Borgernes kommunikation med det offentlige undergår i disse år en hastig forandring. Udrulning af teknologiske løsninger har topprioritet og med en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi understøtter man velfungerende borgeres brug af ny teknologi. I overensstemmelse med strategien er det ambitionen, at 80 procent af borgerne fremover vil kunne betjene sig selv digitalt. Til de sidste 20 procent hører gruppen af hjemløse, som typisk vil have problemer med at benytte de digitale løsninger. Mange af dem har hverken bolig eller computer, sundhedskort eller NemID.
En teknologisk udvikling med social slagside
Hvorfor nu denne benhårde implementering af værktøjer til kommunikation med borgerne, hvor det på forhånd er kalkuleret, at 20 procent af disse borgere ikke bliver inddraget? Vel at mærke de mest udsatte, som i mange henseender i forvejen er udelukket fra aktiv deltagelse i samfundslivet og som har brug for en opsøgende og håndholdt indsats for at blive i stand til at mestre en almindelig tilværelse. Og hvorfor har regeringens sociale 2020-plan titlen ’Alle skal med’, når 20 på forhånd er hægtet af den velfærdsteknologiske udvikling?
Den postmoderne borger klarer sig selv
Svaret skal vi finde i styrehuset i den offentlige sektor. Herfra udgår en målrettet og resultatorienteret styring, hvor fokus er på standarder, indsatsmanualer, lovbundne eller evidensbaserede metoder, målopfyldelse og evalueringer m.v.
I takt med udviklingen af den offentlige sektors styresystem ændres også rammerne for det sociale arbejde. Klienterne har skiftet titel til borgere, der aktivt vælger og forhandler om de ydelser, som de ønsker eller har brug for. Tidligere tiders passive modtagerrolle er blevet aktivt ydende og fokus er skiftet fra barrierer til ressourcer hos den enkelte. Stort set alle sociale problemer skal løses i beskæftigelsessammenhæng ud fra en overbevisning om, at har man arbejde, så får man ikke problemer, eller også kan man selv løse dem.
Denne udvikling er tæt forbundet med en tiltagende individualisering overalt i samfundet. Baggrunden herfor er et rationalistisk menneskesyn, hvor det voksne individ betragtes som en autonom enhed, der i stort set alle forhold og på egen hånd kan træffe rationelle, velovervejede og kompetente beslutninger. Man vælger selv sine roller, realiserer sine ønsker og ambitioner, er udviklingsparat, og man handler initiativrigt, fleksibelt og selvansvarligt. I det senmoderne samfund er borgeren et kompetent subjekt, der træffer egne valg.
Selvbetjeningsløsninger tilgodeser de bedst fungerende
Den engelske sociolog Anthony Giddens omtaler relationen mellem individet og systemet i det senmoderne samfund som en ansigtsløs relation. Helt ansigtsløs er relationen dog ikke, da der ifølge Giddens findes adgangsporte til selve systemet i form af personliggjorte systemrepræsentanter. Det kan f.eks. være frontmedarbejderen i Borgerservice. Ved disse adgangsporte, dvs. i mødet mellem borger og repræsentant, kan borgeren give udtryk for både mistillid og tvivl, og der kan naturligvis også etableres tillid til systemet. Denne tillid skabes ifølge Giddens på baggrund af tilliden til selve systemrepræsentanten, som fremtræder personligt og fagligt troværdig.
I det kommende digitale Danmark, hvor selvbetjeningsløsninger i vidt omfang erstatter den personlige kontakt med systemet, finder Giddens’ begreb om de ansigtsløse relationer sit
egentlige omslag i virkeligheden, for den personliggjorte systemrepræsentant vil blive erstattet af en computerskærm og med tiden helt forsvinde fra systemets adgangsporte.
De digitale selvbetjeningsløsninger vil i fremtiden frigøre den enkelte borger fra tid og sted og denne udvikling vil passe som fod i hose til den kompetente, udviklingsparate og fleksible borger, der selv kan og vil træffe sine valg.
Svage borgere ydmyges
Men hvad stiller den ikke-kompetente borger op med al den modernitet? Han, som hverken har teknologisk udstyr eller færdigheder til at benytte de nye løsninger? Og som i forvejen har svært ved at kommunikere med de personlige systemrepræsentanter?
