Åbent brev til Brasiliens befolkning

Min største frygt var, at ingen ville lytte til min advarsel. Aldrig har jeg været så glad for at tage så meget fejl, skriver whistleblower Edward Snowden i åbent brev

For et halvt år siden trådte jeg ud fra skyggerne i den amerikanske regeringsmagts National Security Agency og talte til en journalists kamera. Jeg delagtiggjorde verdensoffentligheden i dokumentation for, hvordan en række regeringer er ved at opbygge et verdensomspændende overvågningssystem, der i al hemmelighed kan spore, hvordan vi lever, hvem vi taler med, og hvad vi siger. Jeg stillede mig op foran kameraet med åbne øjne, velvidende at min beslutning om at gøre det uvægerlige ville koste mig min familie og mit hjem, og at jeg satte mit eget liv på spil. Men jeg var motiveret af troen på, at verdens borgere har ret til kunne forstå det system, som de lever under.

Min største frygt var, at ingen ville lytte til min advarsel. Aldrig har jeg været så glad for at tage så meget fejl. I visse lande har reaktionen været særligt inspirerende for mig, og Brasilien er helt sikkert en af ​​disse.

NSA har brudt ind i vores liv

Hos NSA blev jeg med stigende foruroligelse vidne til overvågningen af hele befolkninger, uden at der forelå konkret mistanke om ulovligheder, og jeg indså snart, at alt dette truer med at blive den største udfordring af menneskerettigheder i vores tid. NSA og de andre spiontjenester fortæller os, at af hensyn til egen ’sikkerhed’ – og præsident Dilma Roussefs ’sikkerhed’ og Petrobras’ ’sikkerhed’ – har de annulleret vores ret til privatlivsbeskyttelse og er brudt ind i vores liv. Dette har de gjort uden at spørge befolkningen i noget lande, end ikke deres eget.

Hvis du i dag har en mobiltelefon i São Paolo, kan NSA holde styr på din placering: Det gør  de fem milliarder gange dagligt mod mennesker over hele verden. Når en person i Florianopolis besøger en hjemmeside, registrerer NSA, når det sker, og hvad den pågældende fortager sig her. Hvis en mor i Porto Alegre ringer til sin søn for at ønske ham held og lykke med hans universitetseksamen, kan NSA gemme denne opkaldsregistrering i fem år eller mere. De kan endda holde styr på, hvem der har en affære med hvem eller kigger på pornografi, hvis de skulle få brug for at smadre en persons omdømme.

Amerikanske senatorer fortæller os, at Brasilien ikke har grund til at bekymre sig, eftersom der ikke er tale om ’overvågning’, men om ’dataindsamling’. De siger, at det er for at varetage din sikkerhed. Men de tager fejl. Der er en enorm forskel på lovlige programmer, legitim spionage, lovlig retshåndhævelse – hvor man går efter enkeltpersoner ud fra en begrundet og individualiseret mistanke – og disse dragnet-programmer med masseovervågning, der har placeret hele befolkninger under et altseende øje, som gemmer disse data for altid. Disse programmer har aldrig handlet om terrorisme: De handler om økonomisk spionage, social kontrol og diplomatisk manipulation. De handler om magt.

Flere brasilianske senatorer er enige i denne betragtning og har bedt om min hjælp til deres undersøgelser af formodede forbrydelser mod brasilianske borgere. Jeg har tilkendegivet min vilje til at hjælpe, hvor det er hensigtsmæssigt og lovligt, men desværre har den amerikanske regering har gjort sit yderste for at begrænse min evne til at gøre det – og er bl.a. gået så langt som at tvinge præsident Evo Morales’ fly ned for at forhindre mig i at rejse til Latin Amerika! Indtil et land vil give mig permanent politisk asyl, vil den amerikanske regering fortsætte med at blande sig i mine muligheder for at udtale mig offentligt.  

Privatliv er en menneskeret

For et halvt år siden afslørede jeg, at NSA stiler efter at aflytte hele verden. Nu aflytter hele verden tilbage og siger fra. Og NSA bryder sig ikke om, hvad det hører. Kulturen for vilkårlig verdensomspændende overvågning er blevet underkastet offentlige debatter og undersøgelser på hvert et kontinent og er nu ved at kollapse. For kun tre uger siden fik Brasilien foranlediget FN's Menneskerettighedskommission til for første gang i historien at erkende, at privatlivets fred ikke stopper der, hvor det digitale net starter, og at masseovervågning af uskyldige er en krænkelse af menneskerettighederne.

Tidevandet er vendt, og vi kan endelig imødese en fremtid, hvor vi kan nyde godt af sikkerhed uden at måtte ofre vores privatliv. Vores rettigheder kan ikke begrænses af en hemmelig organisation, og amerikanske embedsmænd bør aldrig kunne have magt over brasilianske borgeres friheder. Selv masseovervågningens forsvarere – de, som ikke vil lade sig overbevise om, at vores overvågningsteknologier på faretruende vis har overhalet den demokratiske kontrol – er nu enige om, at i demokratier må overvågning af offentligheden også diskuteres i offentligheden.

Min samvittighedshandling begyndte med en erklæring: »Jeg ønsker ikke at leve i en verden, hvor alt, hvad jeg siger, alt hvad jeg gør, alle jeg taler med og hvert et udtryk for kreativitet eller kærlighed eller venskab bliver registreret. Dette er ikke noget, som jeg er villig til at støtte, ikke noget, jeg er villig til at opbygge og ikke noget, jeg er villig til at leve under.«

Folket må stå sammen

Få dage senere fik jeg at vide, at min regering havde gjort mig statsløs og ville fængsle mig. Prisen for mine udtalelser var tabet af mit pas, men den pris ville jeg betale igen: Jeg vil ikke være en person, som ser igennem fingre med kriminalitet af hensyn til politisk bekvemmelighed. Jeg vil hellere være uden en stat end uden en stemme.

Hvis Brasilien kun hører én ting fra mig, så lad det være dette: Når vi alle går sammen imod uretfærdighed og til forsvar for privatlivets fred og de grundlæggende menneskerettigheder, kan vi forsvare os mod selv de mest magtfulde systemer.

Læs brevet i dets originale form her på Facebook

Oversat af Niels Ivar Larsen