’Alle har ret til en hurtig internet-forbindelse’

Mens historier om overvågning dominerer mediebilledet, er en anden og mindst lige så vigtig kamp om internettet i gang. Den handler om de store virksomheders forsøg på at bestemme, hvem og hvad der har adgang til nettet

I disse år udkæmpes en af de vigtigste kampe i informationsteknologiens tidsalder. Det er, ifølge Susan P. Crawford, kampen for åbenhed på internettet. Hun er jurist, professor på Harvard og tidligere rådgiver for Barack Obama på området, der handler om ny teknologi, innovation og internettet. Crawford er også tidligere medlem af bestyrelsen i den organisation, ICANN, der styrer flere centrale elementer af internettets infrastruktur.

Protokol møder hende få timer før hun skal holde et oplæg på Københavns Universitets konference An Open World. Oplægget går netop under titlen The Battle for Internet Opennes. Enhver kan se, at internettet er blevet en slagmark set i lyset af Snowdens afsløringer, men det er ikke kun en kamp for privatliv, der udspiller sig disse år, mener Crawford, selv om det uden tvivl er den, der trækker flest overskrifter.

»Der er et konstant stigende pres på den basale infrastuktur bag internettet. Det handler om de fysiske elementer; kabler og ledninger. Den infrastruktur er i stigende grad kommet under pres fra private virksomheder og statslig kontrol. Mit fokus er  på de mange steder i verden, hvor kæmpevirksomheder begrænser adgangen til internettet, hvilket har store konsekvenser for f.eks. menneskerettighederne overalt i verden.«

Internetudbydere verden over forsøger med stor opfindsomhed at maksimere profitten. Det prøver de blandt andet at gøre ved at bryde med et af de fundamentale principper bag internettet: At behandle al trafik ens uden at gøre det dyrere for brugerne at se f.eks. filmklip eller video, end f.eks. mindre datakrævende tjenester som normal hjemmeside-surfing, forklarer hun. Det kan de, fordi markedet for internetadgang i mange dele af den vestlige verden i dag er mere eller mindre monopoliseret.

1Gb forbindelse til alle

I Januar udkom hendes bog Captive Audience: The Telecom Industry and Monopoly Power in the New Gilded Age. Heri beskriver Crawford, hvordan en håndfuld amerikanske internetudbydere har sat sig på stort set hele udbydermarkedet. I stedet for at bruge den nye teknologi, der burde gøre mobil- og internetbrugen billigere, er priserne steget og konkurrencen er stort set forsvundet til skade for forbrugeren.  Én af hendes konkrete forslag i bogen er, at alle burde have adgang til 1Gb internetforbindelse til en rimelig pris. Og det begrænser sig ikke kun til USA.

»I USA har man dereguleret sektoren med det resultat, at nogle få virksomheder har sat sig på det hele. Disse virksomheder går helt systematisk efter velstillede områder og opkræve så meget de kan, mens de undgår at investere i fattigere dele af landet. På den måde opretholdes status quo. Det er den kamp for internettet, som jeg gerne vil stille skarpt på, men som få overhovedet er klar over er i gang.«

»Tag København som eksempel. Der burde være fibernet tilgængeligt for alle, men det er der ikke. København burde være et sted for stor innovation og nyskabelse, hvilket fibernet kunne hjælpe med.  Men i modsætning til Stockholm eller Amsterdam har én – godt nok relativt populær udbyder – sat sig på næsten hele markedet, og det har derfor ingen incitament til at investere i hurtigere forbindelser til befolkningen,« siger hun med henvisning til TDC, der siden Teledanmark genopstod som TDC har opkøbt ti konkurrende virksomheder.

Menneskeret

–Du taler som om, internetadgang er en menneskeret og ikke en vare. Ser du det som en menneskeret?

»Jeg bryder mig ikke så meget om at tale om det som menneskerettighed. Menneskerettigheder er som oftest noget, man har for ikke at blive undertrykt af af myndigheder. Altså en ret til at blive fri for f.eks. statslig undertrykkelse.
Men jeg mener, at internetadgang er præcis det samme som husly og rent drikkevand. Det er essentielt for den menneskelige udvikling at have en meget hurtig og meget åben adgang til internettet.«

Hvem der udbyder internetadgangen er ifølge Crawford ligegyldigt. Det vigtigste er, at den er der. I mange lande uden for Vesten er der få udbydere og nogle af dem er statsligejet. Men større liberalisering af markedet er ikke nogen mirakelkur, forklarer Crawford.

»Problemet her er at undgå at bytte et monopol ud med et andet. Hvis det før var et statsejet firma, der havde monopol, så er der ingen garanti for, at en liberalisering ikke bare skaber et andet monopol. I det lange løb er fri konkurrence ikke nødvendigvis nogen god ide. Man skal huske på, at virksomheder konsoliderer, hvor de kan. Det, der skal til er, at regeringerne garanterer fri og hurtig adgang for alle. Det er ikke nogen garanti for succes at lade privatefirmaer komme til, for det de gør – og det ved vi af erfaring – er at konsolidere sig, hæve priserne og lade de fattige stå udenfor.«

– Foreslår du flere statsejede virksomheder?

»Jeg har ikke noget i mod private virksomheder på hverken internettet eller andre infrastrukturanlæg, og staten behøver ikke at være den faktiske ejer af det. Men det er vigtig, at de overvåger og regulerer markedet, så vi undgår monopoldannelse. Og ikke mindst sætte en høj minimumsgrænse for den kvalitet, der udbydes på.«

Virksomhederne er dog kun den ene del af en større kamp om internettet. Den anden part i kampen er, at regeringer også forsøger at lægge flere restriktioner og mere kontrol over nettet. Den kamp udspiller sig f.eks. i internationale organisationer som FN's Internationale Telekommunikations Union og Internet Governance Forum. Internettet har siden dets fødsel været et såkaldt 'multistakeholder' projekt, hvor alle med en interesse har været repræsenteret. Det har de f.eks. været i ICANN, som Crawford tidligere var bestyrelsesmedlem i.

Kritik af USA

ICANN ligger i Californien og er derfor juridisk set underlagt amerikansk lov. Den ordning er ofte blevet kritiseret, og ved det seneste Internet Governance Forum i Bali i oktober blev denne kritik fremført endnu en gang fra flere kanter. Denne gang i lyset af Snowden-afsløringerne. Men Susan Crawford er ikke så betænkelig over at have en så essentiel del af internettes grundstruktur ligger på amerikansk jord. Ifølge hende har amerikanerne faktisk været gode varetagere af rollen.

»Man skal huske på, at der er forskellige interesser i den amerikanske regering. Lige nu er der meget fokus på NSA og overvågning. Men Handelsministeriet i USA, som ICANN juridisk set hører ind under, anser internettet som en stor vækstgenerator og har en interesse i at holde det frit og åbent.«

Det vil ifølge hende være lagt mere risikabelt at lægge internettets infrastruktur i hænderne på FN, hvor kun stater har indflydelse.

»Det er måske det værste, der kunne ske. Mange stater har store interesser i større kontrol med internettet. Det så man f.eks. ved det seneste møde i Dubai, hvor en blok af ikke-demokratiske lande forsøgte at få en række tiltag igennem, der ville have givet dem større beføjelser over nettet.«

De tiltag blev dog blokeret af OECD-landene med USA i spidsen

Derfor ærger Snowden-afsløringerne hende meget.

»Næste gang vil det være langt sværere for USA og andre demokratier at tage det moralske højsæde over for lande som Kina og Rusland, når de bare kan henvise til NSA.«