Fra forskning på sundhedsområdet og fra projekter for udsatte borgere ved vi, at udsatte borgere ofte oplever at blive set ned på og udsat for nedværdigende og nedladende kommunikation i mødet med sundhedsvæsenet. Borgere, som har været hjemløse i længere tid, skiller sig på grund af udseende og adfærd ofte ud fra mængden og de oplever bl.a., at anderledesheden fører til ydmygende kommunikation, urimelige ventetider eller neglicering af symptomer, fordi sundhedspersonalet kun ’ser’ hjemløsheden.
I projekt UDENFOR genkender vi de udsatte borgeres beskrivelser af mødet med sundhedsvæsenet. Vi kan berette om tilsvarende beskrivelser af mødet med Borgerservice, Jobcentret, SKAT og flere andre offentlige kontorer, hvor medarbejdere taler ned til den hjemløse, eller når det er rigtig slemt: taler om den hjemløse hen over hovedet på ham. Eller hvor den hjemløse bebrejdes, at han ikke er folkeregistertilmeldt eller simpelthen afvises, fordi han ’ikke er kendt i systemet’.
IT – en hårfin balance mellem invitation og eksklusion
For at styrke hjemløses kendskab til og færdigheder i brug af IT tog projekt UDENFOR i 2012 initiativ til ’IT-projektet – klar til den digitale verden – styrkelse af socialt udsatte gruppers IT-muligheder’. Gennem IT-projektet vil vi hjælpe hjemløse med at blive fortrolige med og trygge ved at bruge IT som redskab og mulighed for kontakt til myndigheder, bank og læge, ligesom vi vil introducere til sociale medier som platform for kontakt til familie og netværk.
For ikke at udstille sin personlige fiasko og marginalisering forsøger nogle af de hjemløse deltagere i IT-projektet at efterleve de krav som digitaliseringen stiller, men hvis han ikke er i besiddelse af de fornødne færdigheder og viden er der risiko for at forsøget mislykkes eller løber ud i sandet.
Gadeplansmedarbejderen i projekt UDENFOR har f.eks, oplevet, at en hjemløs har udtrykt ønske om at få hjælp til at anskaffe sig et NemID »eller hvad det nu er det hedder«, da det jo er noget, alle snart skal have. Efter nogen snak frem og tilbage kommer det frem, at den hjemløse ikke ved, hvad NemID er og at han ikke har benyttet sig af en computer de sidste 10 år.
Digitaliseringsstrategien tager i et vist omfang højde for, at ikke alle borgere mestrer de digitale kanaler. Borgere, der er helt forhindret i at bruge de digitale løsninger, vil fortsat kunne blive betjent ved fremmøde i f.eks. Borgerservice. Men her kommer de hjemløse næppe. Mange har af forskellige grunde ’meldt sig ud’ og opsøger ikke hjælp eller har – som beskrevet ovenfor- oplevelser med at blive talt ned til eller udsat for ydmygende behandling. De er i øvrigt fuldt optaget i et hjemløseunivers, som er bygget op omkring ritualer eller daglige rutiner med at rode i skraldespande eller samle flasker og på denne måde skaffe til den anonyme, daglige overlevelse. Den digitale frigørelse fra tid og sted har næppe nogen relevans for de udsatte eller hjemløse borgere, som allerede er sat fri – i alle livets forhold.
Modernisér dig eller dø
En af de fremmeste kritikere af det sociale arbejde i det senmoderne samfund er sociologen Zygmunt Bauman, som i ’Modernitet og Holocaust’ fra 1989 hævder, at de teknologiske og videnskabelige tilgange i det sociale arbejde kan risikere at føre til umenneskelighed og undertrykkelse. Bauman kalder udviklingen for ’social ingeniørkunst i en bureaukratisk systemverden’, hvor relationer mellem mennesker risikerer at blive instrumentelle, kyniske og tømt for menneskeligt nærvær.
Med digitaliseringsstrategien er vi på vej til at bortskaffe det fysiske møde mellem borger og system – til stor skade for de 20 procent, som ikke vil kunne betjene sig selv digitalt og som ifølge undersøgelser af udsattes levevilkår er sig sørgeligt bevidst, at de er dømt ude. For akkurat som mange socialt udsatte oplever et dårligt helbred som et grundvilkår ved livet, så påtager mange sig på tilsvarende vis ansvaret for deres egen udsatte position og dermed skylden for den personlige fiasko.
