Åbent brev: Arven fra Niels Bohr - Et fornyet krav om en åben verden

Dette er udkastet til en genskrivning af Niels Bohrs brev til FN i 1950. Det nye brev har som ambition at aktualisere Bohrs krav om åbenhed og er udformet af Ole Wæver, professor i international politik, og Richard Rhodes, der er journalist og forfatter af den prisbelønnede Bohr-biograf, "The Making of the Atomic Bomb". Brevet blev debatteret og formuleringerne forhandlet på konferencen An Open World, der bleve afholdt i København i sidste uge - og brevet er stadig under forhandling. Det er tanken at alle oplægholdere på konferencen skal skriver under på brevet.

I Information fortæller vi lørdag hvordan brevet blev til og beskriver brudfladerne i diskussionen om åbenhed. 

Arven fra Niels Bohr - Et fornyet krav om en åben verden

Videnskabelige og tekniske fremskridt forandrer verden og udfordrer menneskehedens fremtid i et stadigt stigende tempo. Det kræver både ekspertviden og offentlig debat at forstå og tackle de mulige konsekvenser af den udvikling. Den globale informationsinfrastruktur vil have afgørende betydning for vores evne til at opnå dette. Politiske, tekniske og kommercielle beslutninger, som former internettets fremtid og kvaliteten og udvekslingen af informationer, skal styres af princippet om åbenhed.

Niels Bohr efterlyste i 1950 en åben verden. I hans ånd og i anledning af hundredeåret for offentliggørelsen af hans revolutionerende kvantemodel af atomet i 1913 ønsker vi at gøre opmærksom på, at der er lignende alvorlige udfordringer i dag, og at åbenhed er helt centralt, hvis menneskeheden skal kunne løse disse udfordringer.

Bohrs advarsel i 1950 tog udgangspunkt i atombomben. I dag er det en langt bredere vifte af områder, der er på vej mod gennemgribende omvæltninger, lige fra global medicin og klimaforandringer til selvstyrende dødbringende våben og kunstige vira.  I hvert enkelt tilfælde er international videndeling et væsentligt element, når det handler om at undgå potentielle risici og optimere nye muligheder.

Et godt eksempel er klimaforandringer. Verden har ikke formået at omdanne videnskabelige indsigter til politiske og økonomiske forandringer. Når de eksisterende former for international styring er helt igennem utilstrækkelige, er det vigtigt at identificere, hvad årsagerne er. Det krævede omfattende international produktion og udveksling af data at opnå indsigt i det komplekse fænomen, som klimaforandringer udgør. Dette videnflow skal udvides og intensiveres, især inden for samfundsvidenskaberne og de humanistiske videnskaber, med henblik på at finde brugbare løsninger – med regionale eksperter alle steder til at identificere specifikke lokale konsekvenser.

Videnskabelige opdagelser, tekniske innovationer og samfundsmæssig opfindsomhed i det nødvendige omfang er afhængig af, at denne infrastruktur af åbenhed løbende udvides. Videnskabelige resultater inden for en række områder konfronterer menneskeheden som sådan på dybt filosofisk vis. Vi er nu ved et skæringspunkt, hvor vi er i gang med at redefinere mennesket: genetik, det digitale alter ego og forsøg på at simulere den menneskelige hjerne. Den atomare revolution udgjorde på daværende tidspunkt et enormt brud både intellektuelt og i vores forståelse af verden og konkret i betingelserne for samspillet mellem mennesker. På sådanne tidspunkter er det afgørende at fremme Bohr-lignende forsøg på at tænke grundforskning videre til dens radikale konsekvenser for samfundet, at beskytte og udbygge de institutioner og teknologier, som muliggør menneskelig kommunikation på en global skala, og at understøtte uddannelse overalt i verden, som ruster mennesker til at blive oplyste og aktive borgere i samfund, der er formet af disse nye teknologier.

Teknologier som internettet og World Wide Web har muliggjort hidtil uset åbenhed, innovation og samarbejde på tværs af landegrænser. Hvis fremtidens udfordringer skal klares, er det vigtigt konstant at videreudvikle disse informationsstrukturer med princippet om åbenhed som rettesnor. Vi foreslår til stadighed at have en tilgang til alle områder, der tager udgangspunkt i, at åbenhed er standardpositionen. Der skal være mulighed for undtagelser, for eksempel begrundet i hensynet til privatliv og sikkerhed, men årsagerne skal være eksplicitte, så det i hvert enkelt undtagelsestilfælde understreges, at åbenhed er hovedreglen. Civilisation bygger i sig selv på viden - viden, som igennem årtusinder er blevet fravristet naturens ubekymrede tavshed og den menneskelige undertrykkelses ondsindede kræfter

Her og nu er det i debatten om internettets fremtidige udformning afgørende, at procedurerne revideres omhyggeligt, så de aktuelle bekymringer med hensyn til efterretningstjenesters overvågning ikke bevirker et tilbageslag, der reducerer den faktiske åbenhed. Reaktionen på afsløringerne om overvågning bør hverken være, at der indføres topstyret regulering, hvilket nogle lande uden større interesse for åbenhed går ind for, eller at man fralægger sig ansvaret i decentraliseringens navn. Reel global forvaltning af internettet indebærer at træffe de politiske beslutninger, det kræver at give et decentraliseret fællesskab af tekniske eksperter mulighed for at håndtere sikkerhedstrusler ud fra princippet om åbenhed og informationsudveksling. Bekymringer for den nationale sikkerhed bør ikke få lov til at forme den primære globale kommunikationsinfrastruktur.

