Da krigen rykkede fra Twitter til Gaza

Da Israel indledte offensiven i Gaza i november 2012, spillede de sociale medier en væsentlig rolle i både optakten og under selve den militære offensiv

Det hele startede med et besked på det sociale netværk Twitter fra det israelske forsvar, Israel Defense Forces (IDF). Beskeden indeholdt en advarsel til militante fra Al-Qassam brigaderne, Hamas' militære fløj, om ikke at vise sig over jorden.

Kort tid efter kom endnu et tweet fra IDF. Det tweet indeholdt billedet af al-Qassam brigadernes øverste leder, Ahmed Jabari, der ifølge israelerne stod bag flere terroristanslag mod Israel.

Under billedet og teksten med hans formodede forbrydelser, stod der med store typer: Eliminated.

Israelerne havde gjort alvor af deres trussel og indledt en offensiv i Gaza, hvor Jabari var blandt de første ofre.

Ahmed Jabari: Eliminated. pic.twitter.com/sCnQnKkM

— IDF (@IDFSpokesperson) November 14, 2012

De tweets blev  ikke bare startskuddet til den israelse Gaza-offensiv, men også den lange kampagne på de sociale medier, som fulgte med offensiven. Det forklarer kandidat i Mellemøststudier Laust Kruse, der netop har afleveret sit speciale om det israelske forsvars brug af sociale medier under konflikten Operation Pillar of Defence, som israelerne kalder Gaza-offensiven i vinteren 2012.

»Faktisk så man i lang tid op til starten af offensiven en markant anderledes brug af de sociale medier fra israelsk side. De startede med at skrive, at nu var så og så mange raketter skudt af fra Gaza mod Israel. Det var en utrolig professionel planlagt kampagne fra Israel Defense Forces,« siger Laust Kruse, der blandt andet har interviewet en talsmand fra IDF’s afdeling for nye medier.

Læren fra 2006 og 2008

Tweetet fra IDF blev af nogen udlagt som den første krigserklæring på de sociale medier nogen sinde. Episoden viser, ifølge Laust Kruse, hvor vigtig de sociale medier og propaganda er blevet for israelerne. 

»Den professionalisering, som man så under den seneste konflikt (i 2012, red.), var et resultat af flere års fejllagen israelsk PR- og mediestrategi. Efter den mislykkede krig mod Hizbolla i det sydlige Libanon i 2006 og den store Gaza-offensiv i 2008, gik det op for mange i Israel, at de havde tabt krigen om den offentlige opinion. Hizbollah var f.eks. langt bedre til at udnytte nye medier i 2006, end israelerne var. Dengang var det ikke så meget sociale medier, men mere traditionelle medier som satellit-tv, fotos , osv.,« siger Laust Kruse 

Han er ikke i tvivl om, at indsatsen var planlagt, og at der var lagt en klar strategi for, hvordan israelerne ville udnytte de sociale medier til at komme ud med deres version af historien om konflikten.

Og den nye taktik virker, mener Laust Kruse. Både i ind- og udland. 

»Der var et nu meget kendt billede som IDF delte på Facebook, hvor operahuset i Sidney, Eiffeltårnet, Frihedsgundinden og Big Ben var afbilledet som om de var under beskydning fra et hav af missilier. På billedet stod der, ’Hvad ville du gøre? Del, hvis du også mener, at Israel har ret til at beskytte sig.’ Hvis man ikke ved særligt meget om Israel/Palæstina-konflikten, er det meget effektivt, fordi argumentet er så logisk, selv om det selvfølgelig er en helt absurd sammenligning. Og så kan det godt være, at der sidder nogle akademikere derude og løfter pegefingeren og siger, at det billede nok er lidt fordrejet, men hos mange andre går den rent ind. Især når man samtidig begrænser pressens adgang til de ramte områder,« siger han. 

Fra to amatører til 100 professionelle

Afdelingen for nye medier i IDF beskæftiger nu 100 mand og er en topprofessionel og vigtig enhed i det israelske forsvar. Men beslutningen om at etablere enheden og gøre en så stor indsats, som enheden i dag gør, kom ikke ovenfra, forklarer han. 

»F.eks. var det to menige soldater, der startede IDF’s YouTube-kanal, og der var stor skepsis fra ledelsen i IDF over for de nye medier. Men da de så, hvor effektivt det var, og hvor hurtigt den nye YouTube-kanal samlede followers, blev de sociale medier ret hurtigt et fokuspunkt for dem,« siger Laust Kruse.

På mange måder spiller IDF’s indsats på mange af de samme strenge, som man gjorde i tidligere tiders propagandaindsats, mener Laus Kruse. På IDF’s Facebookside er man ikke bange for at karikere kendte Hamas og Hizbollah-ledere som Hassan Nasrallah med blod på hænderne eller i andre knap så sympatiske sammenhænge. 

»Det overordnede mål med er jo at skabe opbakning både nationalt og internationalt til de aktioner, IDF foretager, og generelt er det en del af den brandingkampagne af landet, der foregår. Men samtidig bruges de sociale medier også som rekrutteringskampagner for det israelske forsvar,« siger Laust Kruse, der peger på den helt specielle rolle, det israelske forsvar spiller i den israelske stat og bevidsthed. 

»Alle skal jo i teorien aftjene værnepligt, og det skaber en stor opbakning til IDF. Men en af mine konklusioner i specialet er netop, at IDF agerer som en meget selvstændig enhed og nogle gange træder ind over grænsen for, hvad der er militære anliggende, og hvad der er diplomati eller udenrigspolitik. Men det kan IDF netop tillade sig på grund af den særlige rolle, IDF indtager i Israel. Spørger man dem selv om dette, svarer de selvfølgelig, at der vandtætte skodder mellem de to ting, men når man kigger nærmere, bliver det mindre klart, hvor denne grænse går«