Foto: George Sobet/Scanpix

EU’s regeringschefer har valgt at udskyde implementeringen af den nye databeskyttelsesforordning, der af Kommissionen og parlamentet ses som et muligt værn mod NSA

Senest i foråret 2014, og gerne før Europa-Parlamentsvalget i maj, skulle den ny lov om databeskyttelse inden for EU være vedtaget og trådt i kraft. Det kommer den ikke til. Det står klart efter denne uges EU-topmøde, hvor regeringscheferne valgte at udskyde implementeringen af databeskyttelsesforordningen (som den korrekt hedder). 

Nogle udlægger udskydelsen som en sejr for de internetgiganter, der siden fremlæggelsen har ført en intensiv lobbyindsats i både Bruxelles og de forskellige hovedstæder mod den nye forordning. De nye regler ses som en stram regulering af firmaer som Google, Microsoft og Facebook, hvis de træder i kraft. 

EU’s retskommisær, Viviane Reding, og franskmændene har ellers dygtigt formået at gøre spørgsmålet om datasikkerhed til et rettighedsspørgmål på linje med menneskerettighedsspørgsmål. I lyset af NSA-afsløringer har Reding flere gange påstået, at den nye dataforordning kan og skal fungere som et værn mod fremmede efterretningstjenester som f.eks. NSA. Forordningen vil nemlig kunne tildele firmaer milliardbøder for at dele informationer om EU-borgere med tredjepart.

Netop Snowdens afsløring af  PRISM-programmet viser, at de store amerikanske internetvirksomheder som f.eks. Microsoft, Google og Facebook deler data med NSA. Derfor kom nyheden om, at NSA angiveligt har aflyttet Angela Merkels telefon meget belejligt på netop den dag, hvor regeringscheferne mødtes for at bl.a. diskutere databeskyttelsesforordningen.  

Rent spin

Men at forordningen på nogen måde skulle kunne forhindre fremtidig NSA-aflytninger af EU-borgere er der ingen blandt regeringscheferne, der rigtigt tror på. En kilde med indgående kendskab tilforhandlingsforløbet, men som ikke ønsker at stå frem ved navn, kalder det over for Information »rent spin«, at forordning skulle beskytte borgerne mod NSA. I lyset af NSA-afsløringerne og den stigende bekymring blandt EU-borgeres om brugen af deres personlige data på nettet er forordningen blevet en vigtig kampagneplatform for mange parlamentsmedlemmer, der skal genvælges til foråret.

Derfor gik den også relativt let igennem parlamentet i mandags, hvor mange iagttagere havde forventet et større slagsmål. Ligeledes ses det som en stor fjer i hatten på kommissæren, hvis det lykkes for hende at presse forordningen igennem.

Blandt regeringenscheferne er der mindst lige så stor skepsis over for måden som EU-Kommissionen gerne ser loven implementeret på. Det faktum, at det  er en forordning, der er tale om, gør det ikke meget bedre. En forordning betyder nemlig, at den bliver gældende lov i samtlige 28 EU-lande. Alle tidligere databeskyttelseslove i EU bliver altså harmoniseret med EU’s forordning. Det har skabt en vis skepsis i bl.a. Tyskland, som har over 100 forskellige love, der regulerer området. 

Alle over en kam

Samtidig undrer man sig over, at loven skærer alle over en kam. Forordningen gælder både det offentlige og private virksomheder – uanset størrelse og branche. Hvorfor skal en lille forretning med to ansatte, hvis levebrød ikke er persondata, underlægges de samme regler som Facebook og Google, der hver dag behandler milliarder af persondata, lyder spørgsmålet. Samtidig frygter det offentlige, at de mange regler pålægger dem ekstra afgifter.

Herhjemme frygter KL f.eks. merudgifter i forbindelse med forordningen på op mod 1 mia. kr. om året i administration m.m. Den udgift vil i så fald falde tilbage på den danske stat, fordi KL vil stille et krav om kompensation for pålagte udgifter. 

Til de mange kritiske røster har svaret fra kommissionen og parlamentet indtil videre været, at det her er et menneskerettighedsspørgsmål på linje med ytringsfrihed, og at det derfor er underordnet, hvilke omkostninger, der er forbundet med  det. Samtidig vurderer man, at tiden arbejder i mod forordning som den ligger nu, og at hvis der får lov at gå for lang tid, vil lobbyindsatsen have større effekt, og man ville ende med en lov, der er værre end nu. Derfor prøver både parlamentet og kommissionen at få den igennem hurtigst muligt – velvidende at loven måske ikke er den bedste løsning. 

