Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

EU-rapport: Overvågning i strid med loven

Den stærkt skeptiske rapport opfordrer USA til at respektere privatlivets fred for EU-borgere. Det skriver rapportens hovedforfatter, Claude Moraes (th). Foto:Karen Bleier/Scanpix

De amerikanske og britiske overvågningsprogrammer er højst sandsynligt ulovlige, konkluderer ny rapport, der også frygter for overvågningens konsekvenser for pressefriheden

Masseovervågningsprogrammerne, der bruges af USA og Storbritannien til at udspionere europæiske borgere bliver i en ny EU-rapport om overvågning fordømt i »stærkeste vendinger.«

Rapporten, der er blevet bestilt af Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes Rettigheder og Retslige og Indre Anliggender, er den første parlamentariske undersøgelse af lovligheden af den massive overvågning afsløret ved hjælp af whistleblower Edward Snowdens lækager. Undersøgelsen peger på, at overvågningen af millioner af EU-borgere højst sandsynligt er i strid med loven og kræver desuden en afvikling af den systematisk og vilkårlige indsamling af personoplysninger.

Derudover konkluderer rapporten, at afsløringerne har skabt »dyb mistillid« mellem lande, der tidligere anså sig som allierede.

Frygter for pressefriheden

Den 51-sider lange rapport blev i torsdags drøftet af Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes Rettigheder og Retslige og Indre Anliggender. Parlamentarikeren Claude Moraes der var blevet sat til at vurdere virkningen af ​​Snowdens afsløringer, fordømmer i rapporten blandt andet de »rystende« måder, hvorpå journalister, der arbejder på overvågningshistorier er blevet intimideret af myndigheder.

Selv om Snowden stadig er i Rusland, forventer parlamentarikerne fra udvalget at høre hans vidneudsagn via video en af de kommende uger, eftersom Europa-Parlamentet fortsat vil undersøge virkninger af de lækkede oplysninger. Torsdag stemte et overvældende flertal af udvalgets medlemmer for at have Snowden med som vidne i undersøgelsen.

De trodser dermed advarsler fra højtrangerede amerikanske kongresmedlemmer om at give »forbryderen« Snowden en offentlig platform. Det vil ifølge de amerikanske kongresmedlemmer skade Europa-Parlamentets omdømme og hæmme samarbejdet med Washington at have Snowden som vidne.

Mens 36 udvalgsmedlemmer stemte for at høre Snowden, stemte kun to imod. Begge var britiske konservative.

Lovlig og nødvendig?

EU-rapporten beskriver også nogle af de programmer, som Snowden har afsløret de seneste syv måneder – herunder PRISM, der drives af NSA og Tempora, som drives af GCHQ. Førstnævnte giver NSA adgang til at foretage masseovervågning af EU-borgere gennem amerikanske internetvirksomheders servere, som f.eks Googles og Facebooks. Sidstnævnte udvinder enorme mængder af information fra de kabler, der bærer internettrafik ind og ud af Storbritannien.

Rapportens forfatter skriver, at de vestlige efterretningstjenesters involvering i spionage sker i »et hidtil uset omfang« og på en »vilkårlig måde.« Det er ifølge rapporten »meget tvivlsomt«, om indsamlingen af ​​så meget information reelt set kun er rettet mod kampen mod terrorisme, og rapporten sætter spørgsmålstegn ved  »lovligheden, nødvendigheden og proportionaliteten af programmerne.«

Derudover indeholder rapporten også:

• En opfordring til de amerikanske myndigheder og EU-lande til at forbyde masseovervågningsaktiviteter og  »bulk«-behandling af personoplysninger.

• En beklagelse over den måde, efterretningstjenester »har afvist at samarbejde med den undersøgelse Europa-Parlamentet har ført på vegne af borgerne.«

• Rapporten insisterer på, at masseovervågning har potentielle alvorlige virkninger på pressefriheden, samt et betydeligt potentiale for misbrug af indsamlede oplysninger mod politiske modstandere.

• Et krav om at Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Sverige og Holland reviderer sine love, der regulerer efterretningstjenesternes aktiviteter for at sikre, at de er i overensstemmelse med den europæiske konvention om menneskerettigheder.

• En opfordring til USA om at revidere sine egne love for at bringe dem i overensstemmelse med folkeretten, så de »anerkender privatlivets fred og andre rettigheder for EU-borgere.«

Udkastet til rapporten, der skal stemmes om i parlamentet, har ikke nogen umiddelbar retsvirkning og tvinger ikke nogen af de nævnte myndigheder til ændre praksis. Den er dog en tilføjelse til den voksende mængde af kritik og forargelse over det, mange opfatter som misbrug af efterretningstjenesterne.

