Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Er grænserne for vold og nøgenhed til forhandling?

Trods Facebooks stramme linje for nøgenbilleder, skriver virksomheden i deres fællesskabsregler, at de stræber mod at respektere billeder »af en skulptur som Michelangelos David eller et familiebillede af et barn, der ammes.«

Stan Honda

Det var forfatteren Peter Øvig Knudsens dokumentariske nøgenbilleder fra bogen ‘Hippie‘, der for alvor bragte retningslinjerne for indhold på nettet i fokus. Mens nøgenbillederne er forbudte hos Facebook og Apple, finder man dem uden problem hos Google og sagen markerede dermed et værdiskel mellem IT-giganterne. I morgen mødes Facebook og Google, danske medier og politikere til en høring om censur og offentlighed.

Google viser vores videoer på Youtube, sælger bøger og film på Google Play og er langt den mest populære søgemaskine, når vi skal finde de troværdige oplysninger. Facebook er omdrejningspunktet for vores sociale liv og for samtaler mellem venner, borgere, politikere, organisationer og f.eks. forfattere som Peter Øvig Knudsen, der gerne vil fortælle os om hans bøger.

Facebook, Google og Apple er giganter - ikke blot i IT-verdenen, men også i offentligheden og deres algoritmer og retningslinjer har afgørende betydning for den information, vi finder, og den samtale vi er en del af, online.

Facebook og Apples blokering af nøgenbillederne fra Peter Øvig Knudsens dokumentariske bog om hippierne fik derfor flere danske politikere og medier på barrikaderne, da bogen udkom i foråret.

»Censuren er ophævet i Danmark, og den skal ikke genindføres af bagdøren,« skrev Mogens Jensen (S) og Ellen Trane Nørby (V) først i et fælles indlæg i Berlingske.

Fronterne er trukket klart op. På den ene side finder man dem, der mener, at private virksomheder er i deres gode ret til at sætte grænser, som de vil. På den anden side finder man en række politikere og forfattere, der mener, at Facebook og Apple opererer efter amerikanske middelklasseværdier med alt, hvad det indebærer af nøgenforskrækkethed og krænkede følelser. Det har skadelige konsekvenser for en dansk offentlighed, lyder kritikken.

»Når man begynder at tale om udelukkelse af privatbrugere på grund af det, jeg vil kalde ganske uskyldige billeder, så nærmer vi os det absurde,« lød det fra europaparlamentarikeren Morten Løkkegaard (V) i Kristeligt Dagblad et telegram fra Ritzau.

På torsdag vil han og hans socialdemokratiske kollega i Europaparlamentet Christel Schaldemose udfordre IT-giganterne, når Google og Facebook møder op i Europahuset i København til en høring om virksomhedernes regler og retningslinjer. Spørgsmålet er, om politikerne overhovedet bør og kan blande sig i den sag?

»Vi vil gerne være åbne omkring vores regler og deltage i debatten. Men det handler også om at få folk til at forstå, at vi er en global offentlighed. Vi giver alle muligheden for at ytre sig, og så er der selvfølgelig en afvejning af, hvordan vi får en global diskurs til at fungere,« fortæller Facebooks Head of Policy i Norden Thomas Myrup Kristensen.

De nøgne sandheder

Også Google deltager gerne i den offentlige debat, men i sagen om nøgne billeder er retningslinjerne ikke nær så skarpt op trukket som hos Facebook. Peter Øvig Knudsens nøgenbilleder finder man nemt i Googles søgninger, og bogen bliver solgt gennem Google Play. Ikke desto mindre har Google fulgt interesseret med i debatten, fortæller Martin Ruby, Googles Policy Manager i Danmark.

»Øvig-sagen er interessant. Den sætter fingeren på nogle principielle diskussioner og måske også på nogle kulturelle forskelle mellem USA og Europa«, fortæller Martin Ruby og forklarer, hvor de trækker grænserne for nøgenhed hos Google.

»Udgangspunktet er, at vi forsøger at begrænse så lidt som muligt. Men når min femårige datter leder efter dinosaurfilm på Youtube, så nytter det jo ikke noget, at det er syltet ind i porno. På den måde er det meget logisk, at der er en grænse,« siger Martin Ruby og forklarer om forskellen mellem Google og Facebook.

»Vi har nogle undtagelser, hvis indholdet har en dokumentarisk eller nyhedsmæssig værdi. Det er det samme med kunst og kultur.«

Undtagelserne forklarer, hvorfor Peter Øvig Knudsens historiske billeder af de nøgne hippier ikke er et problem for Google. Den bløde tilgang betyder de ikke underlagt samme hårde kritik i Danmark som Facebook, der har valgt en ‘stram politik‘ i forhold til nøgenhed.

»Vi har en objektiv regel om nøgenhed. Det betyder, at vi ikke behøver at gå ind og vurdere, om noget er finkultur, og derfor må det gerne være her, eller om det er lavkultur og småpornografisk. Vi tager ikke stilling til hvilken form for nøgenhed, der er tale om, og det synes vi egentligt er sundt,« fortæller Thomas Myrup Kristensen, og forklarer om forskellen på Google og Facebook.

