Facebooks næste 10 år

Facebooks kan fejre sine første ti år, som har været en bemærkelsesværdig succes. Men hvordan ændrer det samfundet?

I tirsdags fyldte Facebook 10 år. Det sociale netværk har 1,23 milliarder brugere. Tænk et øjeblik over disse to tal. En virksomhed, der ikke eksisterede for 10 år siden, har nu lige så mange brugere, som der er mennesker i Indien. Hvis man vil studere, hvordan internettet giver mulighed for ’innovation med brudflade’, så er Facebook et af ​​de fire bedste eksempler. (De tre andre er internettet, Wikipedia og Skype.)

Ligesom internettet skyldes Facebook stort set kun en enkelt begavet og visionær person, Mark Zuckerberg. Og han var kun i stand til at lancere Facebook på grund af den måde, hvorpå internettet fremelsker det, som en forsker har kaldt for ’innovation uden tilladelse’.

Facebook var ikke det første sociale netværk på internettet. Det mest spændende ved det er, hvorfor det pludselig er blevet den dominerende spiller på et veletableret og overfyldt marked. Ideen om computermedieret social networking er gammel, den går tilbage til den californiske modkultur i 1970'erne. Og historien om dette området er fyldt med lig fra initiativer, der blomstrede spektakulært, før de enten gik i glemmebogen (SixDegrees og MySpace) eller fandt en niche i økosystemet (LinkedIn).

Dreven markedsføring

Da Facebook dukkede op, var det mest oplagt at sammenligne det med MySpace, men selv dengang stod klart, at de ikke var direkte konkurrenter. MySpace var oprørsk, vulgær og lidt underlig – dels fordi brugerne selv kunne dekorere deres sider med en tilpasset HTML-kode. Facebook så derimod så skolet, alvorligt og kedeligt ud. Og det var eksklusivt – man skulle gå på et amerikansk eliteuniversitet for at være medlem.

Det så ud, som om den sociale lagdeling i den virkelige verden også kunne anvendes også i cyberspace. En tegning i magasinet The New Yorker på den tid viste en pæn datter af en bankmand fra Wall Street, som præsenterer sin sjuskede kæreste for sine forældre: »Tror du ikke, at han er lidt for meget MySpace for dig, min søde?« siger hendes mor.

Facebook triumferede af en række årsager. En af dem var den tekniske virtuositet hos grundlæggeren og personalet i den første tid.

I modsætning til mange andre sammenlignelige projekter, der også oplevede eksplosiv vækst, klarede Facebook sig glimrende. Men markedsføringen var også meget dreven. Den første vækst blev forstærket af det faktum, at unge studerende på Harvard mest tænker på sex, og at Facebook brugte sin eksklusivitet i den tidlige fase som lokkemad og kun gradvist åbnede op for mindre eliteuniversiteter, inden man til sidst valgte at lukke hele verden ind.

Smitsomt netværk

Da det skete, begyndte Metcalfes lov at gælde. Det betyder i almindelige termer, at jo flere brugere et socialt netværk har, jo mere attraktivt vil det være for folk, der overvejer at være med. Det betyder i praksis, at der potentielt kan opstå en situation, hvor vinder tager det hele. Der er Facebook nu. Fra det øjeblik, hvor den eksponentielle vækst begyndte, har Facebook været genstand for febrilsk spekulation, både i finansiel og mediemæssig forstand.

Før børsnoteringen handlede det mest om fastsættelsen af selskabets værdi. Efter børsnoteringen er det især et spørgsmål om, hvorvidt Facebook kunne erobre markedet for mobiltelefoner, ligesom computermarkedet var blevet erobret, hvorvidt den spektakulære vækst kunne fortsætte, og hvad forretningsmodellen egentlig var.
Mediestormen havde først og fremmest handlet om de mytiske skabninger, der er kendt som »teenagere«.

Da opfattelsen var den, at Facebooks vækst blev drevet af unge – som er notorisk vægelsindede og flyvske i deres præferencer – har selskabets aktiekurs udviklet sig i takt med rygterne om, hvorvidt det var eller ikke var begyndt at kede teenagere. Den nyeste version af dette rygte er, at teenagere vil blive frastødt af den kendsgerning, at deres forældre og endda bedsteforældre nu strømmer ind på Facebook.

