Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Farvel til det digitale privatliv

Foto: Karen Bleier/Scanpix

Privatliv er ikke længere en social norm. Det kan man begræde og betragte som et tab, men der er ingen vej tilbage. Vores digitale adfærd og kommunikation er ikke privat. Den har muligvis aldrig været det, og den bliver det helt sikkert ikke igen

Det vakte en del opstandelse, da stifteren af Facebook, Marc Zuckerberg, for nogle år siden proklamerede, at privatliv ikke længere er en social norm. Zuckerbergs pointe er, at informationer, som for blot få år siden blev betragtet som private, nu uden forbehold bliver offentliggjort, delt og debatteret på sociale medier. Oplysninger om, hvad vi laver, hvem vi elsker, og hvordan vi gør det, lægges på Facebook, og vi bliver skuffede, hvis ikke vores opdateringer bliver flittigt læst og kommenteret.

Zuckerberg fik selvfølgelig kritik for sit udsagn. At vi har et privatliv, som vi skal værne om, er en meget stærk kulturel forestilling, som de færreste er parate til at opgive. Og derfor ses Facebook (og andre sociale medier) som skadelige, netop fordi de eroderer vores privatliv.

Men måske har Zuckerberg en vigtig pointe, som er mere aktuel end nogensinde. At forestille sig, at vores brug af telefoner, mail og internet kan ske i en form for privat rum, hvor ingen andre kan følge med, virker således stadig mere utopisk. Vores brug af sociale medier, hvor vi frivilligt offentliggør forhold, som tidligere ville blive betragtet som private, er kun ét tegn på dette. Et andet er den omfattende indsamling af informationer, som vi ikke selv har kontrol over. Store firmaer som Google og Facebook indsamler oplysninger om vores netadfærd, og den danske stat registrerer vores brug af telefon, mail og internet.

Edward Snowdens afsløringer tyder på, at efterretningstjenester er ude i et lignende ærinde. Og hvis der er noget, vi kan lære af disse afsløringer, så er det, at overvågning på nettet altid er en mulighed. Det har fået overvågningsmodstanderne op af lænestolen, og der argumenteres heftigt for mere og bedre kryptering og for etablering af overvågningsfri zoner.

En forgæves kamp

Men sandheden er, at det ikke nytter ret meget. Måske kan man gennem massiv kritik og stort pres få efterretningstjenester, firmaer, stater og andre overvågere til at trække følehornene lidt til sig. Og måske kan man lave endnu stærkere kryptering og dermed skabe sig selv et frirum, indtil overvågerne har forbedret deres teknologi. Men uanset hvad man gør, så er ånden ude af flasken. Overvågning på nettet er blevet nærværende, og det betyder ikke noget, om den faktisk udføres. Alene muligheden for, at vi bliver overvåget, kan få konsekvenser for den måde, vi bruger teknologien på.

For nogle grupper er det selvfølgelig et håndfast problem, at man ikke kan være sikker på, at ens kommunikation på nettet forbliver privat. Aktivister kan med god ret være nervøse for, hvad der sker med dem selv og deres samarbejdspartnere, og dem, der spøgende har sagt, at journalister må vende tilbage til pen, papir og brevduer, kan få ret, før de aner det.

Men for den helt almindelige dansker, som ikke kender til hverken forretningshemmeligheder, bombeopskrifter eller magthavernes rænkespil, er det ikke sikkert, at privatlivets forvisning fra internettet overhovedet er et problem. Hvad kan der i virkeligheden ske ved, at Googles eller efterretningstjenestens computere læser vores mails til kollegaer, kone og børn? Hvis de har lyst så værsgo. Vi offentliggør jo alligevel oplysningerne på Facebook, så snart vi kan komme til det.

Zuckerberg trækker måske pointen for langt, når han siger, at privatliv ikke længere er en social norm. Men han har ret i, at grænsen mellem det private og det offentlige har rykket sig, og Facebook har selv været med til at flytte denne grænse. Det kan man begræde og betragte som et tab, men der er ingen vej tilbage. Vores digitale adfærd og kommunikation er ikke privat, den har muligvis aldrig været det, og den bliver det helt sikkert ikke igen.

