Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Borger til borger-overvågning er gået for vidt

Skatteminister skrotter anonym sladretjeneste. Skatteminister Morten Østergaard skrotter nu den omstridte digitale tjeneste, hvor borgere anonymt skal kunne anmelde hinanden for sort arbejde og socialt bedrageri. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Danmark er kendt for at være et land, hvor tilliden til myndighederne og borgerne i mellem er høj. Derfor er det et skråplan, når samme myndigheder direkte opfordrer til anonyme anmeldelser

Man må ikke snyde med sociale ydelser, og man må ikke snyde i skat.  Det siger sig selv. Ligesom det er indlysende, at myndighederne skal bestræbe sig på at afsløre snyd og indkradse vores alle sammens penge til den store fælleskasse. Men der er en grænse. Myndighedernes nidkærhed for at afsløre bedrageri kan blive for stor. Det sker, når de begynder at inddrage borgerne i overvågningen af medborgere.

Måske har det en stor økonomisk effekt, at vi begynder at anmelde hinanden for det ene og det andet, men spørgsmålet er, om vi overhovedet ønsker at leve i et sådant samfund.

Dette var netop skatteminister Morten Østergaards begrundelse for at nægte Skat mulighed for en sladretjeneste, hvor man over internettet anonymt kunne anmelde sine medborgere for skattesnyd. Men der er, påpeger Østergaard, grænser for hvor langt myndighederne bør gå i bestræbelserne på at indkræve penge og bekæmpe snyd.

Kommuner omgår bevidst reglerne

Man kan undre sig over, at det først er nu, at en minister får den slags tanker. For ude i landets kommuner har man i årevis haft kontrolgrupper, som gerne tager i mod borgernes anonyme anmeldelser. Mange steder er det bare at udfylde en blanket på kommunens hjemmeside og trykke på send, og så er den anmeldelse afsendt.

Ifølge kommunerne er dette en indbringende praksis. Borgerne indberetter og kommunerne kradser penge ind som aldrig før. Men skatteministerens spørgsmål gælder også for kommunerne. Hvad er det for et samfund, som vi kommer til at leve i, hvis borgerne begynder at overvåge hinanden for at afsløre snyd?

En ting er, at kommunerne ikke bare accepterer, men næsten opfordrer til anonyme anmeldelser. Reglerne er sådan skruet sammen, at hvis man bliver anmeldt for socialt bedrageri, så har man ret til at få indsigt i sin sag og dermed få viden om, hvem anmelderen er. Men de kommunale myndigheder ved, hvordan man omgår de regler.

Går man f.eks. ind på Odense Kommunes hjemmeside for at anmelde socialt bedrageri, får man følgende besked: »Du anmelder nu en borger eller virksomhed til kommunen. Du vælger, om du vil være anonym. Så kan du blot undlade at skrive dit navn og adresse.« Og Københavns Kommune fortæller, hvordan man anmelder anonymt på mail: »Hvis du sender os en mail, skal du sikre dig at den sendes fra en anonym mailadresse, hvor dit navn ikke fremgår.« Sådan gør man det.

På vildspor

Samtidig lægger kommunerne vægt på at få så detaljerede oplysninger som muligt.
Når man anmelder socialt bedrageri på Aarhus Kommunes hjemmeside får man et spørgeskema, som bl.a. indeholder følgende spørgsmål: »Hvor ofte er modparten hos ydelsesmodtageren?«, »Har modparten ting til at være i ydelsesmodtagerens hjem?« og »Hvad er bilens registreringsnummer?«

Men hvordan forestiller man sig, at borgeren skal få svar på disse spørgsmål? Skal man tage notater, hver gang naboens eks-mand er på besøg? Skal man tælle tandbørsterne på naboens badeværelse? Og ville det måske være en god idé at filme over hækken bare for en sikkerheds skyld? Det er ikke i orden snyde, men spørgsmålet er, hvor langt bør myndighederne skal gå i bestræbelserne på at afsløre bedragerne. Der findes ikke enkle svar, men man skal i det mindste være klar over, at man nemt kommer på vildspor i jagten på den økonomiske gevinst.

Danmark er kendt for at være et land, hvor tilliden til myndighederne og borgerne i mellem er høj. Vi tror ikke det værste om folk, når vi ser dem, men møder dem med tillid. Hvis en enlig mor flytter ind ved siden af, tænker vi ikke som udgangspunkt, at hun er social bedrager. Vi tjekker ikke, hvem hun har besøg af. Og vi går ikke ud på hendes badeværelse for at tælle antallet af tandbørster. Og sådan skulle det gerne blive ved med at være – uanset hvad kommunerne opfordrer os til.

