Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Norge: NSA overvågede 33 mio mobilsamtaler på en måned

»Jeg har ikke været bekendt med at der har været en sådan overvågning, som nu skildres«, siger tidligere statsminister Jens Stoltenberg til NRK tirsdag morgen. Foto: Erlend Aas

NSA har ifølge avisen Dagbladet overvåget 33 millioner private mobilsamtaler over en periode på 30 dage. Det kan avisen afsløre efter at have set hemmelige dokumenter om programmet Boundless Informant fra Edward Snowden. En overset detalje peger på at NSA kunne have ukendt indhentningsfacilitet i Norge.

Dokumentet, der hedder Norway - Last 30 days viser ifølge Dagbladet at der i perioden 10. december 2012 til 8. januar 2013 skal være blevet registreret data om 33.186.042 samtaler på norsk jord. Dermed slutter Norge sig til gruppen af lande, som NSA i samme periode har indsamlet forskellige typer af metadata om: Spanien 60 mio, Frankrig, 70 mio mens Holland ’kun’ bidrog med 1,6 millioner oplysninger i perioden.

Kun metadata

Boundless Informant, som dagens afsløring handler om, er NSAs værktøj til at behandle gigantiske mængder metadata fra verdens telefon- og internetværk. Det er altså ikke antallet af aflyttede samtaler på gammeldags façon, men oplysninger om samtalerne: telefonnumre, samtalens længde, samt mastedata som kan bruges til med stor præcision at lokalisere hvor deltagerne i samtalen befinder sig, som skulle være blivet delt med NSA.

»Vi bruger det til at holde styr på hvor meget vi indsamler, hvor, og hvilke autoriteter, der har givet lov til det, og så videre. NSA løj om dets eksistens foran kongressen,« sagde Edward Snowden om programmet til avisen The Guardian da det blev afsløret i Juni. Få dage før havde den første lækage dokumenteret hvordan NSA brugte hemmelige dommerkendelser til at indhente metadata om millioner af amerikanske borgeres fra telefonselskaber, på trods af forsikringer om det modsatte. Myndighederne forsvarede sig med at disse oplysninger hverken er private eller personlige, og derfor er det ikke nødvendigt at påvise ’berettiget årsag’ som ellers beskytter mod overvågning.

Senator Ron Wyden spurgte i marts direktøren for de nationale efterretningstjenester, James Clapper, der har det øverste ansvar for NSA, hvorvidt organisationen »indsamler nogen som helst form for data der vedrører millioner eller hundredvis af millioner af amerikanere?«

»Nej, sir,« svarede Clapper.

Senere rettede NSA forklaringen med at organisationen ikke har »mulighed for med sikkerhed at fastslå identiteten eller placering af alle der deltager i en given kommunikation. Det er fortsat tilfældet.«

Clapper indrømmede at han på det tidspunkt »svarede, hvad jeg troede var det mest sandfærdige, eller mindst usande, ved at sige nej«.

Stoltenberg vil også have svar

»Jeg har ikke været bekendt med at der har været en sådan overvågning, som nu skildres«, siger tidligere statsminister Jens Stoltenberg til NRK tirsdag morgen. Stoltenberg var statsminister da indsamlingen foregik.

»Det som kommer frem nu og omfanget af det understreger hvor vigtigt det er at få klarhed om hvad der rent faktisk er sket.«

Han påpeger at den dialog, Norge – på linie med Danmark – havde med USA i kølvandet på Snowdens afsløringer nu skal genoptages. Blandt andet fordi Norge var blevet forsikret om at at al overvågning sker indenfor amerikansk lovgivnings rammer. Spørgsmålet mellem linierne er nu om indsamling af metadata om norske borgere er et brud på mere end tilliden mellem de to lande. »Det er vigtigt at få alle fakta på bordet og så vurdere det derudfra« siger Stoltenberg til NRK. Metadata om telefonsamtaler kan bruges til meget andet end at analysere sig frem til terrorrelaterede mønstre, påpeger Dagbladet:

»Hvis en kvinde ringer flere gange til en abortklinik, er sandsynligheden stor for at hun vil have en abort. En person som ringer til en AIDS-klinik er bange for at være HIV-positiv. Metadata kan være mere effektive end indhold,« skriver avisen.

Hvor kommer de norske data fra?

En interessant detalje i dokumenterne, Dagbladet i dag har publiceret, og som tilsyneladende er gået norske medier forbi, er navnet på den såkaldt SIGAD – det sted data bliver indhentet.