Databeskyttelsesforordning udsat

Tidligere i år stemte Europa-Parlamentet ja til en ny databeskyttelsesforordning, der skal begrænse overførslen af private data til tredjelande udenfor EU samt opstille strammere regler for informationsoverførsel mellem virksomhed, myndigheder og borgere.

Men EU-Kommissionen og Parlamentets håb om at få de nye regler til at træde i kraft inden Europa-Parlamentsvalget i maj er svindende på grund af modstand mod den nye lovgivning fra de nationale regeringer.

»Det er et svært spørgsmål,« siger Grækenlands justitsminister Charalampos Athanasiou til The Guardian. Grækenland overtog i denne uge formandskabet af EU i de næste seks måneder og skal derfor lede forhandlinger i ministerrådet, hvor skepsissen mod de nye regler er udbredt. »Der er forskellige synspunkter i medlemslandene. Jeg er ikke sikker på, at det lykkes,« siger Anthanasiou.

Rapporten fordømmer endvidere den måde de britiske myndigheder tvang The Guardian til at ødelægge filer, avisen fik af Edward Snowden og opbevarede i London. Den kalder også tilbageholdelsen af journalisten Glenn Greenwalds partner, David Miranda, i Heathrow lufthavn for et indgreb i retten til ytringsfrihed i henhold til artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention.

EU-rapporten er også meget kritisk over for dataudvekslingsordningen Safe Harbor, der tillader udveksling af kommercielle oplysninger mellem amerikanske og europæiske virksomheder. Den sætter samtidig spørgsmålstegn ved Swift–ordningen, der leverer finansielle europæiske transaktionsoplysninger til amerikanerne med henblik på at stoppe finansiering af terror og udlevering af oplysninger om transatlantiske flypassagerer.

EU's retskommissær Viviane Reding har tidligere omtalt Safe Harbor-ordningen som værende fyldt med fejl og huller og har bebudet en gennemgang af aftalen.

Copyright Information og The Guardian

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Nikolaj Jensen
  • Jan Pedersen
  • Sup Aya Laya
  • Jens Overgaard Bjerre
  • Anders Feder
Nikolaj Jensen, Jan Pedersen, Sup Aya Laya, Jens Overgaard Bjerre og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aleksander Laursen

Fair nok, en heltegerning udskød den transatlantiske frihandelsaftale. Derudover skabte det også en masse forpligtelser mellem europæiske politikkere om hvordan man officielt skulle reagere.

Når først frihandelsaftalen er en realitet at EU og USA er nærmere dét at være et land, økonomisk, også kulturelt. I Vesten er det kun Eliten som de seneste 50 år har fået gavn af globaliseringen.

Og hvem mon vil få gavn af denne frihandelsaftale? Som politikkere over Atlanten lover flere jobs og økonomiske gevinster på?

http://corporateeurope.org/pressreleases/2013/10/eu-us-trade-deal-will-l...

Jens Overgaard Bjerre

Al ære værd, at Information har overvågningen af befolkningen som et tema. Hvis den fortsætter bliver det 'fagre' nye verden og Big Brother som den elskelige julemand. Den nye gud: som passer på os. Det er den personlige frihed, som ellers prises så højt i det hellige USA og som er på spil under dække af den faren for terror. Men jeg bliver helt slap i fingre og arme. Det er ligesom håbløst at forsvare friheden, da den bliver brugt som baggrund for alle krige og som baggrund alle indskrænkninger af frihed og demokrati. Og i USA har befolkningen jo allerede accepteret at telefonsamtaler aflyttes. Så er der næste skridt og næste skridt. Al historie viser, at kan man slippe af sted med at overvåge befolkningerne, så bliver det gjort. Og at man kan ændre folks opfattelse af 'sandhed' inden for ganske få år eller måneder som for eksempel 'forårskrigen' i Libyen, som man efterfølgende ikke har hørt noget særligt til. Og krig virker efterhånden uundgåeligt for de opvoksende vestlige befolkninger, som tror, at det er noget som aldrig vil komme til at berøre dem. Så det er vigtigt, at Information vedbliver at kæmpe for også pressefriheden, som statsmagter åbenbart ikke tager så højttideligt når de føler sig trådt over fødderne.