Under en snak med IT-projektets gadeplansmedarbejder fortæller en hjemløs om sit manglende kendskab til computer og IT. Han kan absolut ingenting og synes, at det er pinligt. Han føler sig som en idiot.
Med den teknologiske udvikling opstår nye sæt af viden og færdigheder, som det forventes at borgerne tager til sig og mestrer. For udsatte borgere medfører denne udvikling, at der opstår endnu et felt, hvor man kan risikere at fejle og føle sig som en fiasko. Risikoen for yderligere marginalisering og egentlig eksklusion rykker dermed nærmere.
Denne påtagen sig det personlige ansvar og skyld for udsatheden og egen manglende formåen er vand på den neoliberale mølle og er desværre med til at udbrede opfattelsen af, at hjemløshed og udsathed er et personligt valg, som den enkelte træffer og som det omgivende samfund ikke har indflydelse på eller medansvar for at rette op på.
I ’Forspildte liv’ hævder sociologen Zygmunt Bauman, at den igangværende udvikling af det postmoderne samfund fører til, at de fattige bliver overflødige og mislykkede forbrugere. Man må enten ’modernisere sig eller dø’. Det er en barsk, men rammende beskrivelse af situationen for de borgere, som ikke mestrer den nye måde at kommunikere på. Og triste forudsigelser for et samfund, der tidligere var kendt for solidaritet og omsorg for de svageste.
Nærvær i øjenhøjde
Men udviklingen kan vendes og Bauman peger selv på et bolværk mod instrumentaliseringen af de menneskelige relationer, nemlig det menneskelige nærvær og den etiske forpligtelse til at medvirke til forbedring af de svageste levevilkår.
Netop menneskeligt og forpligtende nærvær i mødet med den hjemløse er en af grundstenene i projekt UDENFOR’s mangeårige relationsarbejde med hjemløse.
I dette arbejde er det vores erfaring, at al konstruktiv forandring hviler på en bæredygtig relation mellem den hjemløse og hjælperen. Tillid og troværdighed er nogle af de vigtigste elementer i relationsskabelsen og en forudsætning for at kunne hjælpe og støtte den hjemløse. Det gælder også, når der er tale om hjælp til anvendelse af IT. Derudover har den hjemløse typisk mere omfattende og komplekse problemer at slås med end de, der er forbundet med at kunne tænde en computer eller begå sig på nettet. Derfor handler møderne mellem projekt UDENFORs gadeplansmedarbejder og de hjemløse aldrig kun om IT aktiviteter, men også om at skabe en bæredygtig relation, sideløbende med hjælp til praktiske gøremål eller en snak og en kop kaffe. Gadeplansmedarbejderen i IT-projektet mødes jævnligt med en hjemløs og de to har sammen opbygget en god relation. Det er blevet aktuelt at introducere ham for en Ipad, som han ønsker at lære at benytte for at kunne søge informationer på nettet. Mod slutningen af introduktionen spørger han: »Vi skal vel stadig ses og tale sammen?«
Tabita Nyberg Petersen & Jane Laustsen, hhv. gadeplans- og uddannelsesmedarbejder i projekt UDENFOR.
Om denne blog
Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden
I redaktionen:
Lars Højholt
Didde Elnif
Jens Christoffersen
Simone Sefland
Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.
Den personlige betjening vil der fortsat være mulighed for. Man skal bare stille sig op på rådhuset og sige, jeg kan ikke finde ud af det. Så hjælper de. Dels fordi dog er mennesker, og delt fordi de har pligt til det.
Har du læst artiklen Kongstad, eller skal du have hjælp? :p
Hvad mener du, der skal gøres, for at afhjælpe situationen, Wendt?
Det er synd, at de hjemløse og mærkelige ikke forstår, at de netop er årsagen til, at det kommunale system ønsker hurtigst muligt at gemme sig bag en barriere af teknologi.
Og der er jo altid computerne på biblioteket, alle kan bruge! -)
Det tror jeg ikke på, Peter Hansen. Kommunerne gør dette med it-udviklingen, fordi hele samfundet gør det. Kommuner, der ikke følger med denne it-trend, som gud og hver mand ellers forfølger, vil blive anset for håbløst tilbagestående og udenfor nummer, lederne og politikerne ville risikere grov mobning i Kommunernes Landsforening osv. Det er den samme psykologiske effekt, som alle andre mærker, hvis de ikke er "med" på it-vognen, inklusive den hjemløse. Jeg siger ikke, det er godt, men en kendsgerning.