Nu ligger sagen hos ministerrådet, hvor den som sagt ikke har den store opbakning, og frygten blandt parlamentarikerne og kommissionen er, at den kommer til at ligge der i lang tid. Den tid kan dog forkortes, hvis der rejser sig krav om bedre databeskyttelse i lyset af NSA-skandalerne, selv om de to ting ifølge de nationale regeringer intet har med hinanden at gøre.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aleksander Laursen

Man kendte jo godt til overvågningen. Men man skal vise handling, og nu bliver handlingen udskudt.

Politik er færdig for menneskeheden i mine øjen. Politik, løgn, korruption og manipulation- kan snart ikke skele mellem disse ord.

Søren Bro, arne poulsen, Brian Pietersen, Jette M. Abildgaard, Alan Strandbygaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Aleksander Laursen 26. oktober, 2013 - 13:54

"Politik er færdig for menneskeheden i mine øjen. Politik, løgn, korruption og manipulation- kan snart ikke skele mellem disse ord."

Fat mod.

Fra artiklen.
"krav om bedre databeskyttelse i lyset af NSA-skandalerne, selv om de to ting ifølge de nationale regeringer intet har med hinanden at gøre."

Danmark bruger SWIFT-data er på krypterede linjer, men Statsministeren mener ingen har interesse for Danmark.

Hvorfor?

Det er ret tydeligt, der ikke stilles de rigtige spørgsmål.

Hvad er det særlige samarbejde, Statsministeren har med NSA?

NSA-overvågning: MEPerne vil ophæve SWIFT-aftalen med USA.

Link: http://www.europarl.europa.eu/news/da/news-room/content/20131021IPR22725...

Jens Lerdorf, Lars Dahl, Brian Pietersen, Jette M. Abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Politikerne har tilegnet sig markedsøkonomien og efter amerikansk forbillede er parlament og parlamenter forvandlet til markedspladser, hvor ydelser sælges til højestbydende, hvilket endnu ikke har været vælgerbefolkningerne og nok heller aldrig bliver det.

Aleksander Laursen, Reda Ammari, lars abildgaard, Sup Aya Laya, Brian Pietersen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar

Der findes et sjovt kort, Digital Attack Map, first real visualization of what cyberwar looks like in real time, og det findes bl.a. hér: http://www.zerohedge.com/news/2013-10-23/mapping-real-time-global-cyberwar
Hvor meget kortet er værd, ved jeg intet om, men det tyder på, at der er stadig mere interesse for, hvad vores valgte og ikke-særligt valgte ledere går og gør.
USA's internet-firmaer står nu overfor store problemer, især i den verden, der ligger udenfor USA, EU, Israel, Canada, Australien og New Zealand. Alle andre vil skifte en masse software og hardware ud nu (led i De-Americanisation), masser af business for Asien, Rusland og S-Amerika o.a. USA og EU rammes af NSA-oplysningerne præcist dér, hvor det gør ondt, på pengepungen, som allerede er tynd.

Jesper Wendt, der mener at vi her igen har et eksempel på at EU er en skandale tager i mine øjne helt helt fejl.
Her er det regeringscheferne, der på populistisk vis viser, hvordan problemerne kan se ud, når det skal være lokalpopulismen, der skal styre. Så er det nemlig vi er ude af politik og ude af demokrati.
Hvis vi havde kastet vores lod i EU, og været aktive i sagerne, så havde der måske været et fodslag, der kunne sætte sådan en forordning igennem.
Og nej. Forordningen sikrer ikke borgerne, det den gør, er at den bringer aflytningerne over i det regi, der hedder overtrædelser af borgerrettigheder. Og så er der en mulighed for at påbegynde en demokratisk politisk proces.
Hvad vi nu står med, når vi har lokalpopulismen, er en tydeliggørelse af, at Europa ikke er nogen forhandlingspartner på verdensplan. Der er blot tale om en løs klub, hvor man blot skal håndtere de enkelte medlemmer hver for sig, så...

Niels Engelsted klandrer markedsøkonomien. I mine øjne er det muligvis ikke den, det som sådan er galt med. Jeg hælder langt mere til den østrigske økonom Schulmeisters analyser, der udpeger finanskapitalismens friløb, som ulykken. Han udelukker ikke som sådan, at realkapitalisme på markedsvilkår med en New Deal for Europa kan være en vej ud af det igangværende økonomiske sammenbrud.
Jeg kan for folk med interesse for den globale øonomiske krise og for mulighederne for at overvinde den anbefalde dels Stephans Schulmeister: Ein 'New Deal' für Europa 2010 eller hans artikel i Blätter für deutsche und internationale Politik 10'13 "Euroabwicklung: Der finale Schritt in den Wirtschaftskrieg. Og edition Blätter's "EXIT: Mit Links aus der Krise" 2011.