Peter Lauritsen er lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han forsker især i brugen af overvågningsteknologi, men interesserer sig bredt for de konsekvenser den stigende anvendelse af it har for mennesker og samfund

Peter Lauritsen blogger fast på Protokol. Følg ham også på Twitter.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Erik Granberg
  • Per Jongberg
  • Søren Pold
  • June Beltoft
  • Rasmus Kongshøj
  • Niels Mosbak
  • Peter Taitto
Erik Granberg, Per Jongberg, Søren Pold, June Beltoft, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak og Peter Taitto anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Det er yderst forståeligt, at skatteministeren ikke ønsker en anonym sladretjeneste mere i forvaltningen. At kommunerne opfordre til at man stikker de svageste i samfundet burde være ulovligt og jeg ville skamme mig som politiker. Det er ting som hørte hjemme i diktaturer som nazi-tyskland og det tidligere Sovjetunionen. Det er sygt og de politikere, som har vedtaget det, må efter min bedste mening også være syge. Anonymt stikkeri har intet at gøre i en retsstat og jeg ville ønske, at man nogen ville gøre vores turister og befolkningerne i andre lande opmærksomme på hvilken retning vores land har taget. Der er ikke andre europæiske lande, hvor den slags foregår. Det må være en politiopgave og ikke en opgave for en skinsyg nabo, som har et horn i siden på en eller anden, eller bare er neurotisk.

Mikkel Nielsen, Per Torbensen, Erik Granberg, Laust Persson, Jens Kofoed, Hans Hansen, Michael Madsen, Flemming Scheel Andersen, Sten Victor, Rikke Nielsen, Ervin Lazar, Rolf Andersen, June Beltoft, Dan Johannesson, Kurt Hansen, Vivi Rindom, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Benjamin Bach, Per Klüver, peter fonnesbech, John Victor Lorck, Peter Wulff, peter tind sørensen, Per Jongberg, lars abildgaard og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg blev oprigtigt talt overrasket over Østergaards nej til SKATs stikkerlinje. For det er bestemt ikke i tråd med de seneste 10 år stikkerudvikling. Ærligt talt, så tror jeg også, at det er en engangsforteelse. For vi bevæger os altså gevaldigt hurtigt i retning af briterne, som er det absolut mest overvågede folkefærd på denne jord.

https://medium.com/matter/d15b5801b79e

Mikkel Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det, vi er kendt for, er ikke nødvendigvis sandt.
Det er længe siden, vi begyndte at anmelde hinanden i nogle tilfælde anonymt. Faktisk indeholder lovgivningen på nogle områder en anmeldelsespligt, og en anmelders identitet beskyttes i nogle tilfælde af tavshedspligt.

erik mørk thomsen

typisk, så længe, det gik ud over dem, der lever på samfundet bund, var det i orden, at folk anmeldte hinanden, ja, når man hørte, de borlige politiker, fra SF og ud på højrefløjen, var det nærmest en samfundpligt!
Nu nå man kan anmelde de rige, dem, der har råd til at snyde i skat, få lavet sort arbejde, er det umoralsk, og skal forbydes!
Men det umoralske, er de borgerlige politiker, fra SF og ud på højrefløjen, holdning, de fattige kan kaldes, de rige gå fri.
Pøj for fanden

Jens Overgaard Bjerre, Mikkel Nielsen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Sten Victor, Jørn Petersen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Felix Zelda Xavier

Var dette Holger K. Nielsens politiske testamente?

Dennis Lyngbæk-Førsterling og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

Og jeg som troede at vi var holdt op med at blande moral og politik...

Dennis Lyngbæk-Førsterling og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
georg christensen

Overvågning, er slet ikke forkert ,egenkontrol derimod værdiløst.

I mit lange arbejds LIV, har jeg oplevet : Lidt af det hele. Egenkontrol bestilt af "systemkontrol", og udført derefter, efter , "egenkontrolbestemmelser" kan kun virke i et begrændset "tidsområde", så længe "egenkontrollen" føler sig sammenhørende med "politiske (hængerøve)´s ,og "lobyistiske" samfundskontrolbeskrivelser. , kan den ikke få sin egen "virkning" og på dynamik måde komme videre.

NB: Begrændsning af "overvågning", fra samfundet´s side (dig og mig)) , (vores "fællesskaB"), som de raqdikale nu ønsker at forene, i deres egene værdiløsheder.
Nej tak, til denne form form for "radikalisme".

