Teknologien, der både kan redde og udrydde os

Den globale folkesundhed går en lovende tid i møde takket være nybrud inden for genforskning og medicin. Åbenhed og samarbejde skal afvæbne trusler om bioterrorisme, mener professor i folkesundhedsvidenskab.

Før i tiden var vi ligeglade med sygdomsepidemier i den tredje verden. Først da vi i Vesten selv stod for skud, begyndte vi at bekymre os om epidemier. Vi forstod, at sygdomme aldrig har – og aldrig vil have – respekt for landegrænser. Det vestlige engagement i den globale folkesundhed begyndte først at rykke efter HIV kom til Europa og Nordamerika i 1980’erne. Bekæmpelsen af internationale infektionssygdomme blev et fælles anliggende af sikkerhedsårsager.

Det forklarer Abdallah Daar, en af hovedtalerne til den internationale Bohr-konference An Open World på Københavns Universitet. Udover at være videnskabelig rådgiver for FN’s generalsekretær er han professor i folkesundhedsvidenskab og kirurgi på University of Toronto i Canada.

Netop Vestens frygt for store epidemier har gjort, at vi i dag er på vej ind i de store muligheders tidsalder, fordi der investeres mere i forskningen af dødelige sygdomme end nogensinde før, vurderer Abdallah Daar.

»Vi er endelig ved at fatte, at kontinenterne hænger sammen som et stort legeme, der totalsvækkes når en enkelt legemsdel begynder at bløde. Samtidig er vores viden om biomedicin og menneskets genetik større end nogensinde. Det er både fantastisk og farligt,« siger han.

DNA for fred

Abdallah Daar er medstifter af initiativet DNA for Peace – et canadisk forskningsprojekt, der arbejder for international åbenhed og samarbejde i udviklingen af biomedicin og bioteknologi. For forskning i dødelige sygdomme er ikke uproblematisk. Den ene mands redning, kan være den andens død.

De nye teknologiske fremskridt kan nemlig føre til opfindelsen af biologiske masseødelæggelsesvåben og livsfarlige laboratoriefremstillede sygdomme, som i de forkerte hænder kan true hele menneskeheden. Men det betyder, ifølge Daar, ikke at vi skal lade være med at forske i dem. Tværtimod.  

»Vi må aldrig lade trusler om bioterrorisme stå i vejen for vores forskning, selv om de indebærer sprængfarlige opdagelser. Det er budskabet i DNA for Peace,« siger han.

Ligesom Niels Bohr håber han på, at åbenhed og samarbejde i forskningsverdenen kan sikre verdensfreden. I 1950 var Bohrs motivation frygten for atombomben, han selv havde været med til at udvikle igennem sin revolutionerende kvantemodel af atomet. I dag beskæftiger Abdallah Daar sig med de risikable og altødelæggende farer, der er forbundet med eventuel bioterrorisme.

Udover at bioforskningen har udsigt til at kunne afhjælpe globale sygdomme, hungersnød og forurening, kan den samme forskning også bruges til at fremstille dødbringende biologiske våben, som kunstige vira. Forskningen er så langt fremme, at forskere som Daar anser det for muligt at kunne fremavle vira, der kan modificeres til kun at smitte udvalgte befolkninger på baggrund af for eksempel etnicitet - derfor kan det være oplagte biologiske våben for enten stater eller terrorister.  

»Min opgave er at vurdere, hvordan vi sikrer os, at ny viden om menneskets DNA og arvemasse kan bruges til at rede og frem for at udrydde verden. Åbenhed omkring forskningsresultater er en forbyggende strategi, der kan beskytte os mod bioterrorisme, fordi samarbejde og transparens tvinger forskere til at være mere etisk velovervejede,« siger han.

Forskning må trodse farer

Formålet bag princippet om åbenhed og fri deling af viden er dog ikke kun at forhindre misbrug af nye opfindelser, mener Abdallah Daar. De positive forandringer som ny medicin er vigtigere for menneskeheden end de potentielle negative konsekvenser.

I dag er dødeligheden blandt fødende kvinder og spædbørn lavere end nogensinde. Færre børn dør af malaria og lungebetændelse takket være den ny viden, fortæller Abdallah Daar.  

 »Bioforskning og studier i menneskets genetiske arvemasse betyder, at vi i fremtiden kan kurere infektionssygdomme, men også kroniske sygdomme som kræft. Om 20 år vil vi måske endda kunne helbrede psykiske lidelser.«

Håndgribelige kontrakter om åbenhed

Der er dog forskellige interesser på spil. Medicinalindustrien er en milliardindustri med store interesser i at holde prisen på medicin oppe og beskytte sine patenter.

En del steder i Afrika og Asien kræver sygdomme som AIDS, malaria og polio stadig mange penge at behandle, selv om billigere alternativer er tilstede. Det strider mod princippet om åbenhed, indrømmer Abdallah Daar. Han opfordrer til, at det er forskningsverdenen, der må vise det gode eksempel ved at udfordre medicinalindustriens jerngreb om patentering af medicin til udviklingslandene.

Universiteter og stater skal som modsvar til den private sektor indgå konkrete aftaler om fri deling af viden og forskning. Abdallah Daar henviser til The Human Genome Project – et omfattende internationalt forskningsprojekt, der kortlægger menneskets genetiske arvemasse og deler resultaterne på internettet. Projektet blev allerede grundlagt i 1984 og er blandt andet støttet af den amerikanske stat.

Private initiativer kan også bidrage til mere åbenhed indenfor forskningen i den globale folkesundhed, forsikrer han og fremhæver Gates-fonden - verdens største privatejede fond.

»Gates-fonden giver penge til forskere under den forudsætning, at eventuelle opfindelser af nye præparater skal sælges så billigt som muligt i udviklingslandene,« siger han.

Internettet kan også bruges som et værktøj, der netop kan skabe en infrastruktur af åbenhed og offentlig adgang på tværs af lande. I dag er den indiske medicinalindustri i rivende udvikling, blandt andet takket være globalisering og muligheder for digital deling af viden. Det presser den vestlige medicinalindustris priser i bund, mener Abdallah Daar.

»I 2000 kostede en vaccine mod Hepatitis B omkring 100 dollars. Da inderne begyndte at lave deres egne vacciner faldt prisen i løbet af få år til cirka 30 cent. Den indiske patentlovgivning er mere rummelig end de vestlige landes, så det de gør er helt lovligt,« siger han og forsætter.

»Evnen til at innovere er universel, men det er mulighederne for at innovere og realisere innovation ikke. Derfor er åbenhed vigtig, ikke bare i praksis men også på et moralsk og politisk plan.«

Læs
    •    Niels Bohrs brev til de Forenede Nationer fra 1950