Et morsomt eksempel på, hvor dybt disse spekulationer er sunket, er et studie fra et hold forskere på Princeton University, der har brugt en epidemiologisk tilgang til at udvikle modeller for tilhørsforhold på sociale medier. Når man melder sig ind i et socialt netværk kan det sammenlignes med at pådrage sig en smitsom sygdom, mens udmeldelse kan sammenlignes med helbredelse, ræsonnerede de. Forskerne konkluderede, at Facebook netop var trådt ind i udmeldelsesfasen, og at brugergrundlaget snart ville falde hurtigt .

Tre forskere fra Facebook svarede igen ved at anvende akademikernes egen metode på de tilgængelige oplysninger om Princeton på internettet: »I overensstemmelse med det videnskabelige princip om, at ’korrelation er lig med kausalitet’ , viser vores forskning utvetydigt, at Princeton kan være i fare for at forsvinde helt,« konkluderede de.

Menneskers forbindelser

Faktisk er det mest betydningsfulde spørgsmål ikke, om teenagerne vil droppe Facebook, men om et tilstrækkeligt stort antal voksne brugere vil få Zuckerbergs vision om blive ejer af ’verdens sociale graf ’– netværket af menneskehedens sociale forbindelser på internettet – til at gå i opfyldelse. Hvis den gør det, vil vores samfund have flyttet endegyldigt ind i helt ukendt territorium. Grunden til det er, at Facebook forretningsmodel på en underlig måde kan sammenlignes med det amerikanske efterretningsagentur, National Security Agency (NSA).

Begge har behov for at overvåge både privat og offentlig adfærd på internettet for at kunne drage slutninger om brugerens adfærd. NSA hævder, at det gør det muligt at finde og modarbejde terrorister og andre dårlige ting. Facebooks implicitte, men sjældent eksplicit formulerede påstand er, at intensiv overvågning af, hvad brugerne laver, gør det muligt at tilbyde tjenester, som er skræddersyede til deres behov, og at give annoncørerne præcise målgruppeoplysninger. Forskellen er, at mens det er umuligt at vide, om NSA’s overvågning er en omkostningseffektiv måde at opnå det ønskede resultat, så kan der ikke herske den fjerneste tvivl om, at Facebooks overvågning af brugerne i den grad kan betale sig.

Det fremgår af det seneste kvartalsregnskab, som blev offentliggjort i forrige uge. Selskabet havde en omsætning på 2,59 mia. dollars i de sidste måneder af 2013 – en vækst på 63 procent i forhold til samme periode det foregående år, og for hele 2013 var omsætning på 7,87 mia. dollars, med en tilvækst på 55 procent. Sidste års overskud var på 1,5 mia. dollars.

Det er ret godt gået af en virksomhed, der blev skabt af en Harvard-studerende på hans kollegieværelse for 10 år siden. Men hvad med de næste 10 år? Ligesom med de fleste andre projekter på internettet er det umuligt at sige. På den ene side kan ’innovation uden tilladelse’ spille verden endnu et puds. Software er i sidste ende et tankeprodukt, og det skorter ikke på genier i branchen.

Derfor har mange af internettets moguler Andy Groves motto – »kun de paranoide overlever« – indgraveret på deres psyke. Facebooks fremtid bliver afgjort af udfaldet af en kamp mellem Metcalfes lov og internettets kapacitet til at rumme og frembringe forstyrrende overraskelser.

Da jeg for et par år siden researchede til min bog, opdagede jeg til min forbavselse, at nogle højtstående politikere troede, at world wide web var det samme som internettet. Det nævnte jeg for Tim Berners-Lee, internettets opfinder, over en kop kaffe ved et symposium: »Det er endnu værre,« svarede han, »der er hundreder af millioner i mennesker i verden i dag, som tror, at Facebook er internettet.« Det er grunden til, at vi bør være bekymrede over Zuckerbergs præstation.

Oversat af Mads Frese

© Guardian og Information 2013.

John Naughton er forfatter til From Gutenberg to Zuckerberg: What You Really Need to Know About the Internet