Professor: Tre store udfordringer for internettet

Midt i al foragelsen og overraskelsen over NSA-afsløringern glemmer vi de langsigtede konsekvenser af Snowdens afsløringer, mener professor og ekspert i internetpolitik

De negative konsekvenser af Edward Snowdens afsløringer om efterretningstjenesternes masseovervågning er ikke nødvendigvis kun, at terrorister eller andre kriminelle nu ved, hvordan efterretningstjenesterne opererer. Hvad staterne nu gør som modsvar til afsløringerne om hovedsagligt amerikansk overvågning i deres lande, er lige så foruroligende.

Det forklarede professor Ronald J. Deibert ved en forelæsning på Københavns Universitet i går.

Deibert er til daglig er leder af centeret for sikkerhedstudier ved Torontos universitet og forfatter til bogen Black Code – Surveillance, Privacy, and the Dark Side of the Internet samt en af verdens førende forskere på det internetpolitiske område.

Tre farlige tendenser

Han advarede mod tre tendenser i kølvandet på Snowdens afsløringer, som med hans egne ord, risikerer at underminere internettet, som vi kender det.

Den første trussel mod nettet er, hvad Deibert kalder nationaliseringen af internettet. Stik mod den oprindelige intention med internettet, forsøger flere stater at koble sig af eller skabe egne nationale alternativer til det eksisterende internet, hvor det er næsten umuligt at undgå amerikansk eller britisk overvågning. Men det vil flere lande forsøge at lave om på i den nærmeste fremtid, forudsiger Deibert.

»Vi ser det allerede i Brasilien. Dilma Rousseff brugte sin tale i FN ved det seneste møde til at fordømme den amerikanske overvågning og samtidig erklære, at Brasilien vil bygge dets eget internetinfrastruktur,« forklarede han.

Så sent som i november blev et nyt kabel mellem Brasilien over det sydlige Afrika til Sydøstasien annonceret. Kablets officielle formål er at skabe den korteste rute mellem Asien, Afrika og Sydamerika. Men det kan også bruges til at sende trafik uden om de amerikanske kabler og knudepunkter, som i dag er svære at undgå.

Konsekvens af en større nationalisering er på sigt, at vi ikke længere har et sammenhængende internet, men flere net hvor det ikke ængere er givet, at mennesker kan kommunikere lige så gnidningsfrit med hinanden, som tilfældet er i dag.

Samtidig er der i stigende grad et slagsmål i gang i de internatioale organisationer, der overser internettet. F.eks. i FN-organet den internationale telekommunikations union, ITU. Her prøver autoritære regimer at få FN til at spille en større rolle i reguleringen af internettet med resolutioner om, at hvert enkelt land skal have større indflydelse på nettet inden for deres egne grænser.

Det er lande som Kina, Rusland og Golfstaterne store tilhængere af. Indtil videre er det dog lykkedes EU, USA og Canada at forhindre en sådan udvikling.

Men set i lyset af Snowden-afsløringerne er det meget muligt, at det næste slag i FN-regi falder ud til den anden side, fordi Vesten med USA i spidsen har mistet det moralske argument i kølvandet på Snowden-afsløringerne, forklarede Deibert

Eget NSA

Den anden store trussel er ifølge Deibert staternes jagt på at få deres »eget NSA.«

Når staterne nu er blevet bekendt med amerikanerne og briternes formåen inden for overvågning, er det et naturligt skridt for staterne at ville sikre sig mod denne overvågning.

Men det kræver, at de selv samme stater udvikler teknikker ligesom NSA’s, og af bitter erfaring ved vi, at disse teknologier ofte vendes mod egne borgere.

»Når politikerne hører om alle disse overvågnings redskaber henvender de til deres egne efterretningstjener for at høre, hvorvidt de selv er blevet offer for dem. Til det svarer efterretningstjenester, at det ved de ikke, medmindre de selv får lov at udvikle lignende værktøjer og får betydelige højere budgetter,« forklarede Deibert.

Den udvikling vil automatisk føre til den tredje uhenssigtsmæssige konsekvens af Snowden-afsløring. Flere og flere stater vil have fat i lignende værktøjer, hvilket skaber en enorm efterspørgsel hos cybervåben-industrien og hos firmaer, der leverer overvågningprogrammer. De mange millarder af dollar, der nu bliver investeret i disse teknologier vil kun accelerer det i forvejen hastig voksende marked og bidrage til udviklingen af endnu flere og bedre overvågningsystemer.

»Vi ser allerede nu et digitalt våbenkapløb, og mange af disse virksomheder har tætte bånd til efterretningstjenester. Højtstående personer inden for sikkerhedsindustrien har tidligere selv siddet i ledende stillinger i efterretningstjenesterne, og vi har set eksempler på, hvordan personer går direkte fra høje stillinger hos myndighederne og ind i bestyrelseslokalerne i disse virksomheder.«

Ronald J. Deibert er inviteret til København i forbindelse med konferencen ’An Open World’ arrangeret af Københavns Univeristet i anledning af 100 års dagen for Niels Bohrs banebrydende teorier om atomets struktur. Forelæsning var arrangeret i samarbejde med Institut or Statskundskab