Men der er da sikkert rationaliseringsgevinst ved selvbetjeningsløsningerne, men kommunerne ved udmærket godt, at ikke alle kan være med digitalt, 20% nævner artiklen, og til dem skal der pine død afsættes nødvendige ressourcer til personlig betjening. I bedste fald kan noget af gevinsten bruges til en bedre behandling af de 20 %, end de fik i forvejen.
Al personlig betjening har som konsekvens en slags personligt ansvar.
De to sidste ord er essensen af al verdens ondskab for enhver offentligt ansat.´
Deres fagbevægelser vil dette.
Det er ikke 'højreorienteret', liberalt eller andet 'grimt' :)
Det er bare et tilbud fra historiens vingesus som ingen magthaver kan sige nej til.
I første omgang i hvert fald.
Ren spareøvelse. Dem som ikke kan og har behovet røvrender vi. Det er baggrunden for digitaliseringen. Socialt bedrageri så det klodser!
Det mærkelige er, at kommunerne slet ikke sparer noget på digitaliseringen, når det kommer til stykket. For udgiften til it-konsulenter, programmer og løsninger, soft- og hardware, servicering af systemerne og de regelmæssige nedbrud, der umuliggør arbejdet for en tid, samt udgiften til ekstremt meget papir (der bruges mere papir efter, end før, digitalisering) betyder, at besparelserne er fup og kun optræder som tal i beslutningsdokumenter. Reelt er besparelserne forduftet eller brugt til at opfede it-firmaer.
Det er næppe længere rigtigt, at der bruges mere papir i dag en før digitaliseringen - det var netop i begyndelsen, men nu er det i højere grad unødvendigt at udskrive eller kopiere.
Digitaliseringen er bestemt også, når alle kan benytte sig af den, en frisættelse af den enkelte, der ikke længere er offer for korte åbningstider og for lidt personale.
vi kan tale sammen hvis det kan BETALE sige, du kan tydeligt dømme et samfund på hvordan den behandler sine svageste. det vel det vi peger finger af mod autokratierne.
for den demokratiske løsning er meget bedre......
Peter Hansen; du siger altså at hjemmeløse skal bo sidste på måneden ved et digitalt sted? .. det kalder jeg social kontrol og en form for frihedsberøvelse. hvis det var det du mente.
En frisættelse af den enkelte, tja, den hjemløse er i hvert fald sat helt fri.
Men digitalisering er jo ikke bare kommunalt, det er jo også i banken, på banegården, rejsekortet, hos lægen, i busselskabet, på krak, overalt, hvem gemmer sig der?
1. Digital selvbetjening kan betale sig for det offentlige.
- Det er tåbeligt at påstå det modsatte.
2. Det er torskedumt af det offentlige jævnligt at komme til at sige/skrive at "alle skal". Det er ren skræmmekampagne - for de interne udmeldte mål er cirka 80% selvbetjening.
3. Digitaliseringen har medført både store it-udgifter såvel som store løft i it-kompetencerne hos mange borgere. På den ene side er der slet ingen tvivl om, at it-udgifterne overhovedet ikke står mål med behovet for mange, især ældre, borgere - de ville kunne betale sig til mange borgerservicebesøg for deres nye bærbare, internetabonnement, påduttede antivirusprogram etc. - ofte 5. - 8.000 det første år. Helt i skoven i forhold til manges minimale kontakt med det offentlige.
4. Men Digitaliseringsstyrelsen og vidende politikere ved udmærket godt, at disse første bølger af digitalisering både er kritisable, medfører overgreb, nederlag og urimelige omkostninger - men målet er jo i sigte. Hvis det lykkes at nå de 80%, hvis det lykkes at løfte borgernes it-kompetencer, så borgerne selvstændigt kan forstå og bruge de nuværende digitale selvbetjeningsløsninger, så er vejen banet for næsten omkostningsfri surf på de kommende digitaliseringsbølger - og de kommer...
I virkeligheden er der tale om et af historiens største efteruddannelsesprogrammer for borgere i DK. Man kan godt kritisere det - men det bedste man kan gøre er at hjælpe dem der har svært ved det (der er mulighed for fuldmagter etc.) - og så holde kommuner og stat op på, at de er forpligtede til at hjælpe de borgere som ikke kan.