Hilsen fra både højre som fra venstrefløjen hos de "radikale". I jeres egen værdiløshed , har "I", virkelig opnået jeres eget højtepunkt. Jeres "værdiløshed" er sammen med sosialdemokraterne og venstre tydeligt tilkendegivet.

Når disse udsagn så ønske´s taget alvorligt: Hvad har vi " Danskeren" så tilbage?. To partier, som hver for sig kæmper for det samme "DANMARK". " Enhedslisten og Dansk folkeparti".

Helt ærligt: Lad os få sendt "de gamle partier" på afskudsrampen, send dem ud i "rummet" udenfor os, her er der uendelig plads til deres egne diktaturiske "magtbegerligheder".

Min stemme tilhører "Enhedslisten", hvis jeg havde en anden, så fik også "DF" et klap i røven.
Et kærligt "klap" , i (han hun røven), fuldstændig uden rasistiske eller religøse tankegange.

,

Jens Overgaard Bjerre

Peter Taitto:
England har ikke personnumre som vores Cpr.numre.
Det betyder, at borgerne ikke kan overvåges på samme intensive måde som i Danmark, hvor man krydskører personnumrene. Et forhold som blandt andet tysk tv har været i Danmark og lave en udsendelse om. Og som er fuldstændig undergravende for vores retssikkerhed. Især nu hvor man så lader informationerne gå videre til USA.

Steffen Gliese, Mikkel Nielsen, Per Torbensen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Laust Persson, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Peter Taitto anbefalede denne kommentar

Morten Østergaards udmelding er noget af det bedste, jeg har hørt i lang tid.

Der er to store problematikker i opfordringen til at anmelde anonymt, hvoraf det ene problem nævnes i denne artikel:

1. At for at lave en anonym anmeldelse, skal den person, der anmelder anonymt indsamle informationer. Jo flere informationer, der indsamles des større er sandsynligheden for, at der er noget reelt indhold i den anonyme anmeldelse fører til handling. Dette betyder, at chancen for at overtræde straffelovgivningens paragraffer om eksempelvis chikane, stalking, tage billeder på privat grund er høj. Men som anonym anmelder fritages man for straf, da det er sværere at bevise, at den anonyme har overtrådt straffelovgivningen. En straf, der ellers har en ramme til op til ½ års fængsel pr. hændelse.

Det offentlige opfordrrer hermed indirekte befolkningen til at overtræde straffelovgivningen og lover dem beskyttelse (i form af accept af anonym anmeldelse) såfremt informationer er fremskaffet ulovligt.

2. Den person, der overvåges, har måske intet gjort forkert, og specielt ift. enlige bestemmelserne (eller mangel på samme), er der en høj sandsynlighed for at enlige blive udsat for en uretmæssig klapjagt. At være enlig i Danmark er meget normal, men omvendt er der ikke lighedstegn imellem at være enlig og at modtage sociale ydelser. Personen, der overvåger, ved faktisk ikke om den person, der overvåges modtager sociale ydelser.

Dette betyder at enlige selvforsørgende personer med godt job også kan blive udsat for denne chikane, som i mindre grad handler om selve den anonyme anmeldelse og i højere grad handler om de hændelser, der forinden skal til for at skaffe informationer at anmelde. Oplevelsen af at naboer holder øje, måske at de snakker om dig på gande og endda at de forsøger at tage billeder inde opå dit private område.

Det er paranoidt og det er ærlig talt ulækkert!

Morten Østergaards eksempel bør derfor følges af resten af Staten (Borger.dk) og kommunerne med det samme. Snydere skal selvfølgelig fanges, men det er staten og kommunernes ansvar at gøre dette og ikke naboens.

Marianne Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Peter Taitto og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Hvordan skal man tolke det ledsagende foto?

Som at love noget … mens man samtidig krydser fingrene på ryggen?

Flemming Scheel Andersen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Dennis Lyngbæk-Førsterling

Har folk i DK fuldstændig glemt historierne om DDR og Stasi, er det mon det DK vi ønsker os?

Tak til Peter Lauritsen. Et virkeligt godt emne for en kronik og nogle gode (om kyniske) kommentarer. Er selv så blåøjet (endnu !) at jeg oprigtigt troede, at Morten Østergaard nedlagde forbud mod SKATs sladretjeneste af principielle grunde. Suk. Desværre har Erik Mørk Thomsen nok ret. Kovendingen skyldes snarere, at der blandt Østergaards nutidige kollegaer og mentorer (og hvis Østergaard skulle en dag blive partihopper, som så mange andre i regeringen, også sine kommende kollegaer og mentorer), er for mange, der bryder sig ikke om at blive underkastet anonyme angiveri af deres tvivlsomme gang med f.eks. kvitteringer, flyrejser, mm. mm. ”Vi har da offentlighedsloven til at beskytte os på arbejdet. Må ikke også være fri for snagen i vores gerninger når vi får fri?” Moral er godt, dobbelt moral er dobbelt så godt!