Under kategorien most volume som beskriver hvilket sted, der bidrager med det største antal dataposter i de enkelte lande, er navnet US-987F anført. I Tyskland, hvor NSA indhenter mere aggressivt, var to navne anført: US-987LA og US-987LB. Her er to fysiske operationer indtil videre dokumenteret. Den tyske efterretningstjeneste BND fortalte Der Spiegel at de antog at US-987LA var den amerikanske base i Bad Aibling og US-987LB betegnede en operation i Afghanistan, hvor Tyskland ifølge BND kunne bidrage med opsnappet telekommunikation. Det kom dog senere frem at både USA og Storbrittanien har indhentet mobilsamtaler fra fysiske aflytningsstationer i ambassaderne i Berlin.

Det interessante spørgsmål er nu om der findes en fysisk facilitet på norsk jord, eller om indhentningen pågår samtaler enten i udlandet eller mellem Norge og lande, som er af særlig interesse for NSA, herunder Afghanistan.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Jan Pedersen
  • Claus Oreskov
  • Espen Bøgh
  • Dorte Sørensen
  • Laust Persson
  • Anders Feder
Morten Lind, Jan Pedersen, Claus Oreskov, Espen Bøgh, Dorte Sørensen, Laust Persson og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Ritsholm

Det er 10% af alle opkald, hvis oplysningerne er rigtige.

Det må derfor også omfatte interne norske mobilopkald. Hvordan har de fået fat i dem?

Der er kun to mobilnet i Norge, Telenpr og Netcom. Og de afviser.

http://www.dagbladet.no/2013/11/19/nyheter/snowden/usa/edward_snowden/po...

Men hvordan så?

Eneste teoretiske mulighed, som jeg kan se, er, at specielt Netcom har Call Control analyse i Sverige eller oversendelse af kaldsdata, hvorved oplysninger om opkald passerer grænsen til Sverige, hvor FRA har lovlig mulighed for opsnapning.

Alle andre muligheder kræver medvirken på norsk jord.

Morten Lind, Claus Oreskov og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Det virker ikke demokratisk, for at bruge et flot men slidt ord. Tværtimod det modsatte og det er den sikreste måde til at ødelægge et demokrati.

Hvordan kan udenlandske efterretningstjenester overhovedet slippe af sted med det? Det er vel en total falliterklæring for det norske sikkerhedsvæsen at det ikke kan beskytte borgernes fortrolige kommunikation fra fremmede magters snagen?

Hvis metadata er så uanvendelige som det hævdes, hvorfor så bruge tid, kræfter og penge på at opsamle dem?

Metadata er kun en lille del af de datapakker der sendes, og som primært oplyser om stedlige forhold for telefonen, - det vil sige hvilke master der er i nærheden, og som signalerne fra samtalepartneren skal sendes retur til i telenettet.
- Der er jo ingen mening i at sende datapakkerne til telemaster Bergen, når samtalen foregår i Oslo!

Det er altså slet ikke så uskyldigt som det foregives at være fra amerikansk eller engelsk side, - tværtimod!

For hver dag der går syntes det bare at udvikle sig i en værre og værre retning for Amerika og England, og deres bortforklaringerne bliver skudt i sænk konstant af nye afsløringer om de faktiske forhold, der strider mod demokratiske kerneværdier, frihed og privatliv for borgerne.

Morten Lind, Sup Aya Laya og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Egentlig har NSA vel lavet noget nyttigt arbejde, som har modvirket terror bl a i Danmark.

Hvis vi i Danmark og i det øvrige Europa har brug for et "uafhængigt sted" , hvor alle disse metadata fra Europa (og andre steder) samles og analyseres, så kunne man vel i EU eller NATO regie oprette et nyt "NSA" , hvor medlemslandene (EU eller NATO landene) har fælles ejerskab, og hvor man politisk kan fastlægge hvilke "ting",man skal gå på jagt efter, når metadataeren analyseres og anvendes - så er man uafhængig af UK's og USA's nationale ekspertiser og monopoler på dette område.

Det nye EU eller NATO ejede "NSA" kunne så efter behov lave samarbejdsaftaler med USA's NSA og andre tilsvarende nationale organer i andre lande.

Tankegangen i dette indlæg er altså, at hvis der er fornuft i at indsamle og overvåge metadata som led i terrorbekæmpelse og bekæmpelse af diverse internationale kriminelle aktiviteter, så skal vi skrue noget sammen , som VI SELV kan bestemme over sammen med de EU eller NATO lande, som i øvrigt vil være med.