Peter Lauritsen er lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han forsker især i brugen af overvågningsteknologi, men interesserer sig bredt for de konsekvenser den stigende anvendelse af it har for mennesker og samfund

Peter Lauritsen blogger fast på Protokol. Følg ham også på Twitter.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Det var satans. En fuld accept af overvågningen. Men ikke et ord om de mange mennesker, som ikke ligger deres privatliv ud på Facebook og som føler det som et meget ubehagelig psykologisk pres, at vide om der er mennesker som kan følge deres inderste tanker ved f.eks. at se hvad de søger på Internettet. Denne lektor Lauritsen ville vide, hvis han forskede lidt mere i informations- og kommunikationsvidenskab, at det er en slags tankekontrol vi er ude i med denne overvågning. Det har der også været artikler her i Information, som har beskrevet. Sidst vi havde denne bølge af tankekontrol var under nazitidens Tyskland, hvor børn kunne angive deres forældre til myndighederne for en uoverlagt negativ bemærkning om det fascistiske systems fortræffeligheder. Overvågningen har, bare ikke med så voldsom styrke og omfang, også foregået i Sovjetunionen. Og med stor afsky og konstant påpegning af dets antidemokratiske natur, fra den vestlige og demokratiske side af verden. Men nu er det altså ok. Der er andre end aktivister og firmaer med forretningshemmeligheder som kan føle sig krænket af denne overvågning og dens konsekvenser af tankekontrol. Men hvis konsekvenserne af overvågningen ses som så betydningsløse, som lektoren beskriver, så kan han roligt søge ind i PET eller FET, hvor der venter ham en fin karriere. Nogen Edward Snowden bliver han aldrig med den indstilling.

Ib Christensen, Jan Pedersen og Søren List anbefalede denne kommentar

Massiv kritik og stort pres, er det eneste der virker mod magtmisbrug.
og ikke bare et håbløst tidsfordriv som artiklen antyder.
Artiklen minder lidt for meget om flyvesedler nedkastet over befolkningen.
Forhold jer passive! Modstand er forgæves! Underkast jer Overmagten!
Intet at skjule intet at frygte! Det hele er jeres egen skyld! O.s.v o.s.v.
En artikel der lige så godt kunne have heddet OPROP!

Ib Christensen, Jens Overgaard Bjerre og Mikkel Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Ja lad os da endeligt give op på forhånd. For det hele nytter ikke en skid alligevel.

Jeg syntes ærligt talt det er en lad holdning at have, for selvf. kunne vi gøre noget ved det, hvis vi virkelig gad og turde. Desværre er befolk. total pacificeret i øjeblikket og det vil den formentligt blive ved med at være indtil tilstrækkeligt mange føler sig krænket og stødt, det kommer formentligt til at tage en rum tid endnu.

Men alt har en tid og tror på et eller andet tidspunkt folk får nok af at dele ud af trivielle ligegyldigheder om deres privatliv.

I øjeblikket er det blot en trend at dele ud, men trenden skal nok vende før eller siden, ligesom med så meget andet og så kan man håbe at folk vil reagere overfor den massive overvågning. Om det bliver denne eller først en af de næste generationer kan vi umuligt gætte os til, men tror ikke på at vi på den lange bane gider at have al den snagen i vores privatliv.

Helene Nørgaard Knudsen, Jens Overgaard Bjerre og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Vi kan gøre noget.
Aldrig sat min digitale fod på facebook.
Nægter at bruge NEMID.
Handler ikke i, nu forhenværende, Mærsk ejede butikker.
Køber ikke Amerikanske vare / mærker.
Har ikke et pas.
osv.
Liden tue kan vælte stort læs.
Der skal kun en småsten til at starte et stensked.

Lev efter hvad du mener og føler. Hvad flertallet siges at gøre er ofte kun en facade.
Det er ikke den enkelte der ændre det store, men den fælles sum som er hvad et aktivt Demokrati bygger på. At folk siger et, og gør noget andet er ikke at være en del af et demokrati.
Lad være med at fokuser på hvad du ikke kan gøre, men koncentrer dig om hvad du kan gøre.
Jeg kan ikke vælte regeringen, men jeg kan undlade at støtte den.
Der er masser vi som enkelte borgerer kan og bør gøre. Først og fremmest at være os selv og ærlige omkring det.

Denne guide beskriver, hvordan man surfer anonymt på internettet og beskytter sine data med kryptering. Guiden er skrevet, så selv ikke-IT-kyndige kan være med. Hvis du mener, at du har ret til et privatliv, og at staten ikke har ret til at vide alt om dig, så er denne guide et godt sted at starte. Guiden er gratis, og du opfordres til at dele den med alle interesserede.

http://www.saxo.com/dk/kryptering-og-anonym-internetsurfing-en-praktisk-...