Politik er løgn, korruption ... slår nogen opgivende ud med armene.
Demokrati er deltagelse, og forlader forsøgene på op mod løgn, korruption osv. at vælge folk, der vil føre vores politik, beder vi jo om diktatorer.
Ja, demokrati er svært. Og det er svært, at orientere sig, hvis man tror på at klassekampen er aflyst, død eller borte.
Men vi har - endnu - friheden til at stille politikere op, og gå til valg på vores programmer. Vi kan selv lave partier, og er ideerne gode nok, kan vi vinde valg.
Vi har lige set, hvordan det tumler rundt med valget i Tjekkiet i dag, og hvordan Beppo i Italien skabte helt nye tilstande. Selvom disse hændelser måske mest er protester, så viser det, at folk godt kan mobiliseres, og at alt håb ikke er ude.

Hvorfor vil de 'overvåge' os og ikke kun terror mistænkte !

Spørger man unægtelig sig selv og gad vide hvad de er bange for. Er det mon fordi World Wide Web har givet klodens borgere mere global bevidsthed og de er bange for, at vi har gennemskue deres NWO fordækte tiltag.

Så hvem er disse globale datatyve, for det er jo ikke kun i US net overvågningen er gået over gevind, er jo realistisk at sige til sig selv. Sikkert er det, det er ikke vores 'facade' regerings ledere der har fået NWO storhedsvanvid, så hvem er det der iskold skaber krige og vil styre klodens finans og stor industri, for det er jo det det handler om på bundlinjen, hvis man vil have fuld kontrol og magt over denne blå planet jorden!

John Mortensen

"Herhjemme frygter KL f.eks. merudgifter i forbindelse med forordningen"

Piv-piv ..
Alle vi andre betaler allerede i dyre domme -
For at blive overvåget i hoved og røv af den Danske Stats over-nidkære implementering af EU's lognings-direktiv . Min ISP specificerer udgiften på regningen .

Findes der i Europa en eneste regerings-chef der ikke er 100% i lommen på
STASI-kanerne ?
'Øh, min telefon er øh ikke blevet øh aflyttet af øh ..'

Vor Herre til hest for en flok totalitære glat-nakker der regerer os .

Aleksander Laursen

Philip Johnson:

"NSA-overvågning: MEPerne vil ophæve SWIFT-aftalen med USA"

Man VIL så mange ting. Obama vil også skabe mere lighed i det amr samfund, der er mange ting som nogle vil have gennemført men som gang på gang bliver blokeret af magthaverne!

Al Gore VILLE gerne have været præsident, han VILLE gerne have reddet os fra den forestående bioødelæggelse af moder jord. Men vi fik i stedet magthavernes mand, en mand som satte fokus på krig, terror, våben, liberalisering, religion, mere olie, mere forurening, mindre klima, skattelettelser mm.

Det amerikanske folk VILLE have Al Gore til magten, men det blev stoppet. Som enhver global handling for flertallets bedste bliver..

Hvis man lige "parkerer NSA-aspektet" et øjeblik, , så er der jo også nogle af EU-landenes efterretningstjenester, som gør det samme som NSA , men i "numerisk" mindre skala - det er nok en del af problemet for EU's statschefer.

I øvrigt , så vil de fleste vel kunne tilslutte sig, at en" farverig" statschef som f eks Berlusconi nærmest måtte være et legitimt mål for aflytning - hans besynderlige forretningsarrangementer og sammenblanding af offentlige og private interesser taget i betragtning. Med en pæn dame som Merkel, så er det selvfølgelig noget andet ( -eller er det ?)

Hvis man er bange for hinanden , mistror hinanden , eller der er hemmeligheder af værdi på højt plan i international politik - så bliver der nok altid forsøgt spionage - enten på "gammeldags maner" eller med sofistikeret teknologi.

En effektiv, men p t politisk dødfødt løsning, ville være , at EU lavede sit eget "NSA", som kunne konkurrere med USA's NSA både m h t at spore terror og m h t at beskytte EU mod andre landes spionage.

Aftaler, om at man fremover vil være pæne og korrekte m h t spionage er i sagens natur uholdbare og værdiløse - og fine regler med bøder o s v for virksomheder i andre lande kan heller ikke give nogen løsning.

Spændende at se hvordan man på politisk niveau vil forsøge at arbejde sig ud af "roderiet".