Kalle Nielsen - enig i de sidste linjer i dit sidste afsnit, men ellers uenig i meget.
Dit argument for, at digital selvbetjening kan betale sig for det offentlige, er, at det er tåbeligt at påstå noget andet. Ikke noget overbevisende argument.
Der er mig bekendt aldrig lavet nogle tilbundsgående undersøgelser af økonomien i alle it-projekterne. Besparelserne fremgår kun af beslutningsnotaterne, oplæggene til politikerne, hvor det fremgår, at der kan spares så og så mange årsværk, hvis projektet sættes i værk, men der er aldrig lavet evalueringer, hvor de faktiske omkostninger er summeret op. For det tør ingen se i øjnene, at det blev langt dyrere og overskred alle budgetter. Det gemmes væk under gulvtæppet, for man går vel ind for it?
Alle borgere skal tvinges på (i) "nettet",
hvorefter de kan overvåges i hoved og røv.
Upsiden i IT-fetichisternes arrogante projekt
( Hvis man er anarkistisk anlagt ),
er at Staten / Regimet / Super-IT-brugerne,
bliver uhyggeligt sårbare over for nedbrud
grundet strømsvigt, hacking m.m.
Hele systemet vil uvægerligt bryde sammen, he he :-)
Mvh Th
Low-Tech er fremtiden!
Jeg tror egentlig at fremtiden både er low-tech og high tech, sådan alt efter behov og personlighed. Tror også at man sagtens kan være til begge dele på en gang uden at man taber noget på det, Noget jeg dog grubler over er hvordan evt. selvvalgte teknologiske "analfabeter" i fremtiden bliver set på af den type mennesker der omfavner teknologien som et lille barn - dvs flertallet. Jeg har på fornemmelsen at de bliver set ned på og får karakter af at være en slags andenklasses borgerer, der sidder som tungt mudder på støvlerne. Hvor ekstremt er umuligt at sige, men jeg håber vi bliver bedre til at rumme de mennesker i fremtiden, der tager et personligt (teknologisk) valg, som ikke lige passer ind med konsensus og det som samfundet forventer...
Er det ikke tid til at overveje spørgsmålet om,
hvad en borger i et samfund skal kunne præstere, for at være en del af samfundet
- eller blive kendt så meget udenfor fælleskebet,
at vedkommende og slægten uddør med resten af samfundets stiltiende accept?
Jeg har ikke mere at tilføje fra de tidligere indlæg om samme emne.
Oh well, I lied.
IT er uden tvivl billigere som en centralistisk løsning, det er den ultimative centralisering. Som Hansen er inde på, ville det det være paradis i den perfekte verden, men sådan forholder det sig desværre ikke. Folk på treholdsskift kan pludseligt have kontakt med det offentlige uden personlige omkostninger, så det åbner også døren for andre. Problemet starter når det bliver eksklusion, og ikke en inklusion. Dertil er der kontrol og overvågning som bonus for staten. Samtidig kan man måske godt synes, at det netop, er relevant med et ansigt, på en opgave der indeholder liv og velfærd for andre. Kontrollen rummer i høj grad et fravalg af ansvar og social bedrageri fra staten og kommunernes side. Færdighederne er ikke nødvendigvis barrieren, det kan være ting som stress, PTSD m.v.
For at søge boligsikring skal man f.eks, kontakte 3-4 instanser for at få det nødvendige materiale - muligvis mere hvis man er i en overgangsfase mellem ydelser.
Dertil er det jo lidt morsomt, at man hver tredje måned på kontanthjælp, udsender et brev hvor man skal underskrive at der ingen ændringer er i forhold til det allerede oplyste, som man jo i øvrigt har skrevet under på, at man har oplysningspligt til allerede. Det kan så åbenbart ikke digitaliseres...
Ingen rykker, ikke én, hvortil hele eksistensgrundlaget fjernes. Det sætter jo lidt resten af kontrol hysteriet i relief.
En særdeles relevant diskussion.
At troppe op hos Borgerservice hvor vi bor, vil betyde 15 km med offentlig transport - som i parentes bemærket - ikke kører længere.
Spændende udvikling de har gang i dem der inde i samfundet!