Når det nu er sagt, er Peter Lauritsens forsvar for privatliv alt for svagt. "Mon ikke vi er gået lidt for langt?" Tonen er alt, alt for forsigtig. Hvis vi danskere var blevet ordentligt opfostret som den frie folk, vi er, vil vi forstå at myndighederne er gået meget mere end en lille smule for langt. Overvågning truer selveste demokratiets ryggrad, som Politikken udtrykker det i en overskrift fra 15.2. I deres interview med professor i filosofi, Julian Nida-Rümelin den tyske filosof kan man læse et ordentligt og robust forsvar af privatlivet som demokratiets forudsætning: "'Hvis vores privatliv tilintetgøres, tager vi afsked med det moderne demokrati', siger Julian Nida-Rümelin." Linket er her

http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2214340/overvaagning-knaekker...

Det er netop det, vi skal øve os i--et ROBUST forsvar af vores grundlovssikrede rettigheder, og frem for alt privatlivets fred. Det er dét, der har gjort Danmark til det dejlige og tillidsfulde land Danmark har været, og det er dét, der kan gøre Danmark til et dejligt land igen.

Rikke Nielsen, Gert Sørensen, Steffen Gliese og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kunne ønske, at der var andre områder, hvor ministeren syntes, det var gået for vidt i stedet for. Politikerne er optaget af at vende op og ned på ret og ansvar - så folk selv pålægges ubærlige byrder, mens de dertil valgte smyger det af sig. Love, der har overgribende indvirkning på den enkeltes frihed og mulighed for at eksistere i samfundet, på et dårligt belyst grundlag er så ubærligt umoralsk, at de burde kunne stilles til ansvar ved Menneskerettighedsdomstolen.

Gert Sørensen

Uanset om vi taler om socialt bedrageri, skattesnyd, problemer i virksomheder offentlige såvel som private (whistleblower) er det udtryk for noget der er fundamentalt galt hvis man opfordrer hinanden til anonyme angivelser. Hvis man ikke kan stå frem som den man er, skal der ikke lyttes til een - uaset. Der er en tendens til, at visse former for anonymt angiveri betragtes som værende iorden imens andre former ikke er iorden. Jeg ved godt der er mange der er fristet til at sige, at de former for anonymt angiveri der ikke rammer en selv eller den samfundsgruppe man tilhører er i orden imens det der rammer ikke er i orden. Der findes ikke anonymt angiveri der er i orden.

Jens Overgaard Bjerre og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Gad vide hvordan en artikel om Rusland ville se ud i Information, hvis man overvågede de fattige på samme måde som i Danmark, og opfordrede befolkningen til at anmelde de fattige anonymt, hvis man havde en mistanke om svindel med fattigdomsydelserne:

SOVJETUNIONEN OVERVÅGER SINE FATTIGE
Efter Sovjetunionens sammenbrud er overvågningen af borgerne langt fra opgivet. Putin har tværtimod oprustet overvågningen og lader den nu gå ud over de fattigste russere, dem som modtager den såkaldte minimumsoverlevelse. Staten opfordrer borgerne til at angive hinanden og har nedsat flere grupper i landets forvaltninger, som tager sig af de anonyme henvendelser. Nu kan enhver ansat i den sociale sektor tjekke bankindeståender, kontoudtrækfor og pengeoverførelser for de som modtager minimumsoverlevelsen. Med en ny lov kan de gøre det uden en retskendelse. Loven har skabt uro i landet, da mange finder at den ligner tidligere tiders overvågning og anonyme stikkeri. Amnesty International og andre humanitære organisationer har protesteret mod hvad de kalder overgreb mod den personlige frihed, og siger at de er en mistænkeliggørelse af en bestemt gruppe mennesker. Putin nægter at kommentere sagen og siger i en udtalelse, at det er indblanden i intern Sovjetisk politik. /Reuter/Information/

Jens Overgaard Bjerre

Rusland overvåger sine fattige, skulle der have stået (go'nat).

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Lige et grundlæggende spørgsmål:
Er det asocialt at blive fortørnet over socialt bedrageri?