Et sådant "europæisk" center vil formentlig også videnmæssigt og teknisk styrke kapaciteten til at bekæmpe organiserede angreb fra andre stater eller kriminelle organisationer mod vores statslige og private dataregistre, IT anlæg m v

Kære medborgere USA overvågning af jeres privatliv hænger sammen med, samme nations indoktrinering og kontrol med jeres sindelag, værdier og politiske standpunkt. Kort sagt det vi kaldte den offentlige mening, som i dag styres fra USA.

Carsten Jørgensen

Interessant - Norge er, sammen med Frankrig og Holland 9-eyes partnere med NSA. Så mangler vi kun Danmark.

http://www.theguardian.com/world/2013/nov/02/nsa-portrait-total-surveill...

Desværre kunne de ikke opfange Breivik

Morten Lind, Britta Hansen og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Patienten døde, men "operasjonen er fullført".

Mogens Ritsholm

Dementi

http://www.nrk.no/norge/avviser-overvaking-av-nordmenn-1.11366261

Norsk efterretningstjeneste siger nu, at materialet er misforstået. Det drejer sig i stedet om oplysninger, som Norge har indsamlet fra omverdenen i tilknytning til konfliktzoner. Altså trafidata, som lovligt er indsamlet fra den retsløse internationale trafik.

Chefen bekræfter også, at disse data udveksles med andre landes tjenester.

Det rejser to spørgsmål:

Gør Danmark det samme med Sigint funktionen i FE ?

http://fe-ddis.dk/Opgaver/Efterretningstjeneste/Pages/Efterretningstjene...

Hvordan h.... kan det blive så mange data i tilknytning til de ret begrænsede konfikltområder? Er alt uden for Norge knyttet til konfliktområderne - også Danmark måske?

Mogens Ritsholm: Noget lignende blev sagt om de franske og spanske tal.

Franking: 70 millioner opkald registreret.
Spanien: 60.5 millioner opkald registreret.
Norge: 33 millioner opkald registreret.

I alt: 163.5 millioner opkald registreret af NATO-partnere i "konfliktzoner" på en måned.

Mogens Ritsholm

@Anders Feder: Ja, det må være nogle ret store "konfliktzoner". Og er de identiske set fra det enkelte land?

Ros til Norsk efterretningstjeneste for at melde en smule ud, selv om det er fremtvunget af omstændighederne. Læg mærke til, at de siger, at de tilbageholder oplysninger om norske borgere, når de udleverer til andre.

Hvor længe kan FE gemme sig på amager i denne sag?

Det er muligvis nødvendigt i en farlig verden. Men det kan ikke være nødvendigt at fortie alt om det - herunder principper for retssikkerheden.

Mogens Ritsholm

Glimrende norsk artikel efter dagens hændelser:

http://www.nrk.no/ytring/fritt-vilt-1.11367013

I sidste uge var det FRA i Sverige, der kastede lidt information på pladen.

Brikkerne falder langsomt på plads. Selv om det samlede billede stadig er uklart, begynder grundlaget for en konklusion at tegne sig.

Det er efterhånden kun i Danmark, at alt fornægtes.

Til trods for al denne snak, der overvåges stadig.

Vi har ikke fået at vide hvad al den overvågning egentlig koster.

Vi har ikke fået at vide hvilke resultater overvågningen har givet.

Det kan vel ikke være rimeligt at nogle mennesker ligefrem sulter, medens der bruges mange milliarder på overvågning.

Den massive overvågning, må nødvendigvis give en masse datatrafik, hvilket resultere i langsommere forbindelser for os alle.

Robert Kroll siger:

"Egentlig har NSA vel lavet noget nyttigt arbejde, som har modvirket terror bl a i Danmark."

jah, nsa er helt fantastiske, og har helt utroligt fine resultater. De har snart reddet alle på kloden fra terror. Giv dem dog en fredspris.

Johnny Hedegaard

Overskrift:
"Norge: NSA overvågede 33 mio mobilsamtaler på en måned".
Der er lidt Ekstrablads-sensation over den valgte ordlyd.

Teksten giver dog klart udtryk for, at der er tale om dataindsamling og -opbevaring.
Der er teknisk forskel på overvågning og informationindsamling.

Overvågning sker lige hér og nu. Informationsindsamling giver mulighed for at efterforske.

- Jeg er ikke tilhænger af nogen af delene. Men alligevel.