Vores latterligt ukritiske forhold til digitaliseringen kan vel blive enden på vores civilisation længe inden en løbsk klimaudvikling gør det af med os. Faktisk fra den ene dag til den anden. Vi lægger bogstaveligt vores liv på harddisken, uden backup. Bare en enkel solstorm lidt ud over sædvanlig styrke kan ødelægge elektroniske kredsløb, harddiske og backup tapes overalt i verden og nedlægge alle vores højtteknologiske samfund.
De der så kan le, er dem der stadig laver deres mad over åben ild.
Digitaliseringen åbner også helt nye Klondykes for fup og bedrag. Som fx. rejsekortet. Hvis man vil vide mere om rejsekortet behøver man bare snakke med en hollænder. De har været velsignet med dette geniale instrument i nogle år.
Interessant nok har man her til lands ladet som om rejsekortet var en hel ny, (underforstået dansk) opfindelse og man beklagede de fejl som borgerne blev sur over. Bl. disse "fejl" er det faktum at man faktisk ikke aner hvad en bestemt rejse koster, før man har set kvitteringen på ens bankkonto. Dette stiller alle gænges normer for handel på hovedet: man køber en vare uden at man aner hvad den egentligt koster, dvs. man aner ikke hvad man får for sine penge.
Derudover deler rejsekortet samfundet op i folk der har kassekredit og dem der ikke har. Har man ikke mindst 300,- stående på sin konto - eller en kassekredit der dækker overtræk for samme beløb, kan man ikke bruge rejsekortet. Det finder man så ud af i det øjeblik man vil stige på toget...
Diskussionen drejer sig ikke om rejsekortet men om samfundets digitalisering, jeg nævner bare rejsekortet som eksempel på hvordan udviklingen kan gå galt hvis ikke vi holder et meget vågent øje med den. Der kan ske skade på både retssikkerhed, velfærd og borgerrettigheder før vi ved det. Derfor synes jeg, selv om jeg hilser udviklingen velkommen, kan den altså ikke gå for langsomt!
@Erik Lang,
du er på bølgelængde med CV Jørgensen som har sagt
( frit efter hukommelsen ):
."Samfundet? ....Jeg kommer der næsten aldrig"
Mvh Th
det kunne være man skulle til at droppe at betale skat....så kan de pludseligt komme ud til borgeren.
Fuck-IT
Det kræver lidt uddybning.
Men at tro IT altid virker og virker korrekt, er noget som kun sker i søndagsskolen.
Som gammel IT-administrator, kender jeg de trælse nætter hvor opdateringer på trods at mega test, går galt.
Der er sgu altid en eller anden idiot der sidder og skruer i systemet.
Erik Lang (07.14) - at troppe op hos en kommuneservice 15 km væk, nej, så hellere digital selvbetjening. Men jeg tror nu ikke de 15 km. afskrækker en rigtig hjemløs. De kan nemt overvindes gennem offentlig transport, og selvom den offentlige linje er ophørt, findes der altid en anden.
Altså, der findes altid en anden, offentlig transportrute.
Michael Kongstad Nielsen
JA - fra min bopæl 1.6 km til fods, derfra med bus til Vejle 30 kr .
Fra Vejle til Egtved hvor Borgerservice ligger 30 kr.
Eller - fra min bopæl 1.6 km til fods, derfra med bus til Kolding 30 kr.
Fra Kolding til Egtved hvor Borgerservice ligger 30 kr.
Altså 120 kr. for at flytte sig 15 km og tilbage.
Hvis man er pensionist, og der bliver der jo nogen af på landet, så er det knagme mange penge.
Derfor skal det være muligt at modtage pr. brev og svare pr. brev eller telefon, og det skulle være muligt at gå ind på alle kommunekontorer/Borgerservicesteder - uanset kommunetilhørsforhold.
Og med hensyn til IT-systemer, så prøv at spørge en tilfældig revisor om Skat.dk - hold dig lidt på afstand når svaret kommer.
At opfatte rationalisering og effektivisering som målene med den offentlige sektor er ganske fejlagtigt. Tværtimod er det i den offentlige sektor, at den optimale service skal finde sted - fordi den i princippet er helt gratis! Der skal blot allokeres midler til dem, der skal udføre opgaverne, alternativet var, at de pgl. modtog overførselsindkomster.