»Det er meget naturligt, at der er forskellige regler for indholdsmediering. Der er sikkert også forskel på Kristeligt Dagblad og Information og Berlingske i jeres redaktionelle linje, og for hvilket stof I tillader. Men vi har valgt et sted, hvor vi føler vi kan gå objektivt til reglerne, og andre har valgt et andet snit. Det skal de have lov til.«

Slørede linjer

Debatten om Øvig er fremlagt som en kulturkamp mellem to store IT-giganter med hver deres værdisæt, men en række eksempler viser, at begge kæmper med at trække klare linjer. Selv om Google tillader nøgenbilleder, foretager de alligevel en blød censur, når søgemaskinen ikke færdiggører søgeord som peni… eller vagin…

»De ting vi ikke ønsker at fremme, dem auto-completer vi ikke. Jeg kender ikke lige dette tilfælde, men jeg kan godt følge eksemplet. Når det handler om sex og vold, så begynder vi at sætte hegnspæle. Det er globalt styret,« fortæller Googles Martin Ruby.

Facebooks regler for censur er heller ikke entydig. Trods den stramme linje for nøgenbilleder skriver virksomheden i deres fællesskabsregler, at de stræber mod at respektere billeder »af en skulptur som Michelangelos David eller et familiebillede af et barn, der ammes.«

At grænsen mellem acceptabelt og ikke-acceptabelt indhold er til forhandling hos Facebook, så man senest i sidste måned. Først modificerede Facebook et tidligere forbud mod voldelige billeder af f.eks. halshuggede ofre fra borgerkrigen i Syrien, som nu ville være tilladte, hvis afsenderen fordømte volden.

»Hvis brugerne fejrede dem eller opmuntrede til mere vold, ville vores tilgang til det her være anderledes,« skrev Facebook.

Efter voldsom kritik fra den britiske premierminister David Cameron, vendte Facebook dog på en tallerken og gjorde atter billederne ulovlige.

»Vi lytter til kritikken, og måske også mere end folk tror. Men vi er et globalt community, og vi dækker kulturer, der er vidt forskellige. Vores regler er ikke urørlige, og vi diskuterer hele tiden, hvad der er rigtigt og forkert,« fortæller Thomas Myrup Kristensen.

Selv om Google hellere ser sig selv i rollen som en platform, der faciliterer brugernes indhold, end i den rolle som de traditionelle redigerende medier har, så forsøger Google at være deres ansvar for offentligheden bevidst, fortæller Martin Ruby.

»Med vores størrelse og placering i offentligheden, så har vi også et ansvar. Og hvor lægger vi så barren? Ved alt eller intet? Og hvor intelligent griber man den proces an? Det handler om det grundlæggende værdisæt, og hvor meget værdi du tillægger det.«

Kan vi så stole på, at I forvalter det ansvar forsvarligt?

»Det nemme svar er jo, at hvis du ikke kan lide os, så kan du bruge nogle andre. Men det er også et uintelligent svar. Vi vil jo hellere have, at du synes, at vi forvalter vores ansvar godt, så vi prøver at være så gennemsigtige som mulige, i det vi gør.«

--

Læs interviewet med Martin Ruby, der forklarer, hvordan Google modererer indhold på nettet

Læs interviewet med Thomas Myrup Kristensen, der forklarer, hvordan Facebook modererer indhold på nettet

Følg skribenten, Lars Højholt, på Twitter her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Wendt

»Det nemme svar er jo, at hvis du ikke kan lide os, så kan du bruge nogle andre. Men det er også et uintelligent svar. Vi vil jo hellere have, at du synes, at vi forvalter vores ansvar godt, så vi prøver at være så gennemsigtige som mulige, i det vi gør.«

Det er så heller ikke helt rigtigt, da ophavsret på ideer ikke kan fraviges. Det er som at henvise fra første sortering til anden sortering. Der er altså tale om et patent, ikke fri konkurrence på ideen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

-Men jeg har overvejet det for nylig, FB brugte jeg en kort periode. Problemstillingen vil dog gentage sig, så man kommer ikke uden om at ansvaret må placeres.

Google har strammet op yderligere, så det der engang var verdens bedste søgemaskine er ved at blive verdens største censurmaskine. Google it!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tino Rozzo

Hvis man er vild med nøgenhed, er der uendelige mængder af muligheder på internettet - den behøver ikke være ALLE steder, vel?

Jeg anbefaler f.eks. Tumblr - og dér kan Jan Weiss desuden ved selvsyn konstatere, at det slet ikke altid forholder sig som han siger.

Go' dag tíl alle.

Mvh. TR.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

Det kunne være interessant med en kommentat fra Politiken.

Nu er det tilsyneladende den amerikanske middelklasse som bliver krænket over at folk ikke har noget tøj på.

Det lyder som om det er værre end at tegne en skægget mand med en bombe i turbanen.

Så det bør vi vel så også tage hensyn til.

anbefalede denne kommentar