Privatlivet kan ikke længere beskyttes ved at gemme sig og håbe på ikke at blive set. Med de stadig mere avancerede teknologier kan privatlivet kun sikres, hvis det defineres som en menneskeret og dermed kan beskyttes gennem en åben beslutningsproces. Ulovlig overvågning er ikke en naturlig følge af åbenhed, tværtimod er det følgen af manglen på åbenhed i beslutningsprocessen.

Inspireret af Bohr ønsker vi at tilføje til den eksisterende debat om disse emner, at åbenhed bør være et anliggende, ikke bare som en værdi i sig selv, men som en forudsætning for at kunne håndtere globale udfordringer. Åbenhed er i sidste ende et spørgsmål om global sikkerhed.

Åbenhed medvirker til at håndtere de udfordringer, menneskeheden står over for, på tre måder: For det første kan vigtige videnskabelige og teknologiske innovationer blive opslugt i et destruktivt militært kapløb baseret på hemmeligholdelse, hvor åbenhed ofte direkte kan fjerne den usikkerhed, der ligger bag de sikkerhedsmæssige bekymringer. Forskellige ordninger for våbenkontrol og de tilhørende verifikationssystemer er et eksempel på dette; men videnskabsfolk, som selv er styret af princippet om åbenhed, kan også gøre en mere decentral indsats for at forhindre, at et domæne militariseres.

For det andet er åbenhed en forudsætning for fuldt ud at forstå det positive potentiale i nye videnskabelige muligheder.

For det tredje har samfundet selv fordele af åbenhed, både inden og uden for landegrænserne. Åbenhed udstiller misbrug og fremmer retfærdighed. Ligesom videnskaben opnår fremskridt ved at offentliggøre sine indsigter og resultater - hvilket gør det muligt at teste disse indsigter og resultater, så der er vished for, at de trygt kan anvendes og videreudvikles - får offentlighedens viden og debatten om problemer af fælles interesse samfundet til at udfolde maksimal kreativitet i at presse på for at udvikle produktive løsninger på disse problemer.

Civilisation bygger i sig selv på viden – viden, som igennem årtusinder er blevet fravristet naturens ubekymrede tavshed og den menneskelige undertrykkelses ondsindede kræfter.

Vi er på vej ind i en tid med ’big data’; valget står mellem dataenes karakter og deres kvalitet. Åbne data fremmer ansvarligheden hos både politiske og økonomiske institutioner. Konsekvente opgraderinger, så dataene er strukturerede, foreligger i et åbent format og er linket til internettet, giver mulighed for en højere kvalitet i de mange forskellige aktørers behandling af dataene og gør dem dermed åbne for kontrol og konkurrerende analyser. Videnskaben selv bør tilsvarende udvikle åbne arkiver med forskningsdata for at muliggøre replikering af forskning. Vi anbefaler at etablere en uafhængig global tænketank, som skal identificere og vurdere videnskabelige og teknologiske udfordringer, der er under udvikling. Ligesom der er behov for uddannelse for at øge borgernes generelle videnskabelige kompetencer, skal der fokus på datakompetencer, dvs. samfundets evnen til at manøvrere klogt i et miljø med store datastrømme.

Dette brev henvender sig ikke blot til De Forenede Nationer som menneskehedens officielle repræsentant, men til alle verdens borgere, fordi sociale og politiske innovationer i stigende grad kommer fra nye konstellationer af sociale aktører. De store udfordringer, vi nu står over for, kræver handling mange steder fra. Vi opfordrer i særdeleshed forskerne selv til at integrere den centrale rolle, videnskaben spiller for vore dages fundamentale forandringer i menneskets status, i forholdet mellem menneskeheden og planeten, og i dynamikken i det for forskere så dyrebare materiale, data, i deres dagligdag.

Vi anbefaler at etablere en uafhængig global tænketank, som skal identificere og vurdere videnskabelige og teknologiske udfordringer, der er under udvikling, samt kommunikere den information til hele verden, især beslutningstagere og rådgivende institutioner, men også offentligheden. Det er nødvendigt at involvere videnskabsfolk fra frontlinjeforskningen for på et så tidligt tidspunkt som muligt at identificere, hvor der dukker radikalt nye muligheder op, som ændrer de principper, der gælder for et sociopolitisk område; og forskerne skal være villige til at dele deres viden ud over deres egen snævre akademiske kreds – som Niels Bohr gjorde det med hensyn til atombomben. En sådan organisation vil snarere have karakter af tænketank end ekspertkomité eller rådgivende organ. Ved at trække på grundforskningen inden for dynamiske områder skal organisationen først og fremmest informere om spirende gennembrud med principielle samfundsmæssige konsekvenser. Eksisterende organer som FN's klimapanel, IPCC, skal inden for specifikke områder sammendrage mere modne undersøgelsesresultater fra etablerede videnskabelige rådgivende komitéer. Der er brug for, at verden tidligt får kendskab til frontlinjeforskning med sociopolitiske konsekvenser. Dette Niels Bohr Open World Techno-Social Institute skal være åbent, uafhængigt og internationalt.