Det er komplet fejlagtigt at se på den offentlige økonomi som finansieret af privat foretagsomhed. Sålænge der produceres tilstrækkeligt med varer i samfundet, eller udveksles med andre lande, der vil bytte med noget af deres produktion, er der absolut ingen udgifter forbundet med den interne danske distribution af materielle goder.
Mht. IT i det offentlige, så burde der i langt højere grad bruges og investeres i open source modulære programmer. Det er primært investeringerne der mangler og man burde i langt højere grad involvere universiteterne, samt i ansættelse af programmører og program-arkitekter der kan arbejde langsigtet med udvikling af globalt orienterede open source programmer til brug i det offentlige.
Fra den verden jeg selv kender til, så er bibliotekernes Ting-fællesskab (Drupal-profil) og kommunernes OS2-fællesskab (Drupal) eksemplariske. Her kobler man sig på et globalt udviklet open source fællesskab og tilpasser, udvikler og bidrager til fællesskabet.
Andre eksempler er nogle undervisningsinstitutioners brug af Moodle - et avanceret globalt udviklet elæring- og kursusstyringsprogram, som bruges af universiteter og andre institutioner verden over. Gratis at downloade, bruge, tilpasse og bidrage til.
Sagen er jo, at det offentlige verden over har brug for at løse de samme opgaver. Som det er nu, så scorer de samme konsulentfirmaer igen og igen enorme summer på at forsinke og fordyre udbudte IT-opgaver. Verden ville være langt bedre tjent med at det offentlige ansatte programmører der kunne bidrage til såvel DK som verdens problemer i offentlige open source fællesskaber.
Peter, du har fat i noget af det rigtige.
Det er vigtigt at dekonstruere begreber, her forskellen mellem privat eller offentligt indenlandsk service - samt selve begrebet arbejde. Dagpenge-modtagere og alle på offentlige overførsler kunne akkurat lige så godt kaldes offentligt ansatte, ligeså alle politikerne i det kommunale og folketinget. I det omfang det udbetalte vender tilbage til offentlige - så er deres arbejde gratis.
Som dagpengemodtager skal du ugentligt melde dig på jobnet.dk
Overholder du ikke din "mødepligt" bliver du øjeblikkeligt og uden varsel afmeldt systemet. Uanset årsag tæller en afmelding som en afmelding. Du er rent ud sagt ikke berettiget til ydelsen, førend du får tilmeldt dig igen.
Fair nok vil nogen så mene, men jeg har nu 7 gange i 2013 oplevet, at jobnet.dk er "nede". Måske pga. tekniske fejl hos dem, måske pga. opkoblingsproblemer eller IT-rod hos slutbrugeren - altså mig.
Jeg har også oplevet, at systemet selv melder mig af. 6 timers telefonisk opklaringsarbejde førte til den afklaring, at jeg selv havde tastet forkert, og altså frameldt mig kl. 01.32.55 om natten. (jobnet.dk er lukket hver nat fra kl. 01 til 05!)
Uanset årsag har resultatet dog hver gang været det samme: Mistet indkomst uden mulighed for klage.
I mit tilfælde har jeg i år mistet dagpenge i 12 dage. Fuldstændig uforskyldt. IT-systemerne er - fra det offentliges synspunkt - ufejlbarlige, og det er borgeren der har bevisbyrden.
-
Hele denne digitaliseringsrevolution har efter min bedste overbevisning kun to formål:
1. En automatiseret sagsbehandling med indbygget total offentlig ansvarsfraskrivelse.
2. En bevidst umyndiggørelse af brugerne af det offentlige apparat.
Hvor er det skræmmende. Hvor er det trist.
Mogens Højgaard Larsen
Hvergang du oplever fejl så tag en screendump og gem det.
Din konklusion er jeg enig i.
Som en skrev i en anden sammenhæng: Er det snusk eller sjusk?
Et brændende emne. Også for ældre mennesker, der endnu ikke er 'på IT-beatet'
Alle de rigide systemer er jo VKOs værk; men det er fuldkommen uantageligt, at et socialliberalt/rødt flertal ikke har fjernet det for længst.
IT-teknologien skal vi jo klart udnytte - det er ikke der diskussionen må være.
Det store problem er, at de højtlønnede og de rige ikke tænker i fællesskab, lighed og så mange relevante arbejdspladser som muligt. Der er rigeligt med ulige fordelte penge i DK - det er bare at kræve dem ind og med dem finansiere samfundsnyttig udvikling og aktivitet.